Kjøller:
specialeskrivere à resumé |
|
Louise Egeriis KristensenEksperters rolle og troværdighed i tv-nyheder – en undersøgelse af tv-nyhedsseeres opfattelse af eksperters troværdighed med særlig fokus på udvalgte troværdighedstræk [sprogpsykologi]Kontakt: egeriis@hotmail.com Problemformuleringen lyder således:
Der tages udgangspunkt i bl.a. disse hypoteser: Eksperter er troværdige hvis de - udtaler sig på baggrund af deres viden om et emne og dermed er kompetente. - virker engagerede og brænder igennem som levende, nærværende og ægte personer i deres kommunikation. - kan fatte sig i korthed og på den måde tager hensyn til kommunikationsformen og mediet. - udtrykker sig klart og velfokuseret og bruger tydelige og forståelige eksempler. - undgår fagsprog, og taler så alle kan forstå det. Som grundlag for at besvare spørgsmålet udvælges de to store nyhedsudsendelser på TV2 (19.00 og 22.00) og DR1 (18.30 og 21.00) i en tilfældigt valgt uge 18 i 2007. Eksperter defineres som ”personer, der på grund af deres viden, bliver interviewet for at give en ekspertvurdering på sagen”. Der forekommer i alt 12 ekspertudtalelser i materialet hvoraf TV2 har ni, DR1 tre. Der er ti mænd, to kvinder. Som repræsentant for seergruppen vælges 7 højtuddannede (3 mænd, 4 kvinder) i alderen 27 – 56 år. Deres holdninger og iagttagelser afdækkes gennem spørgeskema og fokusgruppeinterview (Halkier, Andersen, Kvale). Spørgeskema og interview udformes bl.a. ud fra massekommunikativ (Harms Larsen, Arnoldi), retorisk (især McCroskey, Fafner, Lund, Kock, Lemeé & Lund, Aristoteles) og sprogpsykologisk (Svenstrup) litteratur. Undersøgelsen bekræfter stort set hypoteserne. Samtidig afkræftes andre opfattelser, fx at troværdighed afhænger af ekspertens opfattede objektivitet eller opfattede evne til at fatte sig i korthed, eller af opfattelsen af at eksperten deler forsøgspersonernes politiske opfattelse. Heller ikke ekpertens alder eller køn kan påvises at have nogen betydning for troværdigheden. [senest opdateret 29/8 2009] |
|