Johanne Lundberg

Slogansprog – tænkt eller tilfældigt. Undersøgelse af relationer mellem udvalgte sloganers sproglige former og afsenderforhold ud fra branding- og sprogbrugsteorier

Specialet spørger: Hvilke relationer findes mellem udvalgte sloganers sproglige former og afsenderforhold?

’Slogan’ defineres – på grundlag af definitioner bl.a. fra Tilling, Skyum-Nielsen, Michelsen, Rees – som ’den korte række af ord, der som tekstligt, selvstændigt element af en reklamesammenhæng, med direkte eller indirekte forbindelse til sin afsender, iterativt reklamerer, associerer, eller på anden måde promoverer sin afsender positivt gennem en variabel og ofte høj grad af sproglig stilisering.’ Ud fra en gennemgang af Skyum-Nielsens definition af overbegrebet ’kortform’ fastslås det at det især er sloganets reklamerende funktion der gør at det adskiller sig fra andre kortformer, samt dets uafhængighed af tilblivelse og vedligeholdelse.

Til analyse er udvalgt 30 slogans: 6 fra hver af disse områder : 1) de største danske politiske partier, 2) reklamer for hudplejeprodukter i en reklamepause på en stor dansk tv-kanal i primetime 3) de mest værdifulde brands på verdensplan (ifølge analysebureauet Millward Brown 2009: Microsoft, Coca-Cola, IBM, McDonald’s, Apple, GE), 4) de største humanitære organisationer i Danmark (ADRA Danmark, Care, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, SOS-Børnebyerne, Unicef), 5) jyske slamsugerfirmaer.

Ud fra Skyum-Nielsen og sprogbrugsanalysen (Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen) og litteratur om sproglig branding (bl.a. Majgaard, Norlyk & Holm, Jacobsen, Ries & Ries, Helder m.fl., Sørensen, Mollerup, Michelsen) konstrueres en analysemodel, sloganføleren, som er et skema der udfyldes for hvert enkelt af sloganerne. De udfyldte skemaer danner grundlag for den kvalitative analyse af hvert enkelt slogan, konklusioner inden for hver kategori og for sammenligningerne mellem forhold (mellem form og afsenderforhold) i de forskellige kategorier: visuelle relationer, strategiske relationer, tekstlige relationer og kombinerede relationer.

Det konkluderes bl.a. at der er påvist interessante unikke relationer.

[senest opdateret 14/12 2010]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk