Kjøller: specialeskrivere à resumé

 

 

 

 

Annelouise Sørensen

Findes der en kulturjournalistisk diskurs?

Kontakt: isenkram@hotmail.com

Formålet med specialet er at besvare spørgsmålet: Findes der en kulturjournalistisk diskurs?

Hypotesen er at svaret er ja. Det søges underbygget ved at analysere en række kulturartikler og anmeldelser i de tre største danske morgenaviser: Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Materialet stammer fra uge 9, 2007.

Resultaterne fra denne analyse sammenlignes med resultater af en analyse af traditionel nyhedsjournalistik. Analyserne af de kulturjournalistiske artikler (anmeldelser, nyhed og reportager) trækker på Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen, Jørgensen & Phillips, Fairclough (Discourse and Social Change og Media Discourse), Kjøller. Området kulturjournalistik søges defineret bl.a. ved hjælp af Jørgensen, Bech-Karlsen, Nørgaard Kristensen. Den traditionelle nyhedsjournalistiks diskurs karakteriseres ud fra en række beskrivelser af journalistik (især Meilby, Grunwald og Jørgensen) og ud fra analyser af to nyhedsartikler med politiske emner. Den kulturjournalistiske diskurs kontrasteres også til den litterære journalistik som beskrevet af Sims & Kramer og Klit.

Konklusionen er bl.a. at hvor man i den traditionelle nyhedsjournalistik har en tendens til at reducere sagerne til en grundlæggende konflikt mellem personer og konkreter, reducerer man i kulturjournalistikken stoffet til en personlig fortælling med æstetisk præg.

 

[senest opdateret 29/8 2009]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk