SR forside à

Sprogbeskrivelse

holdets intranet à

http://euv.hum.ku.dk à

 

 

Emnebeskrivelse

Kursusplan

Deltagere

Opgivelser

Sprogbeskrivelse 2003-4: eksamensformer, opgivelser, materiale, synopsis og aktiv deltagelse

[senest revideret 11/8 2003]

 

Reglerne

Godkendelse af opgivelser

Materiale og synopsis (disposition)

Utilstrækkelig  kursusdeltagelse

Skabelon til fælles opgivelser

Omregning ved materiale der indgår i opgivelser

 

 

Reglerne

Der er mulighed for to eksamensformer: Fri skriftlig hjemmeopgave og fri mundtlig med materiale. Kun ved den sidste skal der afleveres opgivelser. De skal for BA-studerende være på 1200 ns., hvoraf 50-60 ns. skal være tekstprøver som eksemplificerer de problemer emnet har behandlet. Opmærksomheden henledes på at de 50-60 siders tekstprøver, hvoraf en del vil være selvproduceret materiale, takket være studienævnets omregningstabel, § 3.5. i Grundfagsordningen: Normalsideberegning, i praksis vil udgøre ca. halvdelen af opgivelserne.

Hvis emnet tages som sprogligt emne på Dansk overbygning (1/4 STÅ), skal opgivelserne være på 800 sider, suppleret med 60 sider tekstprøver og andet materiale som eksemplificerer de problemer emnet har behandlet.

 

Godkendelse af opgivelser

De folk der har meldt sig til fri mundtlig eksamen med materiale, skal aflevere opgivelser i 3 eksemplarer på instituttets skrankeekspedition. Blanket hertil kan fås på instituttets hjemmeside, www.nordisk.ku.dk. Opgivelserne må ikke udelukke væsentlige elementer fra undervisningen. Der kommer nok et forslag til opgivelser her på siden når tiden for aflevering nærmer sig. Opgivelserne skal underskrives af underviseren. Send et udkast til underviseren et par dage inden du gerne vil have dem underskrevet, vedhæftet en e-mail, så underviseren kan nå at kigge dem igennem. Seneste frist for aflevering til instituttet er engang i slutningen af april 2004, kl. 15.00.

 

Materiale og synopsis (disposition)

Der skal dels afleveres et materiale som normalt er på op til 6 sider [her bruges ingen omregning, selv om der afleveres selvproduceret materiale eller materiale som gøres til genstand for indgående sproglig analyse], dels medbringes en disposition – en såkaldt synopsis – til eksaminationen i mindst 2 eksemplarer. Materialet bliver til efter samråd med eksaminator og afleveres til instituttets eksamensadministration senest 14 dage før eksaminationen. Det er praktisk at aflevere dispositionen sammen med materialet.

I materialet skal indgå både (en del af) noget selvproduceret i en ikke-akademisk genre og (en del af) din teoretisk-analytiske forklaring af det selvproducerede. Op til halvdelen af materialet kan være selvproduceret.

 

Utilstrækkelig  kursusdeltagelse

Hvis man ikke har deltaget tilstrækkeligt aktivt i kurset, dvs. været til stede mindst 75% af tiden og løst mindst 50% af de stillede opgaver og fremlagt i kursets sidste fase, så betragtes man som selvstuderende. Så skal folk der går op mundtligt, forinden have godkendt en korpusliste på 2000 sider (2,5 gange 800 sider). Folk som skriver hjemmeopgave, skal aflevere en studierapport.

 

Skabelon til fælles opgivelser

[Kommer måske når tiden er moden]

Omregning ved materiale der indgår i opgivelser

Teoretisk-analytisk prosa: 1 s = 1 ns.

For alt andet tekstmateriale på kurset gælder følgende:

Tekster som ikke er produceret af eksaminanden og som gøres til genstand for indgående sproglig analyse: 1 ns er på 420 enheder. (dvs. 1 side = 5 ns)

Sprogligt materiale som er produceret af eksaminanden (pjecer, manualer, vejledninger m.v.): 1 side = 20 ns

Det vurderes at de opgavetekster og situationsbeskrivelser underviseren har leveret eller produceret (1 = 5 ns) udgør 1/3 af materialet, og de skriftlige besvarelser deltagerne giver (1 = 20 ns) udgør 2/3. Dvs. at den gennemsnitslige omregningsfaktor for materialet som helhed bliver [(1/3 x 5) + (2/3 x 20)] = 15.


Til toppen af siden