Kjøller: specialeskrivere à resumé

 

 

[senest opdateret 26/11 04]

 

Beskrivelse af speciale i faget Dansk  

 

Specialenr.

11618

Forfatter

Pernille V. R. Jensen

Titel

Når krisen bryder ud – krisehåndtering i teori og praksis med fokus på imagegenoprettelse

Omfang

96 s., heri indgår resumé på engelsk (1 s.). Hertil 14 bilag

Indleveret

12. august 2004

 

 

Eksaminator og vejleder

Klaus Kjøller

 

Beskrivelse

Specialets formål er at belyse fænomenet krisehåndtering med særlig vægt på den imagegenoprettelsesproces som kriseramte organisationer gennemgår. Dette sker dels gennem en teoretisk redegørelse for krisehåndtering som begreb og disciplin, dels gennem en undersøgelse af Red Barnets håndtering af den krise som ramte organisationen i 2000. Hertil knyttes en række forslag til hvordan Red Barnet kan blive bedre til at håndtere fremtidige kriser.

   

Analysematerialet består af 70 avisartikler om Laue Traberg Smidt-sagen i perioden 4/6 til 1/12 2000. Artiklerne hentes – via Infomedia – i de tre landsdækkende morgenaviser og Ekstra Bladet og B.T. I materialet indgår også 3 pressemeddelelser fra Red Barnet og 1 fra Laue Traberg Smidt. Endvidere interviewes Red Barnets informationschef, Vibeke Vinther, som blev ansat to måneder før krisen brød ud. Der inddrages i mindre omfang to andre krise-sager: Shells dumping af Brent Spar (1995) og Arlas pres på små mejerier (2003).

   

Del 2 afgrænser de væsentligste begreber ’krise’, ’krisehåndtering’, ’krisekommunikation’ og ’image’. Del 3 med titlen ”Strømninger” giver et kort rids over samfundstendenser af betydning for krisers opståen: miljøbevægelser, risikosamfundet (Ulrich Beck) og forbrugeraktivisme. Del 4 handler om mediernes behandling af erhvervsstoffet og specielt krisen som nyhed. I Del 5 præsenteres Coombs krisehåndteringsbegreber, herunder en række krisetyper, og Benoits begreber til imagegenoprettelse, som – under inspiration af Frandsen & Johansen – overføres fra det mikrosociologiske område til det krisekommunikative. På dette grundlag opregnes en række strategier ved krisehåndetering med de 5 mest overordnede som 1) benægtelse, 2) unddragelse af ansvar, 3) reduktion af angrebets omfang, 4) korrigering og 5) bøn om tilgivelse. Del 6 præsenterer kort Scheins kulturmodel, herunder kriseadfærdens betydning for afklaringen og eventuelt forandringen af grundlæggende antagelser.

   

Del 7 rummer specialets analyse af Laue Traberg Smidt-sagen. Sagen præsenteres kronologisk, vurderes som mediehistorie og forløbet inddeles i faser ud fra Coombs. De forskellige aktørers imagegenoprettelsesstrategier (Benoit) beskrives og vurderes: Laue Traberg Smidt, Red Barnet – og i mindre omfang: Mimi Jacobsen (den nye direktør) og bestyrelsesformanden. Hovedpersonens (LTS) imagegenoprettelsesstrategier er især ’benægtelse’, ’reduktion af angrebets omfang’ (herunder ’angreb på den anklagende’) og ’trancendens’ dvs. man forsvarer sin handling ved at fremstille den i en anden og mere favorabel kontekst, så den fx fremtræder idealistisk og altruistisk. Endelig bruges i krisens sene faser ’tavshed’ og ’kompensation’ (tilbagebetaling af beløbet). Red Barnets genoprettelsesstrategier er især ’korrigering’ og – da Mimi Jacobsen træder til som direktør – ’reduktion af angrebets omfang’ ved ’afstivning’ og ’bøn om tilgivelse’.

 

Der ses endvidere i Del 7 på kulturens betydning for krisehåndteringen og på interessenternes reaktion på krisen, bl.a. om de økonomiske bidrag aftog. Der kan ikke med sikkerhed påvises nogen indtægtsmæssige konsekvenser af krisen for organisationen, men specialeskriveren vurderer at det formodentligt bl.a. har betydet mindre tilgang af medlemmer og færre éngangsbidrag det efterfølgende år.

   

Del 8 rummer gode råd til organisationen. Krisen i 2000 har ikke ført til et nævneværdigt øget kriseberedskab. Derfor rådes der til at der arbejdes målrettet med forebyggelse og forberedelse af kriser. Hertil skal der nedsættes et kriseteam og de mest sandsynlige krisetyper skal identificeres og analyseres. Ansvaret for kontakt til forskellige interessenter under en krise skal præciseres, og den generelle information over for omverdenen skal forbedres, bl.a. om hvad pengene går til (bl.a. administration vs. humanitært arbejde).