Kjøller: specialevejledning à SR forside à Bidrag til studiemønstrets historie (op til 2008)

 

Bidrag til studiemønstrets historie

 [opdateret 24-06-2013 15:18:03; notitserne skrives af kkj@hum.ku.dk]

 

12.08.2008: Studiemønstret Sproglig rådgivning er blevet ba-tilvalgsuddannelsen Sprog- og kommunikationsrådgivning.

Sammenlignet med tidligere ser kurserne således ud:

Før

Nu

 

 

 

Sproglig rådgivning (på tværhumanistisk ba-tilvalg og på Dansk ka)

Sprog- og kommunikationsrådgivning (alt på tværhumanistisk ba-tilvalg, kan også alt tages som ka-tilvalg eller som kurser på Dansk ka)

ects

Kører hvornår

Særligt at bemærke

Formidling (ka)

Faglig formidling

15

Efterår med undervisning 2 x 3 t om ugen i 12 uger

Kan tages alene

Sprog og norm (ba-tilvalg)

Sprog og norm

15

Forår, undervisning 3 t om ugen

kan tages alene

Sprogbeskrivelse (ba-tilvalg)

[udgår som selvstændigt kursus; indgår i ’Faglig formidling’ og ’Kommunikations­rådgivning med praktik’]

 

 

 

Kommunikationsanalyse og –vejledning med praktik (ka)

Kommunikationsrådgivning med praktik

15

Forår, undervisning 2 x 3 t/u i de første 3 uger; derefter 3 t/u i de næste 8 uger; endelig 2 x 3 t/u i de sidste 3 uger.

Forudsætter at man har taget ’Faglig formidling’

Se studieordningen på instituttets hjemmeside, www.inss.ku.dk

Se kurserne beskrevet i fakultetets tilvalgskatalog i SIS >>

Juni 2007: Økonomien rammer studiemønstret Sproglig rådgivning

Det bliver kun overbygningskurset Formidling der kommer til at køre i efteråret 2007. Desværre har tilmeldingerne til de to BA-tilvalgskurser Sprog og norm og Sprogbeskrivelse været så beskedne at jeg som studieleder i samråd med studienævnsformand Erik Skyum-Nielsen ikke har fundet det muligt at lade dem køre i efteråret. Også Koko rammes af disse besparelser.

Det er planen at studiemønstret i løbet af efteråret skal revideres og genopstå i en delvis ny, klart profileret form som BA-tilvalg og OB-studiemønster. Studiemønstret var i sin tid det første kommunikationsstudiemønster på Dansk. I dag er det ét studiemønster blandt mange kommunikationsstudiemønstre. Det er den nye situation som studiemønstret klart skal indrettes efter.

Marts 2007: Nyt kommunikationsspeciale på Kommunikationsforum.dk

Erling Fiskers speciale om Arlas håndtering af sin troværdighed i Muhammedkrisen er netop blevet lagt på Kommunikationsforum.dk: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12672.

Du kan se et kort resumé af specialet her >>

Februar 2007: Speciale, fortæl!

 

Specialeskrivere inden for Kommunikation og Sproglig rådgivning fortæller om deres speciale 

Nu er det ca. et halvt år siden vi på Dansk og Sproglig rådgivning for første gang havde et afslutningsarrangement for færdige specialeskrivere. Og vi lovede at vi ville holde et ca. hvert halve år. Og det er så nu, d. 21/2, kl. 15-17 i lokale 16.1.20.

Og nu er arrangementet udvidet til at omfatte specialeskrivere inden for Kommunikation og Sproglig rådgivning. Sidst var det kun Sproglig rådgningsspecialer. Men enhver studerende og lærer er velkommen som tilhører. Det kan fx være godt for specialeskrivere i svøb at hente inspiration. Men også for enhver som interesserer sig for kommunikation og sproglig rådgivning. 

Se programmet her: 

Afslutningsarrangement for færdige specialeskrivere med følge og nysgerrige: http://www.staff.hum.ku.dk/kkj/specskriAfslut/SpecskriAfslut.htm

Oktober 2006: Næste Punktum Auditorium

Næste afslutningsarrangement for færdige SR-specialeskrivere foregår onsdag d. 21. februar 2007 i lokale 16.1.20, kl. 15.00 – 17. Folk som har fået bedømt deres speciale i perioden september 06 – og helt op til arrangementet inviteres til at komme og eventuelt fortælle os andre om deres specialearbejde og dets resultater. Alle interesserede er velkomne: arbejdskolleger til færdige specialeskrivere, nysgerrige studerende af alle arter, nuværende specialeskrivere, familie og venner til færdige specialeskrivere, folk på Amager som lige var ude og lufte deres hund og så så at der skete noget inde på universitetet – og andre.

Der vil tilgå de mest centrale målgrupper e-mails om arrangementet i tiden op til affyringen.

Oktober 2006: DMstud.bladet skriver om specialearrangementet d. 30. august

Læs artiklen ”Specialeskrivere vil hyldes” af Jeanette Marie Grøn Nielsen >>

Juni 2006: Kom og fortæl om dit speciale!

Der skal være et arrangement for færdige specialeskrivere inden for Sproglig rådgivning. Det holdes d. 30. august i auditorium 23.0.49.

Der er i første uge af juni udsendt særlig invitation til specialeskrivere som er blevet færdige efter d. 1. september 2005.

Alle interesserede er velkomne. Se arrangementets program >>.

Juni 2006: Bemanding 06-07

Så er underviserne til SR-kurserne 06-07 på plads. Det er

Sprog og norm: Jon Milner

Sprogbeskrivelse: Tina Reichstein

Formidling: Lise Bostrup

Koko med praktik: Yngve Søndergaard

Tid og lokalenumre følger så snart de er klar fra skemalæggeren.

26/4 06: Sproglig rådgiver informationschef i Hjemmeværnet

Jeanette Serritzlev er udnævnt til informationschef i Hjemmeværnet – for Totalforsvarsregion København. Hun ses her umiddelbart efter udnævnelsen. Hun tiltrådte d. 2. maj.

Jeanette skrev Sproglig rådgivningsspeciale som bestod i udformning, gennemførsel og forklaring af en politisk kampagne for Helle Sjelle (MF, K) ved folketingsvalget i 2005. Læs resumé af specialet og se links til Jeanette her >>

April 06: Ansat på specialet

Jeanette Marie Grøn Nielsen fortæller i fakultetsavisen Humanist over en hel side med billede om sit speciale og sit job. Hun skrev speciale om brevene i fagforeningen Prosa og fik undervejs tilbud om job i fagforeningen. Hun var 4 måneder om at skrive specialet som blev afleveret netop inden hun fødte. I barselsperioden arbejder hun 10 timer om ugen. Arbejdsstedet blev så hooked på at hun skulle fortsætte det arbejde som specialet havde begyndt, at hun har fuldtidsjob efter sin barselsperiode. Læs artiklen >>

Specialet har titlen Det gode a-kasse-brev. Komparativ ideologikritik af udvalgte breve i it-fagets a-kasse og forslag til sprogpolitik. Læs resumé >>.

Det ses efterhånden ret ofte at specialeskrivere inden for Sproglig rådgivning får tilbud om job i forbindelse med praksisorienteret specialeskrivning.

9/2 06: Troværdighed i ledelse og kommunikation

Der skal være et Gå-hjem-møde d. 1. marts med deltagelse fra Sproglig rådgivning. Opslaget i det netop udkomne nummer af bladet Humanist ser således ud: (mangler)

 

29/11 05: Kildevand og Røde Kors

Tina Foldberg Andersens speciale Aqua d’or (og Røde Kors): Cause related marketing - en undersøgelse af om en kampagne ændrer Aqua d'ors image er nu offentliggjort på www.kommunikationsforum.dk, hvorfra det kan downloades som pdf-fil . Det er sket mindst 2 gange før at et Sproglig rådgivningsspeciale er blevet offentliggjort på kommunikationsforum.dk.

 

16/7 05: Undervisningstider for sæsonen 2005-6

Sprog og norm: Helle Lehrmann Madsen og Jon Milner, fredag 10-13

Sprogbeskrivelse: Tina Reichstein, torsdag 13-16

Formidling: Lise Bostrup, torsdag 9-12

Koko med praktik: Yngve Søndergaard, fredag 13-16.

Lokalenumre: Instituttet har sendt lokaleønsker ned til den centrale lokaleadministration, men har endnu ikke fået dem bekræftet.

 

16/6 05: Ny webredaktør

Martin Lund er blevet vores webredaktør og –skribent. Hvem er han? Læs mere >>

 

2/6 05: Stilling som webredaktør på Danskstudiets kommunikationsportal

Sproglig rådgivning er jo ét blandt flere kommunikationsstudiemønstre på Danskstudiet. Vi skal have en redaktør og skribent til vores fælles portal, www.kommunikation.hum.ku.dk. Frist d. 15/6 05. Tiltrædelse senest d. 8/8 05. >> læs opslaget.

 

30/5 05: Lærerne til sæsonen 2005-6 er på plads

Sprog og norm: Helle Lehrmann Madsen og Jon Milner.

Sprogbeskrivelse: Tina Reichstein.

Formidling: Lise Bostrup

Koko med praktik: Yngve Søndergaard.

10/9 04: Ny bog: Tekst for viderekomne – tekstproduktion og sproglig rådgivning

 

 

Kollegial forhåndsorientering fra hestens egen mund:

 

Skrivning skal være sjovere, hurtigere, bedre

 

Den 10/9 2004 udkom fagbogen ’Tekst for viderekomne – tekstproduktion og sproglig rådgivning’ (Forlaget Samfundslitteratur, 367 s., 328 kr., forfatter: K.Kjøller). Målgruppen er informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere, tekstforfattere og andre som arbejder professionelt med at skrive tekster. Målgruppen omfatter desuden de lærere som underviser disse folk. Bogen er blevet til i dialog med undervisningen på uddannelsen til Sproglig rådgiver (på Danskstudiet v. Københavns Universitet) gennem ca. 20 år. (Se eventuelt www.nordisk.ku.dk/sprogligraadgivning).

                     

Bogen er en produktionsorienteret universitetsintroduktion til tekstskrivning i alle de genrer en organisation benytter. Bogens fokus er skriverens valg af tekstens informationsstruktur, komposition og sproglige stil. De centrale værdier er ’forståelighed’, ’effektiv argumentation’, ’god historie’.

                     

Det er en grundholdning i bogen at det rent tekniske arbejde med at skrive en forståelig, velargumenteret og velfortællende tekst har en ideologisk side: teksten som skrives, beskriver/ præsupponerer/ skaber virkeligheden omkring sig og vurderer den samtidig. Herved lægger undervisningen af dagens informationsmedarbejdere m.m. sig klart i forlængelse af de ”ideologiske afsløringer af kapitalmagten” som var den sprogligt orienterede kommunikationsforsknings yndlingsbeskæftigelse i begyndelsen af 1970’erne – men jo nu med helt andre beskæftigelsesfremmende pointer. Bogen trækker linjerne i den historiske udvikling op og integrerer analyse, teknisk kritik og ideologikritik til et fremadrettet grundlag for rådgivning om tekst og kommunikation til virksomheder.

                     

Det sværeste ved at lave bogen her i sidste fase har været at gøre det muligt at holde det kvalificerede faglige niveau samtidig med at bogen skulle gøres så bred som muligt for at interesserede fra målgruppen kan ”hoppe på”. Selv om målgruppen er (kommende) professionelle tekstskrivere, genopfrisker jeg grundlæggende sproglige og kommunikative begreber. Det sker i et fyldigt kapitel med alfabetisk ordnede begrebsforklaringer.

                     

De mest interessante teoretiske nyheder i bogen er nok

 

·          nogle nye begrebsdannelser inden for informationsstruktur og komposition

·          en ny, integreret metode til stilanalyse.

 

Hertil håber jeg også at bogens mange regler om sammenhæng mellem situation og organisationens sprogbrug rummer nyheder, i hvert fald nye perspektiver. Endelig er der forhåbentlig en række nye, inspirerende analyser af principielt interessante tekster.

                     

Selv om det er en universitetsintroduktion, én af denne verdens mest fasttømrede fagbogsgenrer, har jeg eksperimenteret lidt med formen ved at indskrive elementer fra mine to seneste mere udadvendte fagbøger (’Aschehougs store bog om at holde tale’ (2002), ’Netværk på godt og ondt’ (Borgen 2004)), bl.a. ved at besvare eksplicitte spørgsmål fra den implicitte læser undervejs og ved at formulere regler så fyndigt som muligt.

                     

Men det afgørende er om bogen kan befrugte undervisningen og skrivningen: Det skal være sjovere, hurtigere og bedre.

