|
SR forside àà |
Koko med praktik |
ààà |
holdets
intranet: |
gruppenavn:
KOKO2001 |
|
|
|
[senest opdateret 17/5 2002]
|
Efterårets datoer: |
|||||
|
Forårets datoer: |
Gang 26 ff.: 25/4
Efterbehandling af praktik: fremlæggelser og kritik |
|
|
Plan for
kurset
Kommunikationsanalyse
og -vejledning (Koko)
med praktik
Kurset indgår i studiemønstret Sproglig rådgivning
Overbygningsemne efteråret 2001 - foråret 2002 på Danskstudiet ved Københavns Universitet Amager: 2 sem., 1 x 3 timer om ugen, i alt 30 undervisningsgange, + 6 ugers praktik i perioden marts-april 2002 med mindst 20 timers ugentlig arbejdstid. Emnet takseres til 1/4 stå. Det kan let, efter den enkelte deltagers ønske, opgraderes til 3/8 stå – hvis man vælger eksamensformen fri skriftlig hjemmeopgave.
Underviser: Klaus Kjøller.
Undervisningstid og -sted: Torsdag kl. 13-16 i lokale 16.1.8. Første gang i forårssemestret 2002 d. 7/2. Under fremlæggelserne sidst i forårssemestret er den ugentlige undervisningstid blevet lidt udvidet; til gengæld har den været lidt kortere under praktikken.
Kurset skal gøre dig til en god sproglig rådgiver. Så god du kan blive, mens du stadig går på universitetet. Du skal have en vis viden, du skal beherske nogle teknikker og du skal have integreret din personlige udtryksform med det faglige indhold.
Påfyldning af viden består i at vi læser og diskuterer nogle artikler og monografier (evt. i udvalg) -- og ved at vi inviterer nogle gæstelærere med praktiske erfaringer, gæstelærere som så vidt muligt er uddannet i sproglig rådgivning ved instituttet. Beherskelse af teknikker trænes ved øvelser "i skolestuen" og ved et 6 ugers praktikophold. Integration af det faglige og din personlige udtryksform -- dvs. at du gennem erfaringer efterhånden finder din måde at arbejde på -- fremmes gennem praktikopholdet, hvor holdet stadig mødes til den ugentlige undervisning. Her kan alle de små og store problemer deltagerne arbejder med, sættes på dagsordenen.
Formålet med kurset er at øge deltagernes
De to formål og delmålene er tæt forbundet. De svarer ikke til faser i kursets fremadskriden, men vil så vidt muligt være sammenvævet fra start til slut. De vil være prioriteret nogenlunde lige meget tidsmæssigt. Ved udvalg af teoretisk stof vil kriteriet i høj grad være dets relevans i den praktiske sproglige rådgivning.
Se rammerne for studiemønstret.
Der er to muligheder: fri skriftlig hjemmeopgave, eller fri mundtlig med materiale. Materialet er (et udvalg af) det stof man har arbejdet med i sit praktikophold. Op til halvdelen af en fri skriftlig hjemmeopgave kan være selvproduceret materiale i en ikke-akademisk genre.
Generelt om undervisningsformerne på kurset
Da kurset i høj grad skal træne deltagerne, kræves der en ret aktiv indsats mens kurset kører.
Gennemgang og diskussion af
teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse
Det er den almindelige universitetsform. Hvor det ikke eksplicit er nævnt her i planen at en tekst udleveres kopieret til deltagerne eller foreligger i en offentlig tilgængelig netversion, må deltagerne selv låne eller købe den.
Som udspil til behandling af teoretisk tekst eller eksemplarisk analyse vil der ofte blive brugt mundtligt deltageroplæg. Det vil have en varighed af højst 10 minutter med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Kun i særlige tilfælde vil et sådant oplæg bestå i referat af teksten. Det skal i så fald begrundes af oplægsholderen. Deltageroplæg træder aldrig i stedet for deltagernes individuelle forberedelse med at læse teksten grundigt og forberede spørgsmål til den. Spørgsmål som enten kan være om noget som er svært at forstå, forekommer selvmodsigende eller lignende; eller spørgsmål som anfægter tekstens holdninger, værdigrundlag og eventuelle anbefalinger.
Det mundtlige deltageroplæg kan have flere former:
Rollespil
Ved løsning af lidt større opgaver vil vi søge at gøre situationen så realistisk som det er muligt "i skolestuen" ved at gøre løsningsarbejdet og fremlæggelsen af resultatet til en del af et rollespil, hvor hele holdet tager del. Grunden til dette er at erfaringer fra praktisk rådgivning éntydigt viser at det er langt lettere at sige (og skrive) end at gøre det rigtige. Ikke mindst når man bevæger sig fra universitetet og ud i en organisatorisk virkelighed hvor de ansatte ikke altid bare gør som man siger.
Aktuelle eksempler
I et vist omfang vil vi inddrage eksempler fra mediernes løbende behandling af sager.
Gæstelærere
Der regnes med besøg af mindst 2 gæstelærere som til dagligt i praksis arbejder med nogle af kursets mest centrale problemstillinger. Gæstelærerne er så vidt muligt uddannet som sproglige rådgivere på Danskfaget.
Praktik
Dine 6 uger på en selvvalgt arbejdsplads med mindst 20 timers ugentlig arbejdstid.
Supervision
I de 6 ugers praktiktid fungerer holdet som supervisionsgruppe, dvs. en gruppe hvor du kan tage dine problemer op og diskutere forskellige løsninger, både fagligt og samarbejdsmæssigt.
Når vi når til praktikken og fremlæggelserne sidst i kurset, skal der ikke være mere end ca. 20 deltagere på kurset. Det er væsentligt at enhver deltager får afsluttet praktikken med at fremlægge sit arbejde for de andre og få kritik. Det er også væsentligt at gruppen ikke er større for at den kan fungere som supervisionsgruppe, jf. ovenfor. I tilfælde af at der melder sig mere end 25 interesserede ved kursets start i september, vil dem der allerede har meldt sig som interesserede og derfor står på deltagerlisten ved kursets start, blive prioriteret først, i den rækkefølge man melder sig. Meld dig derfor på sproglig.raadgivning@hum.ku.dk i god tid, hvis du vil være sikker på at komme med på næste kursus.
Emnets forhold til
danskfagets 3 vidensområder
Emnet er sprogligt, men det trækker også iøjnefaldende på stof fra områderne Litteratur og Medieanalyse.
De tekstnære analyser og de socialpsykologiske forhold omkring rådgivning hentes fra Sprog. Beskrivelserne af forholdene mellem organisationer og medier tilhører Medieanalyse. Det samme gør beskrivelserne af tv’s dokumentariske genrer. Endelig kommer begreberne til beskrivelser af historier og færdigheder i personkarakteristik og i at gøre væsentlige kulturelle iagttagelser fra Litteratur.
Emnets forhold til de andre emner i Sproglig rådgivning
Studienævnet for Dansk stiller ingen formelle krav til deltagerne ud over at de har taget Dansk grundfag. Koko må derfor ikke forudsætte at deltagerne har taget andre kurser inden for Sproglig rådgivning. Dette gør det let for nye interesserede Sproglig rådgivnings-studerende at begynde også med dette emne. Til gengæld betyder det så også at hvis der på holdet er nogen som begynder deres Sproglig rådgivnings-studium med dette emne, så vil deltagere som allerede har taget fx Sprogbeskrivelse eller Sprog og norm som BA-tilvalg, kunne nikke genkendende til en mindre del af stoffet -- som er blevet behandlet langt mere indgående på de nævnte kurser.
Koko er tænkt som det afsluttende, sammenfattende og udadvendte kursus for dem der har taget de 2 BA-kurser og som er i gang med at tage Formidling samtidig med Koko. Men som i alle andre af livets forhold er man som kursusleder nødt til at tilpasse de ideale fordringer til de til enhver tid gældende realiteter. Det vil her sige: de deltagere som gerne vil følge kurset.
Litteratur,
kompendium og andre papirer til undervisningen
Grundbøger
Kjøller, K. Image. Effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation Kbh.: Akademisk, 1997 er overordnet grundbog og referenceramme. Bogen ser ret tynd og lille ud og er ikke svær at læse, men lad dig ikke narre af det. Denne ramme uddybes og kommenteres af følgende 4 bøger, som altså også bliver grundbøger:
Kjøller, K. Få din vilje! Tal og skriv effektivt Kbh.: Akademisk 1996 som introducerer det danskfaglige apparat som forudsættes i Image. Grundbog for den udadvendte mediehåndtering som berøres i Image, er
Kjøller, K. Spindoktor Kbh.: Aschehoug 2001.
Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse, 2. udg. Kbh.: Valmuen 1994 introducerer til organisationsteori og socialpsykologi. Denne bog er ret amerikansk og har private virksomheder som paradigme. Derfor supplerer vi med
Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag, 1997. Her er en anden rådgiverrolle i fokus end hos Schein -- og eksemplerne hentes i danske organisationer, bl.a. en dansk kommune.
Andre bøger, herunder
kompendium, som man selv må anskaffe (købe eller låne)
Nielsen, Mie Femø Under lup i offentligheden -- introduktion til public relations Kbh.: Samfundslitteratur 2000. Vi har på dagsordenen kap. 11 "Identitet, kultur og ledelse" s. 275-308.
Petersen, Helle. Forandringskommunikation Kbh.: Samfundslitteratur 2000. Vi får besøg af forfatteren.
Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh.: Amanda 1992: Fra 2. del: "Det systematiske synspunkt" s. 85-192 læser vi disse uddrag: "Faktion og dramaturgi", "Tre fremstillingsmåder" og ”TV-SUM-dramaturgiens muligheder og begrænsninger", s. 85-110; "Faktaprogrammernes fortælleteknik: de tre niveauer" og "Faktaprogrammer i lyset af SUM-dramaturgien", "Sandhedens dramaturgi" s. 111-146.
En række artikler og uddrag af bøger indgår i kompendiet Kokoko. Kompendium til Kommunikationsanalyse og –vejledning. Det købes i fakultetets kompedieudsalg. Kompendiet blev afleveret til tryk d. 16/8 01 og kan købes fra d. 6/9 01.
|
Kompendiet
rummer: 1.
Qvortrup & Lunde Nyrup Aschehoug 1997,
kapitel 14 ”Magtkamp i Statsministeriet” s. 248-266. 2.
Kjøller Gode grunde? Elevhæfte Gjellerup 1980,
”Objekt-argumentation og meta-argumentation”, ”Eksplicit argumentation og
implicit argumentation”, ”Praktisk argumentation”, s. 73-94. 3.
Uddrag af Kapitel 6: "Public Speaking in Political
Campaigns" (s. 173-198) i Trent, J.S. & Friedenberg, R.V. Political
Campaign Communication. Principles and Practices. Fourth Edition. London
m.fl.: Praeger, 2000. 4.
Deluca, Kevin Michael Image Politics. The New Rhetoric of
Environmental Activism London: The Guilford Press 1999 Ch. 1: “Making
Waves” s. 1-22, plus kapitlets noter s. 165-168. |
Der anføres desuden visse steder i planen forskelligt supplerende litteratur.
Tekster til kurset som kan
hentes på nettet
Hvis du ønsker at printe dem ud, sker det fra browseren. Holdets deltagere kan også hente dem på holdets intranet: www.groupcare.dk, gruppenavn: KOKO2001. Her ligger de i Wordformat.
Kjøller Sprogbrugsbegreber Borgen 1980, ”Kritik” s. 99-101, ”Kommunikationsroller” s. 94-96. net
Kjøller "Sprog og politik" i
Hansen, E. m.fl. (red.) Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden? Kbh. 1991, s. 205-229. net.
Diverse papirer, bl.a.
opgaver, som udleveres i løbet af kurset
Udskrift af nærværende plan i den skikkelse den har ved kursets begyndelse.
Telefonkæde (1 A4-ark).
Opgaver, bl.a. til kursusfaserne ghostwriting og taleskrivning
Ind imellem uddeles der diverse papirer i forbindelse med deltageroplæg og opgavebesvarelser.
Papirer som skal uddeles i forbindelse med fremlæggelserne sidst i kurset, sørger fremlæggeren selv for at kopiere og uddele. De kan også distribueres via holdets intranet på www.groupcare.dk, gruppenavn: KOKO2001. Endelig kan de sendes via e-mail som vedhæftet fil i Word eller som rtf-fil. Brug deltagerlisten.
En plan er en god ting. Men det er også godt at den kan ændres. Det vil sandsynligvis også ske med denne. Rækkefølgen af punkterne på kurset dagsorden er ret fast, men der må regnes med ændringer i hvor meget tid der skal benyttes på de enkelte punkter. Visse dele af planen kan først udfyldes når deltagerantallet kendes. Den til enhver tid gældende plan findes på studiemønstrets netsted: www.nordisk.ku.dk/sprogligraadgivning.
Introduktion til kurset: Aktuelle eksempler.
De aktuelle eksempler havde følgende overskrifter:
a. teknisk kancellistil: Forbrugerombudsmanden informerer på nettet à uddybning kan findes i udvalgt litteratur fra kurset Sprogbeskrivelse, især ”Nudansk Fremstilling”, kap. 14, findes på nettet.
b. taktisk politisk: Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og de døve børn à yderligere inspiration: Spindoktor, kapitel 2. købes, lånes.
c. ideologisk: Historien om dengang da den administrative sprogkode tilintetgjorde angribende snedker, Autonome >< bøller, nydanskere >< 2.g’ere, e.b. [= efter bemyndigelse] >< med venlig hilsen, De/man >< du, påstande beskriver virkeligheden >< påstande skaber virkeligheden, à perspektivering: Ud mæ’ sproget!, især kapitel 5 (s. 48-53). På nettet.
De to måder at give råd på:
Injektion:
At give råd (injektionsmodellen, konsulenten): a) at finde på dem, hvilke muligheder er der; b) at vurdere dem i lyset af situationen og klienten; c) at få klienten til at acceptere dem og d) gennemføre dem.
At sætte folk i stand til selv at lære:
At få klienten til at lære (underviseren, terapeuten): a) klienten forstået ud fra sin egen formulering af problemet, b) lede klienten til at skabe sig en anden forståelse og se andre handlemuligheder, en løsning, af problemet.
Uddeling af plan, gennemgang af plan, redegørelse for kursets idé og sammensætningen af undervisningsformerne.
Holdliste. Telefonkæde. Netsted.
Fordeling af opgaver til næste gang. Fordeling af roller på deltagerne. Uddeling af eventuelt materiale hertil.
Baggrundslæsning om rådgiverrollen: Spindoktor kapitel 12: ”Lille doktor, hva’ nu?”, s. 99-110.
Eksempel: Begivenhedsforløbet i Qvortrup & Lunde Nyrup Aschehoug 1997, kapitel 14 ”Magtkamp i Statsministeriet” s. 248-266
Rollerne er fordelt således (se spørgsmål under næste gang):
|
Nyrup: Hilde, Hanne S. |
Søren Thorup: Mie |
|
Pittelkow: Marianne, Lisbeth |
Flemming Ibsen: Betina (med ét t) |
|
Federspiel: Betttina Kondrup,
Katrine |
Gert Nielsen: Signe |
|
Lykketoft: Maj, Bente |
Kjeld Aaes: Line |
|
Dybkjær: Anette, Anne |
Teksten er dokumentarisme: Katja |
|
Auken: Ivan, Line |
Teksten er fiktion: Eva |
Lederen
og hans rådgivere: et friskt eksempel
2. gang
Stikord: rådgiverrollen, én af flere rådgivere, alliancer, arbejdsmængden, rådgivningens formål (erklærede og faktiske), rådgiverkarrieren. Betydningen af faglig baggrund i forh. til andre arter af kvalifikationer: politiske holdninger, evt. medlemskab af parti, udførte praktiske præstationer.
Spørgsmål til hver enkelt af ovennævnte rådgivere: A) Er du tilfreds med din rådgiverrolle? Hvorfor (ikke)? B) Er der noget du -- set i bakspejlet -- ville havde gjort anderledes? Hvad?
Er det uddelte materiale dokumentation eller fiktion? Deltager A skal advokere for at det er dokumentation; B for at det er fiktion (5 minutter hver).
Rådgiverroller:
For en begyndende sproglig rådgiver i en dansk organisation er rådgivning på højeste politiske niveau ikke et presserende problem. Her drejer det sig først og fremmest om
Brandslukning, det at skrive tekster og sørge for det praktiske.
Strategisk, dvs. langsigtet, overordnet, rådgivning kommer mere ind i billedet efterhånden som man får mere gennemslagskraft i organisationen.
Forberedelse: se under gang 3 (nedenfor).
Den sproglige rådgiver: sprogteknokrat og politisk sparringspartner
3.
Dagens opvarmning: Få din vilje, s. 129 opg. 5 (fra stillingsannonce): a) Caroline ; b) Line. Få din vilje! købes eller lånes.
Den sproglige rådgivnings 3 grundlæggende aktiviteter: Analyse, kritik, fremstilling. (nettekst)
Image. Effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation Kbh. 1997, Indledningen + "Første del: rådgiver- og konsulentrollen", til s. 35. Købes, lånes.
Hver har mindst to spørgsmål til teksterne ovenfor.
For at sikre en fælles ramme for analyse, kritik og fremstilling af tekster læses følgende uddrag af Få din vilje. Tal og skriv effektivt Kbh. 1996: kapitel 4: "Modtagerens kærlighed, din styrke", s. 51-63; kapitel 7: "Hvordan du får din argumentation til at hænge sammen", s. 77-85; kapitel 10: "Hvad skal stå først og hvad sidst?…", s. 107-124; kapitel 11: "Brug din stemme…", s. 125-131; kapitel 15: "Sig noget! Du er på!", s. 157-161.
De centrale tekstlige virkemidler samles i betegnelserne agentargumentation og handlingsargumentation. Vi løser et par mundtlige opgaver: øvelse 1 s. 80-82 som handler om agentargumentation.
For at illustrere handlingsargumentation løser halvdelen af holdet følgende opgave:
Du skal offentligt forsvare en aktuel handling som en organisation har udført: Justitsministerens udspil om at øge straframmen for voldtægt.
Den anden halvdel løser den modsatte opgave, altså:
Du skal offentligt angribe justitsministerens udspil om at øge straframmen for voldtægt.
Begrund dit valg af argumenter med en analyse som er analog med forklaringen af argumentationen for/imod dødsstraf i Få din vilje s. 83-85. Hovedvægten i din løsning skal ligge på forklaringen af argumentationen, ikke på detaljer i tekstens udformning.
Sproglig rådgivning og
organisationskultur: det uendeligt små i det uendeligt store
4. (d. 27/9)
Schein, E.H. Organisationskultur og ledelse, 2. udg. Kbh, 1994. Købes eller lånes.
Kap. 1 - 7, s. 10 - 139. Deltageroplæg a 10 minutter.
Litteratur i øvrigt:
Majken Schultz Kultur i organisationer 1990.
Ønsker du at læse en bred dansk introduktion til organisationsteori, så kan følgende anbefales:
Bakka, J.F. & Fivelsdal, E. Organisationsteori. Struktur, kultur, processer Handelshøjskolens forlag 1998 (3. udgave; først udkommet i 1988).
Schein, E. H. (fortsat):
Kap. 11 - 17, s. 196 - 331. Deltageroplæg v. nogle af kapitlerne.
Nielsen, M.F. Under lup i offentligheden -- introduktion til public relations Kbh. 2000, kap. 11 "Identitet, kultur og ledelse" s. 275-308. Deltageroplæg. Bogen købes eller lånes.
Alle løser denne opgave:
Lav en kort kulturanalyse af en organisation du kender godt ud fra Schein. Det skal tage 5-10 minutter at fremlægge den. Hvis du ikke mener at du kender nogen organisation godt, så vælg din folkeskole, dit gymnasium eller HF-kursus, eventuelt den klasse du har gået i.
6.
Min Gode Grunde? Elevhæfte Kbh. 1980, s. 84-94: "Praktisk argumentation". Kopieres. Opgave 33:; opg. 34:; opg. 37:; opg. 41: .
Image: "Anden del: diagnose af organisationers sprogbrug" s. 37-86; Opgave: Hver har mindst to spørgsmål til teksten, specielt angående de rådgivningsløsninger der foreslås;
Fra tredje del: Kapitel 9: "Tekstarbejdet" s. 89-100: Opgave: Tegn et enkelt, lille informationsnetværk og anvis hvordan en tekst kan bygges op -- se eksemplet s. 90 i Image. Oplæg: (noget med kronologi i), (noget uden kronologi); Om informationsnetværk og kompositionsprincipper, se Få din vilje, kap. 10, s. 107-110.
7. (d. 25/10)
Opgave til Koko, gang 7:
Holdet inddeles i 4 grupper a 8, se deltagerlisten. Under forberedelsen frem mod gang 7, se opskriften nedenfor, er det kun tilladt at bruge hinanden i grupperne. Al kommunikation mellem grupperne vedrørende besvarelsen er forbudt.
Den organisation vi ser på, er Danskstudiet som I i øjeblikket følger, og hvoraf kurset Koko er en valgfri del.
Opgave 7a:
Find og begrund to væsentlige grundantagelser.
Blandt de artefakter som I benytter som
iagttagelsesgrundlag, skal indgå følgende: a) introduktionspjecen ”Nordiske
mænd og kvinder 2001” og 2) fagets OB-studieordning: ”Studieordning for
den 2-årige kandidatuddannelse i
Dansk. 1998-ordningen”. Alle andre artefakter kan inddrages efter jeres eget
ønske.
De to væsentlige
grundantagelser som I udvælger, nedskrives og begrundes i overskuelig
stikordsform på et A4-ark som kopieres af gruppen til hele holdet. Arket skal
først uddeles samtidig med at gruppen forelægger. Hver gruppe har ti minutter
til mundtlig forelæggelse, efterfulgt af 5 minutter med mulighed for spørgsmål
fra salen. Hvis gruppen løser opgaven individuelt, må man mødes inden timen og
vælge hvis løsning der skal fremlægges. Hvis det ikke er muligt, vil jeg i
timen udvælge én til fremlæggelse. Der er kun mulighed for at præsentere én
løsning pr. gruppe for hele holdet.
Opgave 7b:
Giv Danskstudiet to
gode, realistiske sproglige råd. Det ene kortsigtet, konkret og umiddelbart
gennemførligt; det andet mere langsigtet og ressourcekrævende. Rådene behøver
ikke handle om de to obligatoriske artefakter, men han dreje sig om ethvert
sprogligt og kommunikativt anliggende ved Danskstudiet.
Begrund rådene ud
fra din kulturanalyse. Tag herunder stilling til om de to fremanalyserede grundantagelser
vil hæmme eller fremme rådenes gennemførlighed.
Forklar hvorledes
rådene rent praktisk skal virkeliggøres lettest, billigst og hurtigst muligt.
Også her nedskrives
råd, begrundelse og virkeliggørelse på et A4-ark i overskuelig stikordsform og
kopieres af gruppen til hele holdet. Kun én mundtlig fremlæggelse pr. gruppe.
Varighed 10 minutter med efterfølgende 5 minutter til spørgsmål fra salen.
Hvor finder du artefakterne?
Den obligatoriske
del af artefakterne kan du enten se (eventuelt kan du få pjecen udleveret) ved
instituttets skrankeekspedition eller via nettet. Præsentationspjecen svarer
til de tekster du finder på instituttets netsted, www.nordisk.ku.dk, under punkterne
’Faciliteter’, ’Blå bog’, ’Præsentation af de tre øvrige nordiske institutter’
og ’Centre og afdelinger’ (de to første menupunkter af disse 4 er nok de
vigtigste i relation til opgaven). Studieordningen ser du ved at vælge punktet
i menuen.
I øvrigt finder du
artefakterne (og skueværdierne) omkring dig mange steder: åbn øjnene, lyt og
spørg.
Gæstelærer:
Helle Petersen har venligst sagt ja til at besøge os og fortælle om sine erfaringer.
Litteratur:
Petersen, H. Forandringskommunikation Samfundslitteratur 2000. Købes eller lånes. Forberedelse: Kap. 1, 5 og 6.
En
god rådgiver er én der ikke giver råd
9.
Rådgiverrollen, Haslebo, G. & Nielsen K. S. Konsultation i organisationer – hvordan mennesker skaber ny mening Kbh. 1997; kapitel 1: Oganisationskonsultation i systemisk perspektiv" s. 13-28; oplæg: . Købes eller lånes.
Kapitel 2: "Organisationskonsultation og læring" s. 29-46; oplæg: .
Kapitel 5: "Systemiske nøglebegreber", s. 95-127; oplæg: .
Kapitel 6: "Konsulentens erkendelsesprocesser i praksis: Når to konsulenter arbejder sammen", s. 129-143; oplæg: .
Grundlaget for disse to gange er ”Opgaver
til ghostwriting, gang 10 og 11” som deltagerne kan hente ned fra vores
intranet på www.groupcare.dk, gruppenavn
KOKO2001, hvor det findes i Wordformat i mappen Tekster à Ghostwriting.
1. Rollerne fordeles (gøres gang 9):
Opg. 1, hold A:
Fagmedarbejder: Anne Schmidt-Nielsen.
St. infarb.: Annette.
Min. infarb.: Mette Aaby; medium: Dagbladet Information.
*
Opg. 1, hold B:
Fagmedarbejder: Line Steenberg.
