[senest opdateret 15-09-2008
15:16:48]
|
|
|
|
|
|
Hvad er praktikken?Det er en periode hvor du arbejder som sproglig rådgiver. Perioden begynder normalt i semestrets 4. uge og slutter i semestrets 11. uge. Praktikken omfatter mindst 20 timers ugentligt arbejde i (mindst) 8 uger. Individuelle forhold kan ekstraordinært gøre det nødvendigt at flytte grænserne lidt op eller ned. Det skal godkendes af underviseren. Hvem finder praktikstedet?Det gør den enkelte deltager selv – efter aftale med underviseren. Hvordan finder man et praktiksted?Overvej først om du allerede i forvejen har et arbejde som kan udvides i en retning som indebærer arbejde med sprog og kommunikation. Hvis du ikke kan eller vil udnytte denne mulighed, så spørg dig selv i hvilken type organisation du især har lyst til at arbejde. Brug anledningen til at prøve dig af et sted og i et miljø hvor du ”tænder”. Tænk også længere frem: Hvilket arbejde kunne du til sin tid, når du er færdiguddannet, tænke dig at have? At være i praktik et sted er også at skaffe dokumentation som du kan smække på bordet den dag du sidder til jobsamtale efter endt uddannelse. Tænk også på din praktiktid som en tid hvor du kan udbygge dit faglige netværk. Og der er mange muligheder: Sprog og kommunikation er noget der arbejdes med i alle organisationer på alle niveauer. Men ikke alle steder erkender man det, eller har man tid eller lyst til at have en praktikant. Andre steder kan der være ret overrendt fordi praktik i forbindelse med sprog- og kommunikationsuddannelserne på landets universiteter bliver mere og mere udbredt. Hvordan kontakter man et nyt sted?Først undersøger du om der ligger informationer om organisationen på nettet. Det kan også være du kender nogen som (kender nogen som) er ansat i organisationen. Dernæst: Ring op til organisationen, og find ud af hvem der skal træffe beslutningen om de vil have en praktikant eller ej. Det kan være personalechefen, pressechefen eller informationschefen. I mindre firmaer er det lederen. Hvis du kan få den ansvarlige i telefonen, kan du måske få en afklaring af graden af interesse straks og ideer til hvad du skal skrive til dem for at gøre dem helt klar til at tage imod dig. Skriv så et brev på højst 1 A4-side hvor du præsenterer dig selv, hvad du mener at kunne gøre godt med, og spørger om det er muligt at få en praktikplads. Vedlæg en side med generel orientering fra studiet som er underskrevet af underviseren. Skriv også i brevet at du tillader dig at kontakte dem i løbet af 14 dages tid, hvis du ikke hører noget forinden. Det er en god idé at kontakte flere mulige steder samtidigt. Men tænk på at du anstændigvis så også skal sige pænt nej til dem der tilbyder dig en praktikplads som du fravælger til fordel for noget du synes er bedre for dig. Men måske er der en anden på holdet der gerne vil have den. Er der nogle præcise krav til praktikarbejdets indhold?Du skal ikke skrive chefens breve rent efter hans diktat – i hvert fald ikke i din egenskab af at være praktikant i kommunikaionsrådgivning. Men hvis han har en fornemmelse af at de breve han udsender, generelt er for dårlige og undergraver organisationens image, så er du mand eller kvinde for at stille en diagnose og ordinere en kur. Det arbejde du som (kommende) akademiker skal udføre inden for sprog og kommunikation, består i selvstændigt at udforme tekster og tekst-strategier – i bred forstand af ordet ’tekst’ – således at de fungerer hensigtsmæssigt i kommunikationssituationen. Og at undervise, forklare og instruere andre i at gøre det. Du skal nok ikke regne med i din praktiktid at give strategisk sparring til den administrerende direktør i et verdensomspændende firma – eller bare i den lokale afdeling af en fagforening. Selv om det vel ikke er helt urealistisk at forestille sig at du som praktikant kunne blive spindoktor for et medlem af byrådet i din kommune, så