Uddannelsen rummer også udbud fra Engelsk (institut Engerom), Retorik (institut MEF), Lingvistik (her på instituttet) og Minoritetsstudier (institut ToRS), idet disse afdelinger står for nogle af de kurser som indgår i de såkaldte studiemønstre og dermed i puljen af kommunikationskurser.

Den titel du får når du har taget kommunikationsuddannelsen, afhænger af den studieordning du studerer efter. Hvis du studerer under Kandidatordningen fra 1998, bliver du cand.mag. i Dansk. Studielederen supplerer så – hvis du ønsker det – kandidatbeviset med et kommunikationsdiplom som bevis på at du har taget kommunikationsuddannelsen. Hvis du studerer under kandidatordningen fra 2008, bliver du cand.mag. i ’Dansk med faglig profil i Kommunikation’. Kommunikationsprofilen er én af 6 mulige faglige profiler på denne studieordning.

Profilerne på kandidatordningen 2008

Du kan på denne ordning blive kandidat i Dansk med én af følgende sideordnede profiler:

· gymnasierettet

· kommunikation

· litteratur

· medier

· sprog

· dansk som andetsprog

Du skal være opmærksom på at alle profiler, herunder kommunikationsprofilen, kan give adgang til at undervise i gymnasiet. Den profil der hedder ’gymnasierettet’, er en profil for dem som vil gøre gymnasieundervisning til deres særlige profil. Gymnasieprofilen er altså ikke en obligatorisk profil for enhver som ønsker at få muligheden for også at undervise i gymnasiet. Læs mere om dette >>

De to kandidatordninger 1998 og 2008

Efter den 1/9 2008 optages der ikke nye studerende på kandidatordningen fra 1998. Så denne ordning er på vej ud. Men da der stadig er mange ”gamle” studerende som følger denne ordning, behandles den her i vejledningen.

Enhver som følger 1998-ordningen, dvs. som er begyndt på deres kandidatstudium før d. 1/9 2008, kan overgå til 2008-ordningen når de ønsker det. Studerende som følger 2008-ordningen, kan derimod ikke overgå til 1998-ordningen. Da der er en række fordele ved at følge 1998-ordningen (se nedenfor), kan det anbefales at følge den. Studerende efter 1998-ordningen som ønsker at blive ’cand.mag. i Dansk med faglig profil i Kommunikation’ kan så ved deres sidste kandidateksamen skifte til 2008-ordningen.

Begge ordninger finder du her >>

Studiemønstre

Studiemønstre er kursus-pakker der giver en faglig delprofil og dermed en retning på din kandidatuddannelse. Betegnelsen ’studiemønster’ er bl.a. overbegreb til ’ba-tilvalgsuddannelse’, ’kandidattilvalgsuddannelse’ og ’fagligt sammenhængende kandidatkurser som regelmæssigt tilbydes som pakker’. De fleste studiemønstre udbydes hvert år.

Studiemønstrenes omfang varierer: Nogle er på 30 ECTS (½ årsværk), mens andre på 60 ECTS (1 årsværk).

Nogle af studiemønstrene kræver at du er indskrevet på kandidatuddannelsen, mens du kan begynde andre som tilvalg på bacheloruddannelsen og afslutte dem på kandidatuddannelsen. Nogle af dem kan færdiggøres som tilvalg på bacheloruddannelsen.

Fælles for dem er dog at de alle kan tages rent på overbygningen. I så fald øges eksamenskravene til de kurser der normalt er BA-kurser, så det svarer til eksamenskravene for kurser på kandidatuddannelsen. Når et kursus tages på ba-niveau, fremgår eksamensformen af den særlige studieordning for den pågældende ba-tilvalgsuddannelse. Når et kursus tages på kandidatniveau, fremgår de mulige eksamensformer af den kandidatordning for Dansk som du følger.

