Maria Lyngbo Nielsen

Spørgsmålets potentialer. Et casestudie af spørgeteknikker i en innovationsproces

Specialets problemformulering er:

Hvordan stiller man som facilitator hensigtsmæssige spørgsmål i en innovationsproces? Underspørgsmålene er:

Hvad er hensigtsmæssige spørgsmål?
Hvad er uhensigtsmæssige spørgsmål?
Hvordan positionerer facilitatoren sig i kraft af sine spørgsmål?

Der svares på grundlag af et case-studie af en innovationsworkshop afholdt en dag i maj 2011, kl. 9 – 16, på Katalyst, afdeling for humanistisk innovation og iværksætteri ved Det Humanistiske Fakultet, KU. Workshoppen består af en gruppe studerende som bl.a. faciliteres af 4 personer: 2 projektledere fra Katalyst, underviseren på det kandidattilvalg hvorfra de studerende kommer, og en ekstern konsulent. Det er disse 4 facilitatorers arbejde med gruppen der observeres. Gruppens interaktion er lydoptaget og udskrevet, og specialeskriveren har noteret væsentlige iagttagelser mens hun observerede.

Materialet analyseres især ud fra Darsø; Schein; Vogt, Brown & Isaacs; Stahlschmidt & Christensen. Tilgangen er hermeneutisk (Birkler, Gadamer) og socialkonstruktionistisk (Burr, Davies & Harré, Wetherell m.fl.). Metoden bestemmes som det indlejrede casestudie (Ramian).

I analysen defineres bl.a. forskellige facilitator-roller: ingeniøren, psykologen, gartneren, konrolløren, eksperten, sygeplejersken og vejviseren.

Det konkluderes bl.a. at det er hensigtsmæssigt at indlede og afslutte innovationssprocessen med lukkede spørgsmål. Hvorimod det i idégenererings- og konceptudviklingsfasen er fordelagtigt at bruge åbnende spørgsmål.

[senest opdateret 26/4 2012]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk