Morten Nielsen, Intern kommunikation, krise og forandring – undersøgelse og analyse af hvordan intern kommunikation fremover kan skabe større værdi for NNE [Novo Nordisk Engineering]

Kontakt: mortennielsen100@hotmail.com

Specialenr.

12233

Speciale af:

Morten Nielsen

Studieretning:

Dansk

cand.mag.

mag.art.

Afleveringsdato:

1. februar 2004

Titel:

Intern kommunikation, krise og forandring. Undersøgelse og analyse af hvordan kommunikation fremover kan skabe større værdi for NNE.

Eksaminator:

Klaus Kjøller

Specialet analyserer, kritiserer og rådgiver om den interne kommunikation i Novo Nordisk Engineering (NNE) som er en rådgivende virksomhed inden for den farmaceutiske og bioteknologiske industri. NNE blev i 1991 organisatorisk udskilt fra Novo Nordisk som stadig ejer virksomheden 100% og udgør 85% af kundegrundlaget (målt ud fra omsætningen). NNE har ca. 850 fast ansatte, heraf 67% ingeniører, og trækker desuden på ca. 500 eksterne konsulenter.

Specialet stiller 4 spørgsmål:

Dækker NNE’s interne kommunikationskanaler i dag medarbejdernes behov for kommunikation?
Hvad betyder intern kommunikation for NNE?
Hvordan kommunikerede NNE under den krise virksomheden oplevede i 2003?
Hvordan er det muligt at rådgive en virksomhed om kommunikation?

Det første spørgsmål besvares ved halvstrukturerede kvantitative interview (Kvale) med 12 repræsentativt udvalgte ansatte og en spørgeskemaundersøgelse af samtlige faste medarbejdere, hvoraf 229 besvarede. Undersøgelsen henter bl.a. inspiration hos Helle Petersen. Resultatet formidles til ledelsen i en rapport som kort gennemgår styrker og svagheder i de interne medier intrawebben, afdelingsmødet, kvartalsvise informationsmøder, e-mails fra ledelsen og medarbejderbladet NNEws. Denne undersøgelse (spørgsmål 1) blev specialeskriveren rekvireret til af virksomheden som et praktikantprojekt. Den følges op i specialet med en række handlingsanvisende råd med begrundelser. Bl.a. foreslås at arbejdet med en kommunikationsstrategi styrkes, at linjeledelsens kommunikationsfærdighed øges og at medarbejderbladet gives en skarpere profil og højere journalistisk kvalitet. Det forklares hvorledes specialeskriveren med basis i sit efterfølgende arbejde som deltidsansat i Human Resource-afdelingen arbejder med at få virkeliggjort rådene, især i forbindelse med udvikling af NNEws. Alt dette sker i kapitel 2.

I kapitel 3 evalueres undersøgelsen og rådgivningen som er beskrevet i kapitel 2. Bl.a. behandles forholdet mellem brugen af de 12 interview over for brugen af de 229 spørgeskemabesvarelser. Det anbefales bl.a. at man i de løbende undersøgelser af kommunikationen som specialeskriveren anbefaler, bruger en kortere, mere styret form for kvalitative interview med færre, men mere åbne spørgsmål.

I kapitel 4 analyseres og kritiseres karakteristiske teksteksempler fra intrawebben som uintenderet undergraver NNE’s interesser. Der trækkes her bl.a. på Becker Jensen og Kjøller. Desuden gives en kulturanalyse som bl.a. afdækker den grundlæggende antagelse (Schein) at vi gør det bedre selv, som forklarer den relativt store decentralisering og differentiering i virksomheden – og som også forklarer at man ikke har oprettet en central kommunikationsafdeling.

Kapitel 5 konkluderer (Del I) de svar som specialet giver på de 4 spørgsmål, og der gives råd i forlængelse af svarene. Del II rummer perspektiveringen som fremhæver specialets væsentligste fremadrettede pointer, bl.a. løbende kommunikationsundersøgelser (med strammere kvalitative interview) og centralisering af kommunikationsarbejdet. Endelig gives der ideer til nye undersøgelser af den interne kommunikation.

kkj@hum.ku.dk