St. infarb.:Caroline.
Min. infarb.:Hanne, medium: Ekstra Bladet.
***
Opg. 2, hold A:
Fagmedarbejder: Maria.
St. infarb.: Mie.
Min. infarb.: Line Florman Harder; medium: dagbladet Børsen.
*
Opg 2, hold B:
Fagmedarbejder: Lisbeth.
St. infarb.: Ivan.
Min. infarb.: Signe; medium: dagbladet Politiken
***
2. Arbejde inden gang 10
Fagmedarbejderen laver et udkast som sendes til Styrelsens informationsmedarbejder, så han/hun har det senest mandag morgen. Send kopi til mig pr. e-mail (enten teksten direkte i e-brevet eller helst som "attached file" i Word eller Wordperfect). Man kan også bruge holdets ”intranet” på groupcare.dk
Styrelsens informationsmedarbejder laver sit udkast. Det rundsendes også til holdet senest onsdag.
3. Undervisningstimerne, gang 10
Fagmedarbejderen forklarer sin tekst.
Styrelsens informationsmedarbejder redegør for sin revision af fagmedarbejderens tekst.
Styrelsens informationsmedarbejder søger at få fagmedarbejderens accept af sin revision (samtale, møde)
4. Arbejde inden gang 11
Ministersekretariatets informationsmedarbejder laver presseindlægget. De laves til forskellige medier som aftales gang 10 efter forslag fra dem der har rollerne. Forfatterne sørger for at deltagerne har teksterne absolut senest onsdag morgen (helst allerede tirsdag), så de kan nå at udskrive og studere dem inden undervisningen. Send dem vedhæftet pr. e-mail, eller benyt vores groupcare.dk.
Det er en forudsætning for at diskutere de forskellige forslag til presseindlæg i de forskellige medier at deltagerne har et overblik over mediesystemet i Danmark, herunder især de forskellige udvalgte mediers tendenser i stofprioritering, stil og perspektiver. Det kan man fx få i Brorholm, Lars På vej mod vor tid. Danmark 1960-2000 i litteratur, sprog og medier, bind I Gyldendal Uddannelse 2000, s. 204-212.
5. Undervisningstimerne, gang 11
Presseindlæggene forklares. Deltagerne vurderer forslagene og kommer med eventuelle forbedringsforslag.
Min "Sprog og politik" i Hansen, E. m.fl. (red.) Auditorium X. Dansk før, nu – og i fremtiden? Kbh. 1991, s. 205-229. På nettet (og som Word-fil på groupcare.dk).
Spindoktor, Kapitel 13; orienter jer også i kapitel 15, s. 159-197.
Oplæg til kursets næste mellemrubrik: Taleskrivning.
Virksomhedsbesøg:
Vi besøger Informationschef Margrethe Lyngs Mortensen, Fødevareministeriets
Departement, Holbergsgade 2, 1057 København
K. Vi mødes på adressen kl. 13.15.
De tre rapporter om ministeriets
informationsarbejde ligger på holdets intranet på www.groupcare.dk, gruppe: KOKO2001 i mappen
’Fødevareministeriet’.
Forberedelse til virksomhedsbesøget: gå ind på ministeriets hjemmeside, www.fvm.dk, og orientér jer om det basale, bl.a. organisationsdiagrammet.
Da vi er nødt til at være forberedt på at det kan blive nødvendigt at aflyse i sidste øjeblik, fordi politik er uforudsigeligt (delvis), så må vi have nedenstående undervisning i reserve. Eventuel aflysning vil blive meddelt senest samme formiddag, altså d. 29/11 pr. e-mail, så hold lige øje med e-posten den formiddag.
13. (6/12)
Kapitlet "Embedsmanden som taleskriver" i Image.
s. 27- 41 i Spindoktor.
Uddrag af Kapitel 6: "Public Speaking in Political Campaigns" (s. 173-198) i Trent, J.S. & Friedenberg, R.V. Political Campaign Communication. Principles and Practices. Fourth Edition. London m.fl.: Praeger, 2000. I kompendiet. Oplæg.
Vi løser "Rollespil til gang 12: Taleskrivning", uddelt, restoplag i hængemappe; desuden ligger den på groupcare à Tekster à Taleskrivning.
Generelle spørgsmål som: Manuskript til oplæsning eller stikord? Lejlighedstalen: person, organisation/institution. Den politiske tale: handlingen, tilstanden. Den informerende tale.
Som teoretisk ramme for skrivning af og forklaring af taler, bruges kapitel 9 i Image: ”Tekstarbejdet” og kapitlet fra Trent & Friedenberg i kompendiet. Denne ramme kan suppleres med en praktisk, håndgribelig, kort introduktion til mundtlig formidling (herunder taleskrivning og –fremførelse): Lemée, Pernille S. & Lund, Anne Kathrine Troværdighed. Tal godt for dig! Kbh: Frydenlund 1999.
14.
Opgave 14 b løses af gruppe 2: Skriv en kort tale som du som kommunalbestyrelsesmedlem kan bruge til indledning til de lokalmøder som skal holdes i forbindelse med debatten om Værløses nye kommuneplan. Hold talen.
Opgave 14 c løses af gruppe 3: Ministeren skal på et pressemøde fremlægge den nye receptbekendtgørelse. Du skal skrive den tale ministeren skal holde som indledning til mødet. Hold talen. (Bygger videre på tidligere opgavesæt til Ghostwriting).
Opgave 14 d løses af gruppe 4: Miljøministeren skal holde en tale ved en stor miljøkonference med deltagelse af repræsentanter fra virksomheder, miljøbevægelser og fagforeninger. Han ønsker at tage udgangspunkt i EU's nyeste initiativer, således som de fremgår af bilagene til en tidligere opgave. Skriv talen, og hold den. (Bygger videre på tidligere opgavesæt til Ghostwriting).
Gæstelærer:
Pernille Steensbech Lemèe,
projektleder i Grandjean Kommunikation, har venligt sagt ja til at komme og fortælle
om taleskrivning og sine erfaringer i øvrigt.
Deltagerne medtager i et passende
eksemplarer deres ansøgning til et muligt praktiksted.
16.
(7/2 02) Sammenfatning. Introduktion til semestret.
Alle bør på dette tidspunkt have lavet aftale med et praktiksted. Hver deltager medtager i et passende antal eksemplarer en jobbeskrivelse.
Litteratur:
Opsamling og supplering af relevante steder om rådgiverrollen i Image, Spindoktor, i Schein og i Haslebo & Nielsen (se planen for første semester)
***
Gæstelærer:
Mette Elida Nielsen, webeditor i Unibank, har venligt sagt ja til at komme og fortælle om sine erfaringer som relativt nyansat direkte fra Danskfaget.
Når Mette har forladt os, behandler vi følgende:
Deluca, Kevin Michael Image Politics. The New Rhetoric of Environmental Activism London: The Guilford Press 1999 Ch. 1: “Making Waves” s. 1-22, plus kapitlets noter s. 165-168. I kompendiet.
Fremtid er webtid: at tænke i
tv-historier
18. (21/2 02).
Larsen, P. Harms Faktion som udtryksmiddel Kbh. 1992: Fra 2. del: "Det systematiske synspunkt" s. 85-192 læser vi
"Faktion og dramaturgi", "Tre fremstillingsmåder" og TV-SUM-dramaturgiens muligheder og begrænsninger", s. 85-110;
"Faktaprogrammernes fortælleteknik: de tre niveauer" og "Faktaprogrammer i lyset af SUM-dramaturgien", "Sandhedens dramaturgi" s. 111-146.
Indholdet indlæres og trænes gennem vores arbejde med 4 forskellige tv-genrer (udsendelser):
a. Det politiske nyheds-interview, mindst to
eksempler fra tv's nyhedsudsendelser.
Hvilke dyder er især på spil? Lykkes det at forsvare dem?
Hvilke fortællerroller udfylder deltagerne i interviewet? Jf. Larsen s. 102 og 124 ff.
Hvorledes er de forskellige niveauer repræsenteret? Jf Larsen s. 111 ff.
b. Debatudsendelse
Er de sandhedsdramaturgiske og -scenografiske spilleregler overholdt? Jf. s. 138 ff.
Hvis debatten har en vinder: Forklar hvorfor vinderen bliver vinder.
c. Fortællende indslag med/om politiker/leder,
jf. pointer s. 127-128.
Karakterisér plottet og de tre niveauer.
Hvis du som leder blev interviewet umiddelbart efter indslaget: Hvordan ville du fremstille sagen?
Dette betyder at nedennævnte punkter kun i meget ringe grad kan påregnes gennemført.
d. Rollespil: Offer under anklage
Som danskstuderende interviewes du () direkte i forbindelse med flere historier i pressen om at niveaet er for lavt, de studerende ikke har tid til studierne fordi de arbejder for meget, lærerne ikke interesseret i at undervise og studiets indhold er i høj grad forældet. Suppler eller ændr i listen efter behov. Research-gruppe () klæder interviewer () på. Rådgivningsgruppe () klæder interviewoffer på.
I timen: Rådgivningsgruppen + offer fortrækker ud af lokalet mens research-gruppen klæder interviewer på (højst 10 minutter). Dernæst fortrækker research + interviewer ud af lokalet og rådgivningsgruppen + offer kommer ind og der rådgives (højst 10 minutter). Dernæst kommer alle ind og der interviewes. Vi forestiller os at det er direkte tv, 4-5 minutter. Derefter diskussion af forløbet, bl.a. med besvarelse af disse spørgsmål:
"Overlevede" ofret? Hvorfor (ikke)?
Ris og ros: Hvad kunne de agerende eventuelt have gjort bedre? Hvad var godt, ja fremragende?
19 (28/2 02)
Vi ser på jobbeskrivelserne. Hver deltager forbereder et oplæg på højst 5 minutter hvor disse spørgsmål besvares:
a) Hvordan er den typiske arbejdsopgave på det job du skal have? Hvilke redskaber fra kurset vil du især skulle bruge?
b) På hvilke punkter vil du efter din egen vurdering være dårligst klædt på til jobbet ud fra kurset? Hvad gør vi ved det?
Praktikstederne findes af deltagerne selv i god tid, dvs. det skal normalt være afklaret når vi mødes første gang i februar. Jeg støtter efter behov.
