Asger Folmann

Diagnose af videnskabsjournalistikken – analyse af videnskabens image i den danske offentlighed

Problemformuleringen er: Hvordan formidles nyheder om videnskab i de store danske dagblade på nettet? Hvad er karakteristisk for indhold, vinkling, genre, form og fokus? Hvilke normer ligger bag ved formidlingen?

Datamaterialet udgøres af 50 artikler fra hjemmesiderne fra dagbladene Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken, både den gratis del og den del som kræver abonnement. De blev fundet ved søgninger på Infomedia og er alle fra juli 2012. Ferieperioden er valgt for at finde det minimale kvalitetsniveau for formidling af nyheder om videnskab, idet det antages at redaktionerne er lavt bemandede og meget af arbejdet derfor udføres rutinepræget.

Bruttomaterialet udgøres af 4 artikler fra EB, 29 fra Politiken og 17 fra Jyllands-Posten. Artiklerne ordnes i 6 kategorier: 1) spændende nyt fra laboratoriet, 2) ”Aktuelt”, 3) Føljetonerne, 4) Sundhedsbølgen, 5) Tillykke med pressemeddelelsen, 6) Samfundsproblemerne. Fra hver af kategorierne 1) og 6) udvælges 2-3 eksempler til nærmere analyse (især ud fra Haslebo & Haslebo, Meilby, Kjøller, Meyer). Specialets introducerede teoriramme omfatter – ud over de allerede nævnte – bl.a. elementer fra Hume, Chomsky, Nørgaard, Becker Jensen, Gergen, Femø Nielsen, Fairclough, Kock, Siggaard Jensen, Kjærgaard, Roepstorff, Lykke, Vestergaard, Svith).

Analyserne viser, ifølge specialeskriveren, at videnskabsjournalistik ikke er sensationshungrende. Men at artikler hvor forskere bruges om eksperter i aktuelle anledninger, ofte kan karakteriseres som normativt fordømmende og delvist sensationsprægede. Dette kan medføre at forskere = eksperter mister tillid hos mediemodtagerne. Generelt lever de udvalgte analyse-artikler ikke, ifølge specialeskriveren, op til at være fair informerende og til at tilstræbe objektivitet. Nærmest tværtimod.

[senest opdateret 10/5 2013]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk