Kjøller: specialeskrivere >> resumé

 

 

 

Line Riddervold Thorsen

Udvikling på jobbet. Et sprogpsykologisk case-baseret speciale om forholdet mellem Personlig udvikling, Facework og Høflighed

Kontakt: vjs690 @ alumni. ku. dk

Problemformuleringen er: En sprogpsykologisk case-baseret undersøgelse af forholdet mellem personlig udvikling, facework og høflighed.

Specialet søger at kaste lys over forholdet mellem den viden og de færdigheder, medarbejdere får på eksterne kurser i personlig udvikling, og så de muligheder, de har for at praktisere ændringer i den virkelighed i organisationen, som medarbejderne vender tilbage til efter kurset. Hvilke faktorer på arbejdspladsen er væsentlige for, om medarbejderne kan udvikle sig, således som de har lært på et kursus?

Begrebet ’personlig udvikling’ forklares bl.a. ud fra Poulsen, Schultz, Berk, Olsén, Kegan, Mead, Gergen, Latour & Filtenborg.

Som kursuseksempel er valgt et tre-dages assertationskursus (internat), hvor specialeskriveren var ikke-deltagende observatør. Desuden interviewes (Kvale) kursusholderen, Birgitte Sally.

For at kaste lys over vigtige faktorer på arbejdspladsen foretages observationer gennem 1 dag på Novo Nordisk (kommunikationsafdelingen), og der udvælges til mikroanalyse to transkriberede (Dansk Standard 2) interaktionseksempler fra lydoptagede møder. Specialeskriveren har desuden gjort observationer – også gennem 1 dag – i produktionsvirksomheden Advansor og i en lægepraksis. Novo Nordisk udvælges til nærmere studier, fordi denne virksomhed har en større grad af deling af informationer og diskussion på møder, og dermed giver bedre mulighed for de ansattes udvikling. Desuden var der mange deltagere fra dette firma på assertationskurset.

I analyserne af organisation og kommunikation, herunder facework og høflighed, trækkes især på Schein, Goffmann og Brown & Levinson, men også på bl.a. Austin, Searle, Bisel m.fl., Hermansen, Jacobsen & Kristiansen, Worchel og Schultz.

Det konkluderes bl.a., at en positiv personlig udvikling på arbejdspladsen er afhængig af facework og høflighed, især fordi brug af disse redskaber bidrager til at opnå den selvtillid, som er nødvendig.

 

 

 

 

[senest opdateret 23/10 2019]

Øverst i dokumentet

kkj@hum.ku.dk