Studiemønstrets navn	kurser	Niveau: ba = bachelortilvalg; ka = kandidat eller kandidat-tilvalg	ects	Særligt at bemærke	Frekvens/ semester. Udbydes årligt, hvis intet andet nævnes	Fagkoordinator
[Hele kommunikationsuddannelsen]						Klaus Kjøller
Kulturformidling						?
	Kulturjournalistisk A	ba/ ka	7,5	Forudsætter kulturlivets inst. A	efterår
	Kulturlivets institutioner A	ba/ ka	7,5	Forudsætter kulturjournalistisk A	efterår
	Kulturjournalistik og kulturlivets institutioner B	ba/ ka	15	Forudsætter begge A-kurser	forår
Sprog- og kommunikationsrådgivning						Klaus Kjøller
	Faglig formidling	ba/ ka	15		efterår
	Kommunikationsrådgivning med praktik	Ba/ ka	15	Forudsætter Faglig formidling	forår
	Sprog og norm	Ba/ ka	15		forår
Kommunikation med praktik						?
	Hjemmesidedesign				Efterår, 1-dagskursus
	Jobsøgning og jobsamtale				Efterår, 2-dageskursus
	Introduktionskursus				Forår, 4-ugers, fuldtidskursus
	Praktik	ka	15/ 30	15 ects forudsætter ikke at man har fulgt nogen af de andre kurser; 30 ects forudsætter aktiv deltagelse på 4-ugers-kurset	Forår, heltidspraktik, 3 måneder
Identitet og tekst						Mie Femø Nielsen
	Identitet og konversationsanalyse	Ba/ ka	15		efterår
	Procesledelse og interaktion	Ba/ ka	15		forår
	Kunst, kultur og innovativ identitet	Ba/ ka	15		forår
	Identitet og diskursanalyse	ka	15	Udbydes af ToRS	forår
Organisationskommunikation				Der vælges 4 af de 5 kurser		Mie Femø Nielsen
	Ledelseskommunikation	Ba/ ka	15		efterår
	Professionel interaktion	Ba/ ka	15		forår
	Procesledelse og interaktion	Ba/ ka	15		forår
	Medieret selvfremstilling	ka	15		Efterår i lige år
	Communication, co-operation & conflict	ka	15	Udbydes af Engerom	efterår
Mundtlig kommunikation						Mie Femø Nielsen
	Mundtlig formidling	ka	15	Udbydes af MEF (Retorik)	efterår
	Dansk talesprog	ka	15		Udbydes ikke pt.
	Tale og gestik	ka	15		Udbydes ikke pt.
Medier og kultur						Palle Schantz Lauridsen
	Mediesociologi og kulturanalyse	Ba/ ka	15	Udbydes af MEF	efterår
	Mediernes sprog og æstetik	Ba/ ka	15		forår
	Medie- og kulturhistorie	Ba/ ka	15		forår
[Enkeltstående kommunikationskurser]		ka	15	Find kursusbeskrivelserne i SIS	Forår og efterår

Krav til sammensætningen af uddannelsen

Du kan vælge at følge et af de fastlagte studiemønstre i kommunikation, men du kan også selv sammensætte din kommunikationsuddannelse hvis blot du sikrer dig følgende:

For at kunne gå til eksamen i kommunikationsuddannelsens kurser skal du have en bachelorgrad (BA) i Dansk – dvs. med Dansk som grunduddannelse. Studerende som har en bacheloruddannelse i Kommunikation fra RUC med indbygget HUM BAS, kan indskrives på kandidatuddannelsen i Dansk med den begrænsning, at de skal følge Kommunikationslinjen. Kandidater med dette undervisningsforløb opnår ikke undervisningskompetence i Dansk i gymnasieskolen, og dette skal fremgå af eksamensbeviset.
For at få kommunikationsdiplomet (kandidatuddannelsen 1998) eller blive ’cand.mag. i Dansk med faglig profil i Kommunikation’ (kandidatuddannelsen 2008) skal du

Tage kommunikationsfaglige kurser på i alt mindst 60 ects (1998)/ 30 ects (2008) ud over specialet.
Mindst 15 ects skal være et teoretisk/ analytisk kommunikationsfagligt kursus.
Mindst 15 ects (¼ årsværk) skal være et praktisk kommunikationsfagligt kursus.
Du skal skrive speciale (30 ects) inden for faget Dansk som har en kommunikationsfaglig problemformulering.

Et kursus regnes for praktisk hvis den studerende i høj grad træner i at udfolde sig i ikke-akademiske genrer. Ved udfoldelse i ikke-akademiske genrer forstås at den studerende producerer eller udfører noget – fx tekster, taler, rådgivning – og at denne udfoldelse forklares teoretisk-analytisk, dvs. videnskabeligt.

Hvis du følger 1998-ordningen gælder i øvrigt følgende:

Mindst 15 ects på din kandidatuddannelse skal være enten mundtlig eller skriftlig prøve. Det kan anbefales at mindst én af dine eksaminer på kommunikationsuddannelsen er enten mundtlig eller skriftlig.

Uanset om du følger et studiemønster eller sammensætter din egen kommunikationsuddannelse, vil du frit kunne udfylde resten af din kandidatuddannelse (30 ects på 1998-ordningen/ 60 ects på 2008-ordningen) med kurser fra såvel Kommunikation og Dansk som uden for Dansk.

Du kan godt tage flere studiemønstre – ligesom de kurser du supplerer med, kan høre under andre studiemønstre. Her må du dog regne med skemamæssigt overlap i tid og sted. Det kan betyde at du må tage et kursus som "selvstuderende" for at kunne deltage aktivt i et andet.

Sammensætningen af din kandidatuddannelse vil fremgå af eksamensbeviset og – hvis du følger 1998-ordningen – af det kommunikationsdiplom som studielederen udsteder efter din anmodning.

Hvis du følger 1998-ordningen gælder i øvrigt følgende:

Du kan slå to kurser sammen til en såkaldt integreret opgave, og du kan opgradere kurser, fx fra ¼ til ½ årsværk. Opgraderer man, udfylder man det samlede årsværksregnskab på en anden måde end ved at vælge yderligere kurser. Det kan være en fordel hvis man er særligt "tændt" på en opgave og vil fordybe sig i den.

Med undtagelse af visse af de praktiske kommunikationskurser er det også muligt at nedgradere.

Enkeltstående kommunikationskurser

Kurserne under de syv studiemønstre er kommunikationskurser, men derudover findes der normalt også enkeltstående kurser som er godkendt som kommunikationskurser, og som kan indgå som del af det krævede årsværk (1998)/ halve årsværk (2008) af kommunikationskurser. Dette gælder de fleste mediekurser, samt mange sprogbrugskurser – ligesom litterære kurser af sociologisk art også kan komme på tale. Det er studielederen, rådgivet af fagkoordinatoren for kommunikationsuddannelsen, der kan godkende kurser som kommunikationskurser. Normalt udbydes enkeltstående kommunikationskurser kun én gang.

Du kan holde dig orienteret om samtlige semester-aktuelle kurser i SIS.

Hvis du følger 1998-ordningen gælder i øvrigt følgende:

Findes et ønsket kursus ikke, kan en gruppe af studerende henvende sig til studielederen med ønske om at genoptage eller oprette et kursus. Du kan også søge studielederens godkendelse til et såkaldt selvstuderet emne. Se 1998-studieordningen for mere information.

Studieordninger/ eksamen

De kommunikationsstudiemønstre som ligger på BA, har deres egne studieordninger og eksamensbestemmelser. For studerende som følger 1998-ordningen har også KA-studiemønstret Kommunikation med praktik sin egen studieordning. De øvrige studiemønstre falder under de generelle studieordninger for den 2-årige kandidatuddannelse i Dansk: 1998-ordningen og 2008-ordningen. Også kurser på BA som tages som kandidatkurser, følger kandidat-studieordningerne.

Se alle studieordningerne her >>

Du skal selv tilmelde dig de eksaminer du ønsker at aflægge i den forestående eksamenstermin, og tilmeldingen kan kun ske i tilmeldingsperioden (2 gange årligt - som regel på et tidspunkt i hhv. februar og september). Du får information om tilmelding via Fakultetets hjemmeside (http://www.hum.ku.dk/), Humanist, Universitetsavisen samt ved opslag på afdelingen. Du kan både tilmelde dig manuelt og elektronisk via PUNKT KU.

Læs mere udførligt om eksamensbestemmelser i de relevante studieordninger >>.

Eksport af elementer fra kommunikationsuddannelsen til andre uddannelser

Opfylder du ikke optagelseskravene til kommunikationsuddannelsen på Dansk, kan du søge at integrere Dansk og Kommunikation mest muligt i den uddannelse du kommer fra, ved at søge dit eget studienævn om meritgodkendelse af elementer af kommunikationsuddannelsen, samtidig med at du søger studielederen om optagelse på de selv samme elementer – elementer kan være enkelte kurser eller et helt studiemønster.

Undervisningskompetence på gymnasialt niveau

Når du vælger kommunikationsretningen på din overbygning, fravælger du ikke muligheden for at komme til at undervise på ungdomsuddannelserne (gymnasium, HF, HTX m.fl.). Uanset hvilken profil du har, så er du stadig cand.mag. i Dansk. Men for at kunne undervise i gymnasiet skal du, ud over en grunduddannelse i Dansk og en kandidatuddannelse i Dansk, have et gymnasierelevant sidefag på i alt 90 ects: 45 ects som ba-tilvalg og 45 ects som ka-tilvalg.

Øverst i dokumentet