skal aflevere opgivelser i 3 eksemplarer ved instituttets skrankeekspedition, senest engang i slutningen af april [dato offentliggøres af administrationen]. Blanket hertil kan fås på instituttets hjemmeside, www.nordisk.ku.dk. Send udkast til opgivelser pr. e-mail til underviseren senest et par dage før seneste frist for underskrift.

Til grund for skabelonopgivelserne ligger den seneste studieordning. Studerende der er optaget til bacheloruddannelsen med Dansk som grundfag d. 1. september 1996 eller senere, skal såfremt de ønsker at studere en kandidatuddannelse i Dansk, studere efter denne ordning. Ordningen kan ses på instituttets hjemmeside og downloades i pdf-format.

Hvor meget skal der opgives?

Koko tilhører den kategori af emner hvorom det i ordningen hedder: "Ved sproglige emner på 1/4 årsværk hvis formål er at øge færdigheden i at udtrykke sig i ikke-akademiske genrer, vil opgivelserne normalt være på 800 sider, suppleret med 60 sider tekstprøver." Samtidig hedder det: "Opgivelsernes sammensætning kan ved sproglige emner variere stærkt, afhængigt af emnets art".

"800 sider" vil sige "800 sider sekundærtekst"; "60 sider tekstprøve" vil sige "60 sider primærtekst". Det umiddelbare misforhold mellem opgivelsesomfang ved sproglige over for litterære og medieanalytiske emner (1200 sider) er kun tilsyneladende, da ideen er at en væsentlig del af de 60 siders tekstprøver er produceret af eksaminanden selv med en omregningsfaktor (ifølge ordningens bilag 2) på 1 s = 20 normalsider. De øvrige opgivne tekstprøver vil tilhøre andre kategorier som opregnes i bilag 2 med omregningsfaktor, fx kategorien "tekster som gøres til genstand for indgående sproglig analyse: 1 ns er på 420 enheder", dvs. omregningsfaktoren er 1 s = 5 normalsider.

Deltagere som har bidraget til kurset med tekster, taler, oplæg og andet skal være opmærksom på at sådant selvproduceret materiale kan – og faktisk bør – opgives. Der skal især opgives tekster og materialer som den enkelte deltager har produceret eller på anden vis beskæftiget sig med i praktikken.

Deltagere kan også ønske at opgive værker som specielt har noget at gøre med deres praktikophold. Hvis man ønsker at erstatte nogle af de værker som er nævnt her i skabelonen med andre, må det begrundes. For folk som går til eksamen som selvstuderende, skal opgivelserne justeres så de på rimelig vis dækker det øgede pensum på 2000 sider.

Skabelon til fælles opgivelser (med plads til individuelle variationer)

[Kommer eventuelt efter nærmere aftale med underviseren]

Materiale og synopsis (disposition)

Materialet udgør sammen med den mundtlige præstation den samlede eksamen.

Et materiale består ifølge studieordningen (med seneste justering fra september 2004) af tre obligatoriske dele: (1) en problemformulering, (2) en citatsamling og (3) en kort disposition for den mundtlige fremstilling. Hertil kan føjes (4) bilag, hvori de tekster m.m., der analyseres til eksamen, er samlet.

Kurserne på Sproglig rådgivning er intensive træningskurser. Derfor vil materialet altid omfatte selvproducerede bilag i ikke-akademiske genrer.

Problemformuleringen dækker hele eksamenen, altså såvel materialet som den mundtlige del. Den er på mellem ½ og 1 side. Den skal indeholde overvejelser af fx metodisk, teoretisk eller genremæssig art, ligesom den skal begrunde materialets citatsamling.

På Sproglig rådgivning er problemet typisk at producere tekst, tale i en defineret situation.

Citatsamlingen skal angive (evt. forskellige) vinkler på det stof, der analyseres til eksamen og må højst have et omfang på 4 sider; citaterne, som skal inddrages i den mundtlige fremstilling kan bruges som begrundelse for ens eget standpunkt eller som afsæt for kritik. Citaterne skal være nummererede, og de må ikke læses op under eksaminationen, idet eksaminator og censor forudsættes at være bekendt med dem. Citaterne skal være af teoretisk eller analytisk art, og de kan have form af skrift, af modeller eller anden teoretisk fremstillingsform. De behøver ikke at stamme fra eksamensopgivelserne.

Citatsamlingen er grundlaget for din forklaring af dine produkter.

Dispositionen er på højst 1 side. Den kan evt. justeres inden eksaminationen. I så fald skal eksaminanden omdele en helt eller delvis ændret version ved eksaminationens start.

Bilaget består af de tekster m.m., der gøres til genstand for analyse ved eksaminationen. Bilagets art og omfang varierer meget efter det konkrete emnes karakter, hvorfor såvel art som omfang aftales med eksaminator inden afleveringen. Bilaget rummer det eller de selvproducerede tekster i ikke-akademiske genrer som du forklarer teoretisk-analytisk.

Materialet skal afleveres på Institut for Nordisk Filologi 14 dage før en mundtlig eksamen.

Udvidelse fra ¼ til 3/8 eller ½ stå

Udvidelserne er kun mulige ved

Eksamensformen fri skriflig hjemmeopgave.

Når du opgraderer, skal du ikke søge studienævnet om dispensation, men orientere din vejleder og eksaminator. Du anfører simpelt hen den ønskede stå-vægt eksamen skal have, når du udfylder blanketten ved eksamenstilmeldingen.

Din situation

Du gør følgende

Du har fulgt kurset aktivt og ønsker ikke at udvide

Du skriver en fri skriftlig hjemmeopgave på 15-20 sider.

Du har fulgt kurset aktivt og ønsker at opgradere til 3/8 à

Du udarbejder en korpusliste (litteraturliste) på 1000 sider teoretisk-analytisk litteratur (”sekundærlitteratur”). Denne korpusliste indlemmes i studierapporten over den selvstuderede ottendedel stå. Den fri skriftlige hjemmeopgaves omfang er 25-30 s.

Du har fulgt kurset aktivt og ønsker at opgradere til 1/2 à

Du udarbejder en korpusliste (litteraturliste) på 2000 sider teoretisk-analytisk litteratur (”sekundærlitteratur”). Denne korpusliste indlemmes i studierapporten over den selvstuderede fjerdedel stå. Den fri skriftlige hjemmeopgaves omfang er 35-40 s.

Du har fulgt kurset, men ikke tilstrækkeligt aktivt. Du ønsker at gå til eksamen

Du går til eksamen som selvstuderende.

Definitioner

Primærlitteratur

eller primærtekst. Ved litterære emner er det romaner, digte, drama, altså de tekster som studeres. Ved kommunikationsemner, herunder sproglig rådgivning, er det de tekstprodukter i ikke-akademiske genrer som analyseres, forklares, kritiseres og gives råd om.

Udtrykkene ’primær-’ og ’sekundærlitteratur’ udspringer jo klart af en litterær tradition. På sproglig rådgivning og ved kommunikationsemner behandler vi ikke kun tekster i traditionel forstand, men kommunikationssituationer. Her er betegnelsen ’kommunikationssituation hvori der indgår produkter i ikke-akademiske genrer’ mere dækkende.

I stedet for ’primærlitteratur’ eller ’primærtekst’ kan man også bruge betegnelsen ’tekstprøve’.

Sekundærlitteratur

eller sekundærtekst, dvs. teoretisk-analytisk litteratur og litteratur om metode. Sekundærlitteratur er litteratur der har primærlitteratur som objekt eller emne. Sekundærlitteratur er derfor metalitteratur i forhold til primærlitteratur, som er objektlitteratur.

Korpusliste

En korpusliste er en liste over den litteratur du har læst i forbindelse med dit eventuelle selvstudium. Den godkendes af eksaminator inden aflevering af pensumopgivelserne, eller indlemmes ved fri skriftlig hjemmeopgave i studierapporten.

Studierapport

En studierapport er en beskrivelse af dit selvstudium. Studierapporten tilsigter dels

(1) at redegøre for studiet af den del af emnet som hverken er behandlet i undervisningen eller i den fri skriftlige hjemmeopgave, dels

(2) at redegøre for den research der ligger til grund for affattelsen af den fri skriftlige hjemmeopgave, og som har muliggjort indkredsningen af emnet, formuleringen af opgaven og siden dens løsning.

Første del af rapporten (1) skal rumme en oversigt over din læsning af primær og sekundær litteratur, og eventuelt refleksioner over en eller flere problemstillinger i det læste.

Anden del af rapporten (2) kan begynde med ideen til opgaven, fortsætte med de vink lærerens vejledning har givet, redegøre for bibliotekssøgning, for læsning af bøger, film, billeder, komme ind på problemer, vanskeligheder og personlige overvejelser, nå frem til igangsættelsen af skriveprocessen og endelig strejfe grænserne for researchen og dermed opgaven.

Studierapporten skal rumme en oversigt over det der er læst, en redegørelse for hovedlinjerne i det læste, samt en redegørelse for fremgangsmåden ved studiet af elementet. Studierapporten har et omfang af 5-8 sider og afleveres i tre eksemplarer sammen med hjemmeopgaven. Studierapporten godkendes af eksaminator, men indgår ikke i bedømmelsen af opgaven.

Skematisk oversigt

	¼ stå, aktiv holddeltalgelse		¼ stå aktiv holddeltagelse + 1/8 stå selvstuderet		¼ stå aktiv holddeltagelse + ¼ stå selvstuderet
	teoretisk-analytisk	tekstprøver	teoretisk-analytisk	tekstprøver	teoretisk-analytisk	tekstprøver
opgivelser	800	60	800+400	60+30	800+800	60+60
korpusliste = 2,5 * opgivelser			1000	ingen	2000	ingen
fri skriftlig hj.opg.	15-20 s.		25-30 s. + studierapport på 5-8 sider		35-40 s. + studierapport på 5-8 sider

Eksamen for ikke-aktive deltagere

Hvor kravet om aktiv deltagelse i kurset ikke er opfyldt, betragtes studiet som selvstuderet. At deltage aktivt vil sige at deltage aktivt i mindst 75% af undervisningen, dvs. være til stede, i tilfredsstillende grad deltage i øvelser og diskussioner, og komme med oplæg.

Hvis dette krav ikke er opfyldt, betyder det at du som selvstuderende til en eksamen på ¼ stå skal have godkendt en pensumliste på 2,5 gange det omfang som gælder for de aktive studerende, dvs. 2,5 gange 800 = 2000 sider.

Korpuslisten (pensumlisten) skal afspejle de læste tekster i forbindelse med selvstudiet af emnet og danner grundlaget for eksaminationen på linje med undervisningsdeltagelsen i et ikke-selvstuderet emne.

Ved prøveformen fri mundtlig prøve med materiale godkendes korpuslisten af eksaminator inden aflevering af pensumopgivelserne.

Ved prøveformen fri skriftlig hjemmeopgave indlemmes korpuslisten i studierapporten.

Andre mulige eksamensformer

Da Sproglig rådgivningskurserne ’Formidling’ og ’Koko med praktik’ ligger på Dansk kandidatuddannelse, kan alle gyldige eksamensformer på kandidatuddannelsen anvendes. De anføres derfor nedenfor. Men da de to former, ’Fri skriftlig hjemmeopgave’ og ’Fri mundtlig prøve med materiale’, giver langt det bedste grundlag for at bedømme eksaminanderne allround, anbefales disse to former.

Bunden skriftlig prøve

Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål der udleveres til eksaminanden ved eksaminationens begyndelse. Prøven finder sted på universitetet under tilsyn og varer 6 timer. Hjælpemidler kan medbringes.

Bunden mundtlig prøve uden forberedelse

Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål der udleveres til eksaminanden ved eksaminationens begyndelse. Prøven former sig som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Prøven varer 30 minutter inkl. votering.

Bunden mundtlig prøve med forberedelse

Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Det er tilladt at medbringe hjælpemidler. Eksaminationen begynder med en sagsfremstilling på ca. 10 minutter ved eksaminanden, der efterfølges af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Prøven varer 30 minutter inkl. votering.

Bunden skriftlig ugeopgave

Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, som eksaminanden har en uge til at besvare. Ved studieelementer på 1/8 årsv. skal besvarelsen være på 6-8 sider på ¼ årsv. skal besvarelsen være på 12-15 sider. Opgaveformuleringen afhentes efter nærmere aftale på instituttet.

Da Sproglig rådgivningskurserne er færdighedsorienterede, vil der i spørgsmålet ved formen ’Bunden skriftlig ugeopgave’ typisk indgå krav om indsamling af tekstprøver og produktion i ikke-akademisk(e) genre(r) og teoretisk-analytisk forklaring af tekstprøver og produktion.

[Sidst revideret d. 12/2 2007]

Øverst i dokumentet

Koko 2006-7: Når eksamen nærmer sig: opgivelser og andre spørgsmål

Eksamensformen fri mundtlig med materiale,