må du nok regne med mere ydmyge udfordringer i din praktiktid i form af at skulle levere tekster og rådgivning om tekster som skal bruges i konkrete situationer. Men hvis du får chancen for at yde råd på højere strategisk niveau, så slå til! Den almindelige oplevelse for praktikanter fra faget er at dem de arbejder sammen med, har store forventninger til jeres ydelser – og at forventningerne indfries. Så bliv ikke forbløffet hvis I synes at de opgaver man giver jer, rækker ud over det elementære i faget. Der er ikke noget krav fra kurset ’Kommunikationsrådgivning med praktik’ om at du i praktiktiden skal løse en større sammenhængende kommunikationsopgave. Men det kan nok anbefales at du så vidt muligt sørger for at gøre det. Det giver et godt grundlag for eksamensopgaven. Men du kan også til eksamen bruge en række mindre, forskellige opgaver som du har løst i praktikken. Fokus i ’Kommunikationsrådgivning med praktik’ er på dig som rådgiver, og her kan netop det at du har skullet fungere som rådgiver i en ret ”blandet landhandel” være en stærk måde hvorpå du kan demonstrere din sans for nuancer, for en situations muligheder og din vifte af evner. I forbindelse med aftalen med praktikstedet skal der udformes en jobbeskrivelse. Du laver udkast til den efter aftale med praktikstedet. Den underskrives af · den dér accepterer dig som praktikant på praktikstedet · underviseren på Kommunikationsrådgivning med praktik · dig selv. Når man ansættes på praktikstedet med det formål at lave et særligt projekt, er det så nødvendigt med en jobbeskrivelse?Ja. Det gælder også hvis du har et job på dit praktiksted i forvejen som du fx udvider til 20 timer om ugen, og samtidig aftaler at du bruger de 6 praktikuger til at løse et særligt projekt. Jobbeskrivelsens formål er dels at have en rimelig præcis aftale mellem praktiksted og den ansvarlige underviser og praktikanten om hvad det egentlig er for typer af opgaver praktikanten forventes at løse, dels at give praktikanten et dokument som hun eller han kan bruge i en ansættelsessituation senere. Derfor er det godt hvis jobbeskrivelsen både fanger jobbets bredde og "dybde", dvs. det eventuelle projekt praktikanten særligt arbejder med. Men at praktikanten har arbejdet med projektet, vil jo fremgå klart af den opgave hun eller han laver om det. Derfor er det godt at man i en jobbeskrivelse sørger for at beskrive den bredere jobramme hvoraf et eventuelt projektarbejde er en del – en del som bliver grundigt dokumenteret i den opgave som fremlægges for holdet i undervisningens sidste fase. Kan praktikken bestå i forlagsarbejde, fx redaktion af bøger?Ja, hvis der er tale om fagprosa, så ligger det fint inden for vores område. Om du er redaktør på et fagværk eller på fx et personaleblad, gør ikke den store forskel ang. tekstarbejdet, men jo nok angående det organisationskulturelle. Men et forlag er jo også en organisation, så i den vinkel svarer en bog som forlaget udgiver, jo til en tekst som en organisation udsender i sin omverden. Hvis nu praktikstedet synes at det er for kort at være i praktik i 8 uger, hvad så?Praktikken er på mindst 8 uger. Hvis du kan indpasse det i dit liv og studium, kan det være en god idé at udvide den – og hvem ved – lade den udmunde i en egentlig ansættelse. Men efter de seks uger skal der fremlægges på holdet. Skal praktikken være ulønnet?Din løn består i det du lærer. Det er praktikanters lod. Men hvis du kan forhandle dig frem til løn i form af penge, er det ekstra godt. Det gør jo bare praktikken endnu mere realistisk. Hvis du i forvejen er ansat i den organisation som du går i praktik i, så bør du have gode muligheder for at få samme løn som praktikant som du får som ansat (pr. time). Men det kommer an på den aftale du kan forhandle dig frem til. Var der et spørgsmål du manglede at få svar på?Prøv at sende det til mig på kkj@hum.ku.dk. |
|
|
|
|
|