Mie Bardrum: Fra myndighedsrelation til servicehensyn - udarbejdelse af en sprogpolitik for Integrationsministeriet.

Kontakt forfatteren: mbd@inm.dk

Vedr. specialenr.

13000

Resumé

af speciale af:

Mie Bardrum

Studieretning:

Dansk, 1998-ordningen

cand.mag.

mag.art.

Afleveringsdato:

8. juli 2005

Titel:

Fra myndighedsrelation til servicehensyn - udarbejdelse af en sprogpolitik for Integrationsministeriet.

Omfang:

98 s. (= 99,5 ns = 208.962 enheder). Hertil omfangsrigt bind med bilag, bl.a. de analyserede breve og sprogpolitiske dokumenter.

Eksaminator:

Klaus Kjøller

Formålet er at udarbejde en sprogpolitik for Integrationsministeriet. I overensstemmelse med Jørgensen & Windfeld defineres ’sprogpolitik’ som underbegreb til ’kommunikationspolitik’ som også rummer politik fx for pressehåndtering, netsted og design. Spørgsmålet om teksters komposition lader specialeskriveren indgå i sprogpolitikken fordi det er en væsentlig del af tekstarbejdet og dermed af det som en tekstskriver har brug for at få anvisninger på. Sprogpolitikken skal udelukkende gælde departementet og kun tekster, ikke mundtlig sprogbrug. Denne begrænsning skyldes et ønske fra departementet hvor specialeskriveren fik opgaven med sprogpolitikken som en del af sin ansættelse i Informationsenheden. Departementets dominerende skriftlige genre er brevet, men også hjemmeside, nyhedsbrev og pressemeddelelser er væsentlige og skal dækkes af sprogpolitikken.

Departementets kultur beskrives ud fra Schein.

Ud fra Kyrø udfoldes departementets 3 formål med en sprogpolitik: 1) tryghed for den skrivende, 2) bedre forståelse hos læseren, 3) stabil og ensartet opfattelse af departementet i omverdenen. Udarbejdelse af en sprogpolitik ligger i direkte forlængelse af departementets erklærede værdier som de fremgår af ”Moderniseringsprogrammet” som bl.a. skal sørge for bedre kommunikation til borgere, brugere og virksomheder.

Departementets nuværende sprogbrug diagnosticeres ud fra analyse af et udvalg af interne og eksterne breve (især ud fra Becker Jensen, Lund & Petersen, Hansen, Kjøller, Løj & Wille). Især angående en større brug af gammeldags ord og vendinger og omsvøbsformuleringer findes departementets sprogbrug at afvige fra Becker Jensens generelle billede af gældende administrativ sprogbrug. Der findes også færre fagord, sammenskrivninger og forkortelser end forventeligt. Afvigelserne forklares ud fra et departements afstand til borgerne og personalets sammensætning: mange nyuddannede jurister og økonomer som er ansat ret kort tid.

På grundlag af analysen udformes og forklares så sprogpolitikken som dels består af en kort, generel del, dels af en række skriveråd. Ud fra Schein, Helle Petersen og Haslebo & Nielsen udformes planer for politikkens implementering. Der afsluttes med en resumerende konklusion og en kort, diskuterende perspektivering.

kkj@hum.ku.dk