|
Sproglig
rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb] |
BEGREB
I mange forbindelser bruges
'begreb' synonymt med 'udtryk'. Men i visse
forbindelser kan det være aktuelt at skelne mellem udtrykket og det tilsvarende
begreb. Det er når pointen er at det
man taler om, er udtrykkets betydning og ikke denne betydnings mere eller
mindre tilfældige overflademanifestation.
Ytringen "’afskediget’
og 'fritstillet' er bare to forskellige udtryk for det samme begreb” betyder
det samme som ytringen "’afskediget' og 'fritstillet' har (i realiteten)
samme betydning”. Dvs. det begreb som
svarer til et udtryk = udtrykkets betydning.
Oprindeligt ligger der bag
brugen af udtrykket 'begreb' en teori om at udtryks betydning er begreber,
eller - som de også kaldes - ideer som
befinder sig i vores bevidsthed. (Se MENING: mentalistisk betydningsopfattelse
[link mangler, men kommer nok]).
BEGREBSHIERARKI
To begreber/udtryk kan have
den relation til hinanden at det ene er overbegreb
for det andet. Dvs. at mængden af
det ene udtryks DENOTATA (eller som man også siger: begrebsekstensionen)
omfatter og er større end det andet udtryks denotata.
Mængden af mennesker er
større end mængden af kvinder fx. Et
overbegreb er samtidigt fællesbegreb for
alle sine underbegreber. 'Menneske' er
fællesbegreb for ’mand', 'kvinde' og'barn'.
Et begrebshierarki er en
mængde begreber hvorimellem der gælder disse overordnings- og
underordningsrelationer.
|
|
|
menneske |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
fr. Olsen |
fr. Jensen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
hr. Petersen som på et
bestemt sted til en bestemt tid udfører handlingen b |
|
|
|
Man kan aldrig med sine
sanser opfatte fx manden-som-sådan. Dvs.
man kan ikke percipere (som det hedder på psykologisk) udtrykket 'mand's
denotatum: mængden af alle mænd. En
sansning foregår altid et bestemt sted til en bestemt tid. Det man kan sanse, er altså en bestemt mand
til et bestemt tidspunkt på et bestemt sted (som evt. udfører en bestemt
handling). Det er denne ret banale
sandhed der ligger bag udtrykket 'sansegrænse'. Et udtryk i begrebshierarkiet ligger
under sansegrænsen hvis udtrykkets denotation kan perciperes. Ellers ligger udtrykket over sansegrænsen.
(se ABSTRAKT, [link manger]).