Den mest formaliserede kontakt mellem kursus og praktiksted er Brev til praktiksted og praktikbevis. I øvrigt er det praktikanten selv der samtidig er uddannelsens repræsentant på praktikstedet.
20. (uge 10; d. 7/3 02) Praktik starter. Vi
mødes på universitetet [ugentligt på det tidspunkt undervisningen ligger]
21. (uge 11)
22. (uge 12)
23. (uge 14; i uge 13 er torsdagen ramt af
påskeferie)
24. (uge 15)
25. (uge 16; d. 18/4): Sidste praktikuge.
Efterbehandling af praktikken, fremlæggelser og diskussion af
opgaver
26. - 30. Fremlæggelse og diskussion
af deltagernes erfaringer og skriftlige opgavebesvarelser i forbindelse med praktikken.
Dagsordenen for forelæggelse og kritik af de forskellige opgaver bliver således:
1. Mundtlig forelæggelse.
Opgaven er studeret af deltagerne i forvejen, men den skal alligevel forelægges mundtligt af forfatteren (-erne). For det første for at give lejlighed til at komme med uddybninger, pointeunderstregninger, rettelser osv. til det skriftlige materiale; for det andet for at give mulighed for at præsentere elektroniske bilag (radio, tv, internet); for det tredje for at give lejlighed til at træne mundtlig fremstilling. Det skriftlige oplæg kan bestå af 1) den fri skriftlige hj.opgave, så langt som den nu er kommet, 2) det materiale som man påtænker at benytte til fri mundtlig med materiale.
Det skriftlige materiale til fremlæggelsen skal helst omfatte både (en del af) selvproduceret ikke-akademisk produkt, og (en del af ) din forklaring af dette produkt. Det giver holdet det bedste grundlag for at yde en konstruktiv kritik af opgaven som helhed. Det selvproducerede ikke-akademiske produkt kan være alt lige fra strategisk rådgivning af ledelsen til tekster du har skrevet til organisationens brugere. Forklaringen af produktet er din redegørelse for de valg du har truffet for at gøre dit produkt til effektiv, målrettet kommunikation. Forklaringen skal først og fremmest sætte din rådgivning i tæt kontakt til kursets litteratur og metoder. Herudover kan der være behov for at bruge særlig litteratur du har læst ud fra din opgaves særlige karakter.
Varighed af den mundtlige fremlæggelse: normalt 15 min.
Sørg for at deltagerne kan hente dit skriftlige materiale til fremlæggelsen på Groupcare i mappen ’Fremlæggelser’ senest mandag formiddag før den torsdag hvor du fremlægger.
2. Deltagernes konstruktive kritik (= bedømmelse) af opgaven.
Denne foregår kun mundtligt. For at sikre at der virkelig bliver fremført konstruktiv deltagerkritik, er der til hver undersøgelse udpeget mindst to deltagere som skal fremføre en kritik. Hver kritiker får normalt op til 5 minutter. Det kan være en fordel at de to kritikere lige taler sammen inden seancen, således at kritiker b ikke planlægger at sige det samme som kritiker a. Herudover vil enhver deltager naturligvis kunne bidrage med kritik.
3. Min konstruktive kritik, dels af opgaven og fremlæggelsen, dels af
diskussionen omkring opgaven (jvf. punkt 1 og 2).
Jeg har i sinde kun at fungere som ordstyrer under de to første punkter, og altså ikke blande mig (alt for meget) i diskussionen.
Hvis du bliver forhindret på én af datoerne, beder jeg om at du bytter med en anden og meddeler mig ændringen som så vil blive indført i planen.
|
gang |
dato |
fremlægger |
kritiker a |
kritiker b |
|
26 |
25/4 |
Line Steenberg |
Mie |
Lisbeth |
|
27 |
2/5, kl. 12.45 - 16 |
Mikael |
Anette |
Anne Møller |
|
|
|
Marianne |
Line Florman |
Kathrine |
|
|
|
Maria |
Katja |
Ivan |
|
|
|
Eva |
Signe |
Helene |
|
|
|
Mette Aaby |
Caroline |
Anette |
|
16/5, kl. 13.15 - 16 |
Mie |
Hanne |
Mikael |
|
|
|
|
Trine |
Lisbeth |
Hanne |
|
|
|
Line Florman |
Helene |
Line Steenberg |
|
|
|
[Katja, udgår] |
Kathrine |
Maj |
|
29 |
23/5, kl. 12.45 - 16 |
Signe |
Ivan |
Marianne |
|
|
|
Caroline |
Anne Møller |
Maria |
|
|
|
Maj |
Trine |
Eva |
|
|
|
Lisbeth |
Mette Aaby |
Maj |
|
|
|
Helene |
Line Steenberg |
Mie |
|
30 |
30/5, kl. 11.45 - 15 |
Kathrine |
Mikael |
Trine |
|
|
|
Ivan |
Marianne |
Signe |
|
|
|
Anne Møller |
Maria |
Katja |
|
|
|
Anette |
Eva |
Line Florman |
|
|
|
Hanne |
Maj |
Caroline |
30.
Sammenfatning og afslutning af kurset. [Vi må tage os tid til den sidste gang også at afrunde kurset]