|
Sproglig
rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb] |
IDEOLOGI
Begrebet kan bruges på flere
måder:
1.
I modsætning til begrebet
'idékompleks': Et idékompleks er en sparsomt ordnet mængde idéer (om
nogle værdier + de nødvendige midler til deres virkeliggørelse). Ideologien er den stramt ordnede
samling ideer, gerne logisk udledt af nogle få overordnede ideer.
Det er en meget uklar
skelnen. Tilmed forekommer det i en
sådan kort præsentation af begreberne, som om det er mere positivt fx for et
politisk parti at have en ideologi end blot et idékompleks. For hvem ønsker ikke orden og systematik? Men partier som har et idékompleks opfatter
ikke dette som noget mindreværdigt. Det
har de nemlig i opposition til partier som har en ideologi. Groft sagt kan man sige at partier med en
ideologi orienterer sig mod en samfundsstruktur som ligger ude i fremtiden,
mens partier med idékompleks orienterer sig mod dagens samfund og bestræber sig
på at forbedre lidt her og dér. Derfor
er de ideologistyrede partiers standardanklage mod de kompleksstyrede at de
handler uden langsigtet planlægning.
Anklagerne den anden vej går ud på at de ideologistyrede partier bygger
på fantasteri og fikse ideer.
2.
I marxistisk sprogbrug er
'ideologi' lig med 'det kapitalistiske samfunds falske selvforståelse'. Iflg. denne definition er fx al videnskab
som ikke drives på marxistiske præmisser, ideologi, dvs. tilslørende og
falsk. Derimod er den marxistisk
funderede videnskab objektiv, i overensstemmelse med kendsgerningerne.
3.
En ideologi er en
handlingsorienteret tilværelsesforståelse, en teori om hvad det vil sige at
være menneske (i et bestemt samfund) her på jorden - og dvs. en teori om hvilke
mål menneskelig handlen bør have, dvs. en etik.
Teorien kan være mere eller
mindre eksplicit og præcis. Og den kan
være mere eller mindre institutionaliseret i et bestemt samfund. Eksempler på meget institutionaliserede ideologier
er katolicismen og marxismen. Her har
man et stort hierarkisk apparat som administrerer ideologien – eller
forskellige apparater som administrerer hver sin version af ideologien.
Men en ideologi kan også
være et bestemt sæt vurderinger (fordomme) som er udbredt blandt en bestemt
gruppe mennesker uden at der findes noget »præsteskab« hvis erklærede formål
det er at administrere dem. Tænk fx på
den borgerlige ideologi som marxister gang på gang har påvist trives i vort
privatkapitalistiske, danske samfund (jf. punkt b ovenfor). Vort officielle ideologiske
administrationsapparat - den protestantiske folkekirke - udgør kun en lille,
eksplicit del af denne store implicitte borgerlige ideologi.
Og endelig kan man også sige
at et enkelt individs originale livsforståelse udgør en ideologi. Tænk fx på de store filosofiske
systembyggere (ikke alle har jo dannet bevægelser, som Marx og Jesus).
[tredje betydning af
’ideologi’ slut]
I alle tre betydninger af
'ideologi' ligger at en ideologi dels rummer en beskrivelse af verden (samfundet), dels en række værdier. Det er disse værdier ideologibæreren styrer
efter når han handler. Vi kan sige at
en ideologi består af en mængde (postulerede) fakta, og en mængde værdier. Sammenhængen mellem verdensbeskrivelsen og
værdierne kan beskrives på to forskellige måder.
1)
Værdierne
er den logiske konsekvens af en sand, objektiv beskrivelse - sådan vil
ideologibæreren selv tendere at fremstille det.
2)
Beskrivelsen
er en efterrationalisering af fornuften i nogle værdier som ideologibæreren i
virkeligheden går ind for af helt andre grunde, fx egeninteresser, ønske om
magt osv. - Sådan vil ideologibærerens modstander normalt fremstille det.