Malene Alexandersson & Lone Andersen
Kulturmøder i C:ntact – en undersøgelse af muligheder for at ændre ved fordomme
gennem filmlinjen i Betty Nansen Teatrets integrationsprojekt, C:ntact
Kontakt:
Malene Alexandersson: malalexa@hotmail.com
Lone Andersen: lonemade@hotmail.com
Formålet er at undersøge om Betty Nansen Teatrets
integrationsprojekt, C:ntact, opfylder sit mål om at ”ophæve grænserne for
hvad der er dit og mit, sådan at vi sammen kan rykke ved indgroede
opfattelser, fordomme og værdier”.
C:ntact støttes bl.a. af BG Fonden,
Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet,
Politikenfonden og Frederiksberg og Københavns Kommune, foreløbigt i perioden
2005-8. Formålet er at give unge mennesker med udenlandsk eller dansk
baggrund redskaber til selv at fortælle deres egne historier. Det sker gennem
teater, film, radio eller trykte medier. Specialet fokuserer på filmlinjens
to første hold som hver var på 8-12 deltagere. De unge undervises af
professionelle film- og teaterfolk i forløb over 3-6 måneder. Forløbene
munder ud i film som vises for publikum, dels på teatret, dels ved
arrangementer rundt i landet, fx på skoler. Som kilder til viden om
projektets rammer og intentioner benyttes bl.a. projektets hvidbog og
hjemmeside.
Specialets overordnede spørgsmål konkretiseres i to
delspørgsmål:
a) Hvordan
virker den kreative proces omkring filmproduktionen i C:ntactprojektet i
forhold til at rykke ved forudfattede forestillinger hos de unge?
b) Kan
C:ntactfilmene ændre holdninger hos modtagerne?
Svarene findes ved interview med udvalgte deltagere og
analyser af udvalgte film. Der interviewes i alt 6 deltagere (ud fra Kvale,
Spradley) og analyseres 5 film med perspektiverende inddragelse af flere
andre film. De 5 film er valgt fordi de tematisk eller formmæssigt er
velegnede til at kaste lys over specialets problemstilling. I analyserne
trækkes der især på Grodal, Jerslev, Harms Larsen, Plantinga, Kjærland &
Blankholm, Bill Nichols, Bordwell, Iben Jensen, Skovholm, Horsdal og Eriksen.
I analysen af den kreative proces bygges der bl.a. på
Horsdal, Giddens, Mezirow, Drotner, Kolb, Liep & Olwig, Skovholm, Iben
Jensen, Elg og Mørck.
Til at perspektivere projektet som et bidrag til
demokratisk integration trækkes der på Højskolernes europæiske projekt om
aktivt medborgerskab (Johansen). Videnskabsteoretisk placeres specialet i
diskursteorien som ud fra Jørgensen & Philips karakteriseres som en
radikal konstruktivisme. Nøgleord er endvidere med inspiration fra Giddens
bl.a. ’postmodernisme’ og ’refleksivt samfund’.
Konklusionen er at filmlinjen har gode muligheder for at
rykke ved indgroede opfattelser, fordomme og værdier. Men flere af filmene er
fortælleteknisk så dårlige at det hæmmer eller direkte modarbejder hensigten
om nedbrydning af fordomme. Specialets analyser har også vist at de unge
sagtens i arbejdsprocessen kan have udviklet sig og reflekteret konstruktivt
over deres egne og andres fortællinger uden at det har resulteret i en film
der fungerer.
I konsekvens af den tekniske kritik af filmlinjen foreslår
specialeskriverne nogle ændringer: færre, mere engagerede deltagere i et mere
langvarigt forløb. Dette vil bl.a. give deltagerne en reel uddannelsesmæssig
kompetence og gøre læreprocessen mere bevidst og kritisk reflekteret. Det vil
også mindske risikoen for at de unge føler sig som objekter eller som brikker
i en markedsføringsstrategi.
[senest opdateret 8/2 2007]
Øverst i dokumentet
kkj@hum.ku.dk
|