Dea Birgitte Hansen

Den sproglige rådgiver og skepsis over for sproglig forandring og variation

Specialet vil besvare disse spørgsmål:

Hvad skal den sproglige rådgiver tage højde for i sit møde med skepsis over for sproglig forandring og sproglig variation og hvordan og hvorfor?
Hvordan kommer den sproglige forandringsskepsis til udtryk? Hvilke diskurser investerer skribenterne i og hvorfor?
Hvordan kan den sproglige rådgiver bruge denne viden?

Specialet koncentrerer sig om den ’generelle forandringsskepsis’ som defineres som ’den skepsis der retter sig mod forandringer og variation i modersmålet der strider mod den skeptiske sprogbrugers idiolekt. Det kan fx være engelskpåvirkning og nye krono- og etnolekter’.

Problemformuleringen besvares ud fra tæt analyse af 2 læserbreve. Desuden inddrages et antal læserbreve og ledere i specialets tekstcorpus til forstærkning af visse pointer. Alt er udvalgt fra de seneste fem år via søgning i Infomedia.

Som overordnet teoriramme benyttes kritisk diskursanalyse (Fairclough, Jørgensen & Phillips) suppleret med argumentationsteori (Jørgensen & Onsberg) og med teori om sproglig rådgivning (Kjøller, Galberg Jacobsen).

Den fremanalyserede fælles oplevelse af sprogligt forfald forklares bl.a. ud fra medieudviklingen (Hjarvard) og globalisering/ det senmoderne samfund (bl.a. Jørgensen, Rasborg, Beck; Andersen, Heine & Kaspersen (red.)) følelsesmæssige behov (Cameron, Joseph) og forskellige andre temaer som hentes bl.a. hos Becker Jensen, Henriksen, Ager, Kristiansen.

På baggrund af tekstanalysen og diskussionen af den bredere sociale praksis opstilles og begrundes en lang række råd til den sproglige rådgiver. I denne rådgivning refereres der bl.a. til Becker Jensen, Kjøller, Kristiansen og Fairclough.

[senest opdateret 11/8 2009]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk