Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

 

PERSPEKTIV

[senest revideret d. 29/7 2002]

 

Et sprogforløbs perspektiv på noget, er den måde hvorpå dette noget beskrives.  Det kan være en begivenhed, en person, en institution, en religiøs eller politisk opfattelse, en bestemt handling. ja, det er vanskeligt at sige hvad det ikke kan være.  Det der perspektiveres på, kaldes perspektivobjektet.

 

Udtrykket at karakterisere sprogforløb a's perspektiv på perspektivobjekt b er synonymt med at karakterisere a's implicitte afsenderholdning til b.

 

For eksempler på perspektivanalyser og -opgaveideer:  se Analyser af sprogbrug: perspektiv.

 


Et perspektiv vil være karakteriseret ved en bestemt selektion og bestemte holdningsudtryk.  Man bruger ofte vendingen at et bestemt perspektiv fremkommer ved at man ser perspektivobjektet gennem et bestemtfilter.

 

Perspektivering og magtudøvelse hænger intimt sammen. Det skyldes at der over nøjagtig de samme hårde kendsgerninger kan konstrueres vidt forskellige helheder, sammenhænge og vurderinger. Det er én af enhver leders vigtigste løbende opgaver at perspektivere situationer på en måde som

 

·        de ansatte og andre interessenter (stakeholdere) finder acceptabel

·        fremmer organisationens mål mest muligt.

 

I stedet for ’perspektivering’ kan man bruge ordet ’frame’ (fra amerikansk). Se fx

 

Fairhurst, G.T., Sarr, G.T. The Art of Framing. Managing the Language of Leadership, San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1996.

 

 

Se synsvinkel.