[senest opdateret 31/3 2006]

Peter Byriel

Den retoriske situation i journalistisk nyhedsformidling – og dens betydning for selektion af information, valg af komposition og valg af stil. Diskussion og analyse.

Formålet er at diskutere og illustrere hvordan moderne skriftlig journalistisk nyhedsformidling bruger retoriske metoder og virkemidler. Der fokuseres på hvordan den journalistiske sprogbrug løser især to kommunikationsproblemer: at interessere publikum og at overbevise om fremstillingens sagforhold.

Materialet er hentet fra en tilfældig udvalgt nyhedsuge, uge 43, 2005, fra to af landets største omnibusaviser, Berlingske Tidende og Politiken. Herved bliver det muligt komparativt at analysere forskellige retoriske og journalistiske strategiers brug på samme stof. I sådanne ”væsentlighedsjournalistiske medier” (Kabel & Sparre) gælder ifølge bl.a. Habermas og Strand en særlig forpligtelse over for objektiv information.

Efter diverse afgrænsninger og præciseringer i indledningen præsenteres i kapitel 2 den retoriske situation med udgangspunkt i Bitzer, suppleret bl.a. med Vatz, Aristoteles, Hauser, Burke, Perelman & Olbrechts-Tyteca, Lindhardt, Fafner, Becker Jensen, Bell, Meilby, Strand, Gripsrud, Haahr & Holm, Larsen, Kjøller, Grunwald, Fairclough, McCroskey, Bourdieu og van Dijk.

Kapitel 3 diskuterer journalistiske nyhedskriterier og vinkling af den journalistiske fremstilling. Her inddrages retorikkens begreber inventio og topik. Der trækkes på forrige kapitels referencer som suppleres med flere journalistiske håndbøger og medielitteratur, bl.a. Hartley, Ward, Clark & Fry, Fabricius & Roksvold, Tuchman, Harcup, Kock, Brink Lund, Dahl, Tverskov.

I kapitel 4 gælder det genre, komposition og elocutio. Her må de tre traditionelle retoriske genrer, den forensiske, epideiktiske og deliberative, erstattes af journalistikkens moderne genrelære. Der trækkes her især på Grunwald og Miller som suppleres med flere af de allerede nævnte referencer fra tidligere kapitler. Især behandlingen af komposition og stil illustreres og diskuteres ved hjælp af detaljerede tekstanalyser af de udvalgte avisartikler.

Det konkluderes i kapitel 5 at de retoriske begreber i den aristoteliske og nyretoriske tradition i høj grad er teoretisk og analytisk produktive i forhold til at diskutere og analysere moderne massekommunikation. Justeringen på genreniveau, som behandledes i kap. 4, indebærer dog at det retoriske apparat må suppleres med begreber og metoder fra sprogbrugsvidenskaben, medievidenskaben og sociologien.

kkj@hum.ku.dk

Tekniske oplysninger

Vedr. specialenr.

13933

speciale af:

Peter Bornefeldt Byriel

Studieretning:

Dansk

cand.mag.

mag.art.

Afleveringsdato:

30/1 2006

Titel:

Den retoriske situation i journalistisk nyhedsformidling – og dens betydning for selektion af information, valg af komposition og valg af stil. Diskussion og analyse

Omfang:

105 s. (209.573 enheder = 99,75 ns), hertil 1 sides sammenfatning på engelsk og 13 bilag med avisartikler fra Politiken og Berlingske Tidende.

Eksaminator:

Klaus Kjøller