Nina Maria Jensen

Krisekommunikation i dansk politik

Der stilles dette spørgsmål: Hvilke områder har indflydelse på hvorvidt en politiker kan fortsætte sin politiske karriere efter en krise?

Specialet kontrollerer rigtigheden af almindelige råd om krisehåndtering fra eksperter og forskere, især Kjær Hansen, Schantz, Esbensen & Lund, Johansen & Frandsen (som giver referencer til bl.a. Coombs, Hearit, Benoit, Scott & Lyman). Der suppleres med argumentationsanalyser ud fra Toulmins argumentmodel (Jørgensen & Onsberg) og med betragtninger over mediernes rolle som såkaldt fjerde statsmagt (bl.a. Drotner, Brink Lund, Kock, Møller, Jønsson, Gadamer, Kjøller).

Som eksempler udvælges forhenværende minister Lene Espersen (Kons.) og forhenværende borgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) som analyseres især ud fra interviews i udvalgte medier. Endvidere trækkes der i begrænset omfang på kriseforløb bl.a. fra Helle Thorning-Schmidt, Løkke Rasmussen, Jeppe Kofoed, Rønn Hornbech og Troels Lund Poulsen som sammenligningsbaggrund.

Konklusionen er at Espersen, ifølge gældende råd, burde have undskyldt med det samme. Asmus Kjeldgaard fulgte derimod de gældende råd om krisehåndtering og undskyldte med det samme. Men Espersen som gjorde det forkerte, overlevede i politik, mens Kjeldgaard som gjorde det rigtige, omgående trak sig fra politik. Derfor er det svært at generalisere ud fra de to. Det konkluderes at især to gensidigt afhængige faktorer har betydning for om karrieren kan fortsættes efter en krise: 1) brugen af undskyldningsretorik og 2) omfanget af skaden på politikerens image.

[senest opdateret 29/5 2012]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk