|
Klaus Kjøller lektoral forside <<>> Sprog-
og kommunikationsrådgivning forside >> Vejledning
af specialer og andet >>
Valg af vejleder |
[opdateret 23-10-2019; teksten er oprindeligt et uddrag af bogen Skriv
bedre
opgaver (1995) s. 49-54. Skriv bedre opgaver er i 2015 udkommet i
en 2. revideret udgave som paperback og som e-bog ]
|
|
Valg
af vejleder
|
|
|
|
Kend din vejleder på hans undervisning Jubel-vejlederen og dræber-vejlederen |
|
|
|
Mange opgaver som du skal
skrive på universitetet eller ved en anden videregående uddannelse, kan
minde stærkt om opgaver du har løst i skolen. Det kan være opgaver som
løses i tæt forbindelse med en undervisning du følger. Det er små,
lærerstillede opgaver som fx skal træne dig i at bruge en bestemt
analysemetode på en lille tekst. Men der kommer også nye
opgavetyper til. Graden af frihed stiger. Du kan meget frit vælge emne
og vejleder, og bestå en eksamen ved at skrive en opgave. Måske endog
helt uden at have fulgt holdundervisning i emnet. Som i skolen gælder det på
universitetet at en god opgavebesvarelse er en opgavebesvarelse som din
bedømmer finder god. Opgavens formål er at du skal have det blå stempel
af bedømmeren. Dette leder direkte over i
al opgaveskrivnings grundregel: Jo bedre du kender
din bedømmer, jo bedre muligheder har du for at skrive en god opgave. Heri ligger selvfølgelig
ikke at opgaven næsten skriver sig selv, bare du kender din bedømmer
virkelig godt. At skrive en opgave består i
løsning af en række problemer:
Men alle disse problemer
skal løses på grundlag af dit kendskab til bedømmeren. Og da din bedømmer samtidig
er din vejleder i opgaveskrivningen, bliver han også det middel
du skal bruge for at løse problemerne. Den gode vejleder
Dette leder straks til næste
grundregel for opgaveskrivning: Det største skridt
frem mod en vellykket opgave tages før skrivningen begynder: ved at du
vælger en god vejleder. Hvad en god vejleder er,
afhænger af dit faglige ambitionsniveau, din tid og din psyke. Vejledere varierer – som
andre lærere – langs to vigtige dimensioner: en social og en faglig. Se
eventuelt en inddeling af lærere i fire gængse typer i Snyd
ikke dig selv ved eksamen. Da enhver lærer er ansat ud
fra faglige kriterier, og da det løbende kontrolleres at der holdes et
vist niveau og en vis produktion af bøger, artikler osv., er enhver
lærer inden for det område hvor du skal skrive opgave, selvfølgelig
faglig kompetent. Men i alle fag uden for naturvidenskab og tekniske
videnskaber findes der forskellige faglige skoler som træder frem
allerede i fagets begynderundervisning. Din vurdering af vejlederens
faglighed skal derfor dreje sig om hvilken slags
faglighed han eller hun går ind for. Engelsk eller fransk?
Inden for mange humanistiske
og samfundsvidenskabelige fag findes der to faglige åndsretninger: en
engelsk-amerikansk inspireret og en fransk-tysk inspireret. Når jeg skal forklare om
disse to typer, er jeg ikke objektiv. En bog som denne kan kun skrives
i den engelsk-amerikanske tradition. Denne tradition er båret af
en common sense-holdning til verdens begivenheder. Faglig kvalitet er
et spørgsmål om analyse, enkelhed og præcision. Sprogtonen er dynamisk,
og holdningen er anti-autoritær: Din fornemste opgave er at bevare dit
individuelle oprør mod hvad der måtte være af etablerede sandheder. Den fransk-tyske tradition
er præget af opfattelsen af forskeren som orakel og stor individualist.
Her vil man dyrke den personlige stil og nyopfundne ord. Det at
udtrykke noget nyt prioriteres over det at udtrykke noget klart.
Snarere end at være kritisk over for alt man støder på, bruges de
åndelige ressourcer på at udlægge de store faglige autoriteters
sværttilgængelige tekster. Stavning og åndsliv
Allerede når du skal skrive
dine første opgaver, vil du blive påvirket til forskellige
besvarelsesmåder, hvis din lærer tilhører en af disse videnskabelige
kulturer. Og disse to forskertypers måde at vejlede dig på vil også
adskille sig klart. Den engelsk-amerikanske
vejleder vil prioritere at du i et enkelt, dynamisk sprog er i stand
til at analysere noget materiale. Han vil bestræbe sig på at få dig til
at forklare uklarheder og vil prioritere at du er i stand til at
anvende nogle elementære faglige begreber og metoder med stor
sikkerhed. Han vil synes at det er en del af hans opgave også at
vejlede dig i de problemer du kan have med at skrive. Helt ned hvor det
drejer sig om stavefejl. Den fransk-tyske vejleder
vil prioritere din originalitet og selvstændighed når du skal udtrykke
hvordan du forstår (dele af) de etablerede værker som definerer den
retning din vejleder tilhører. Der kan godt heri indgå analyse af noget
materiale, men formålet er så at bruge analysen som illustration af
hvordan væsentlige dele af de etablerede værker bør forstås. Den
fransk-tyske vejleder vil normalt ikke gå ned i så jordnære problemer
som skriveblokeringer og stavefejl. Som typerne her er
beskrevet, er det ekstreme typer, som kun undtagelsesvis findes i helt
ren form i virkeligheden. Men dimensionen som de ekstreme typer
udspænder, er særdeles vigtig når du skal finde en vejleder og
bedømmer. Kend din vejleder på hans undervisning
Den sociale dimension er
selvfølgelig også meget vigtig. For det første: Vurdér hvor
god en underviser din påtænkte vejleder er. Som regel foregår
opgaveskrivning i forbindelse med holdundervisning. Da vejledning er
individuel undervisning, så vil de kvaliteter eller manglen på samme
som du oplever i holdundervisningen, også findes i vejledningen. En god underviser vil også
typisk være en god vejleder, bl.a. fordi det er en forudsætning for at
være en god underviser at man har en god psykologisk evne til at
indleve sig i sine elever. Men også her er der store
forskelle. Lærerens kvaliteter kan især
ligge i en forbilledlig planlægning af kurset, og i at være
velforberedt til de enkelte timer. Derimod er han måske mindre god til
at reagere frugtbart på elevernes spørgsmål og uforudsete situationer
som opstår. På den anden side kan en
lærer være fortræffelig, selv om hans planlægning måske ikke er helt
tip-top med planer langt ned i detaljen. Ja, selv udsving i hans
forberedelsesintensitet kan virke befordrende – forudsat han er i stand
til at improvisere frugtbart ud fra elevernes spørgsmål og
forslag. Magt og vejledning
Denne sidste underviser vil
være en bedre vejleder end den første, fordi han i højere grad har de
særlige kvalifikationer som en vejleder skal have: evnen til at indgå i
en befrugtende dialog med dig om dine problemer med at skrive din
opgave. Læg også mærke til hvordan
han reagerer på kritik ved holdundervisningen. Tromler han den ned?
Prøver han at lade som om han er vældig tolerant og åben, mens han i
virkeligheden styrer præcist mod det han hele tiden har villet?
Inspireres han af kritik? Ignorerer han den? Eller lammes han, eller
bliver han måske fjendtlig over for den kritiserende elev? Ved at gøre denne slags
iagttagelser vil du kunne få en meget præcis opfattelse af hvor åben
han i en vejledningssituation vil være over for dine ideer. En vejleder
som ikke tåler kritik, er en vejleder som kræver ubetinget
underkastelse fra sin opgaveskriver. Han vil ganske vist ikke sige
detaljeret hvad du skal gøre, men du skal af dig selv ved hjælp af
gættelege og andet godt, selv finde frem til hvad han vil have du skal
gøre. Hvis du ønsker plads til at
folde dig ud på, så må du vælge en vejleder som accepterer kritik, og
som tør lade dig have initiativet. Eller som i det
mindste giver dig en klar fornemmelse af at det er dig der får ideerne. Jubel-vejlederen og dræber-vejlederen
Den ideelle vejleder er en
person som grundlæggende tror på dig, men som samtidig er så tilpas
kritisk at du hele tiden er nødt til at være oppe på mærkerne for ikke
at skuffe hans forventninger. En vejleder som lige fra
første møde er jublende over din genialitet, er selvfølgelig også en
positiv figur i din opgaveskrivning, men vil ikke stimulere dig til at
komme videre. Men hvis det er den gode karakter der er målet,
er en sådan jubel-vejleder naturligvis rar at
have. Han er jo straks fra starten overbevist om at du skal have
topkarakter. Selve opgaveskrivningen bliver så til en formalitet. Den modsatte vejleder er dræber-vejlederen,
som straks fra starten påpeger enhver fejl og mangel i det du siger og
skriver. Som andre mennesker er også
opgaveskrivende studenter vidt forskellige. Nogle er så sarte planter
at de kun kan komme igennem skrivningen med en jublende vejleder, der
hele tiden roser og begejstres over det fremadskridende vidunder af en
tekst. Andre opgaveskrivere med hang til det selvplageriske trives kun
hvis vejlederen er som en streng fader: dræber-vejlederen. Men det
store almindelige flertal af opgaveskrivende studenter som du
sandsynligvis tilhører, har brug for en vejleder som både kan rose og
kritisere, og som gør det ud fra en forståelse af dine behov
efterhånden som opgaveskrivningen skrider fremad. Læs
teksten om valg af vejleder og meget andet yderligere opdateret i Skriv bedre opgaver II. |
|
|
|
|
|