|
Kjøller: specialeskrivere à resumé |
[senest opdateret 17/5 05]
Formålet er at 1) analysere og 2) kritisere de kulturhistoriske museers præsentationsfoldere og 3) udarbejde en vejledning i skrivning af præsentationsfoldere. Vejledningens målgruppe er de kulturhistoriske museers publikationsansvarlige. Kulturhistoriske museer belyser forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Andre museumskategorier er kunstmuseer og naturhistoriske museer. Kapitel 2, ”Metode”, redegør kort for specialets komposition og referenceramme. Derefter (kap. 3) søges folder-genren afklaret. Specialeskriveren tager udgangspunkt i Stray Jørgensen & Galberg Jacobsens definition af folderen som ”lille tryksag der blot består af et stykke papir foldet en eller to gange”, men udvider definitionen til at papiret kan være foldet mere end to gange. Kapitel 4 definerer specialets museumsbegreb som dækker både statsanerkendte og ikke-statsanerkendte museer. For at være statsanerkendt skal man indsamle, registrere, bevare, forske og formidle – og desuden bl.a. heltidsbeskæftige en leder med relevant museumsfaglig baggrund. Blandt Danmarks over 800 museer er der 175 statslige eller statsanerkendte. Kapitel 5 indkredser begrebet ’vejledning’ på basis af analyse og kritik (ud fra Jørgensen & Galberg Jacobsen og Becker Jensen) af to vejledninger i hensigtsmæssig sprogbrug: Statens Informations – Og uden omsvøb tak! og det rådgivende ingeniørfirma COWI’s Gør dine tekster bedre. Ud fra kritikken opstilles nogle krav som specialeskriverens egen vejledning skal leve op til, bl.a. bør kompositionen klart afspejle de tre faser i arbejdet: 1) overvejelserne inden der skrives, 2) selve tekstproduktionen, 3) tekstens fysiske fremtræden i layout, typografi og korrekturlæsning. Kapitel 6 introducerer kommunikationsredskaber, bl.a. Krag Jacobsens 24 grundlæggende spørgsmål til mediearbejdet som anvendes på folderne. Kapitel 7 præsenterer bl.a. ud fra Björnsson, Kjøller, Veirup, Stray Jørgensen, Sepstrup, Ingemann og Kidmose & Pedersen en række krav til den gode teksts indhold og udseende. Herefter giver kapitel 8 et overblik over de vigtigste typer af kulturhistoriske museumsfoldere blandt de 45 eksemplarer som specialeskriveren har indsamlet, og 3 af disse udvælges til nærmere analyse og kritik (bl.a. ud fra Kjøller) i kapitel 9 og 10, som også bygger på interview med dem der var produktansvarlige for folderne. De udvalgte museer er Danmarks Sukkermuseum, Bramsnæs Museum og Arkiv, Ringsted Museum & Vindmølle, hvoraf de to sidste er statsanerkendte. På basis heraf udformes specialets vejledning i folderskrivning (kap. 12, s. 70-91). Der afsluttes med to reflekterende kapitler: ”Problemer og valg mht. vejledningen” (13) og ”Sammenfatning, konklusion og perspektivering” (14). |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||