 

Venlige hilsner,

Klaus Kjøller

 

 

 

 

7/9 04: Første undervisningsgang på Sprog og norm er fredag d. 17/9

 

25/8 04: Ekstra øvelsestimer til Sproglig rådgivning

Studielederen har besluttet at vi på ethvert af SR-kurserne: Sprogbeskrivelse, Sprog og norm, Formidling og Koko med praktik, til brug på de to semestre har 14 gange 3 timer som konfrontationstimer +  30 ekstra konfrontationstimer til det særligt intensive træningsarbejde som foregår på kurserne på dette studiemønster.

10/6 04: Skrap spareplan halverer undervisningen

Studienævnet for Dansk har i juni 2004 besluttet en spareplan som, over 4 semestre, skal udjævne et akkumuleret underskud på ca. 1,5 mio. kr. Planen indebærer at vi på alle kurser på Sproglig rådgivning går fra at undervise 28-30 gange a 3 timer (+ i Koko mindst 20 timers praktik i 6 uger) som grundlag for en eksamen som regnes for 1/4 stå (= 15 ects) til at undervise 14 gange a 3 timer (+ Koko-praktik som hidtil).

 

dokumentation:

 

Overbygningen

¼ årsværk er for fremtiden 42 konfrontationstimer (14 uger à 3 timer). Dette gælder også de tilvalg, der kan læses på OB-niveau (dansk som fremmed- og andetsprog, sproglig rådgivning). Eksamens- og pensumkrav er uændrede. Lær det samme på den halve tid!

Fra brev fra studielederen til lærerne, d. 10/6 2004

 


For at bevare praktikken som en del af Koko (alt andet ville være absurd) vil de 14 undervisningsgange blive fordelt passende over to semestre på Koko-kurset. Lærerne ved de enkelte kurser vil senest ved begyndelsen af kurset fremlægge en plan med datoer for de enkelte mødegange.

 

Skema og holdstørrelser for 2003-4 (sommer 03)

Kursus

BA-tilvalgsstuderende

Tilmeldte OB-studerende

Lærer

Tidspunkt og lokale

Sprogbeskrivelse

9

9

Helle Lehrmann Madsen

tors 13-16, 27.0.49

Sprog og norm

12

15

Jon Milner

fre 10-13, 27.0.47

Formidling

 

32

Lise Bostrup

To 9-12, 22.0.47

Koko med praktik

 

31

Yngve Søndergaard

Fre 13-16, 25.0.28, NB: første undervisningsgang for Koko er d. 12/9

 

Bevis på Sproglig rådgivning (foråret 2003)

Studielederen har godkendt at studerende som består alle 4 kurser, og som skriver speciale inden for området Sproglig rådgivning, kan få et bevis på deres kompetencer. Beviset supplerer det bevis på kandidateksamen i Dansk, som fakultetet udsteder.

 

Tilvalgsdagen d. 18/3 2003

Desværre kan ingen af lærerne på Sproglig rådgivning deltage på fakultetets tilvalgsdag. Hvis du har spørgsmål, så se først om de er besvaret her. Hvis de ikke er det, så send en mail til kkj@hum.ku.dk med spørgsmålet.

 

Hva’ borgerne glor på i Glostrup (december 02)

Malene Michelsen speciale: Borgerbetjening via internettet – en kommunikationsanalyse af Glostrup Kommunes hjemmeside findes nu på www.kommunikationsforum.dk. Du kan se et kort resumé her inden du eventuelt downloader det hele til nærmere studier. Dette er det andet speciale fra Sproglig rådgivning, KU, som i løbet af få måneder er blevet accepteret på kommunikationsforum.dk. Det første var Lene Krings, se nedenfor.

 

Sproglig rådgivning på www.kommunikationsforum.dk (september, november, december 02)

November 02: Lene Kring har, efter aftale med diverse medier, lavet en række korte artikler i kølvandet på specialet (se nedenfor). Én af dem kan du finde på www.kommunikationsforum.dk under ’artikler’. Den hedder ’Brug sproget!’

September 02: Lene Krings speciale Fra strategi til handling. Hvordan virksomhedsværdier realiseres i væsentlige tekster fra Novo Nordisk og Novozymes kan nu downloades i sin helhed fra ovennævnte netsted. Du kan se et resumé her.

 

Skema og holdstørrelser for 2002-3 (juni 02)

Nu er tilmeldingsfristen for næste omgang kurser udløbet. Deltagerantallene ligger fra 30 til 40. Også lærere og tidspunkter er ved at komme på plads. Det ser samlet i øjeblikket således ud:

Kursus

tilmeldte

heraf BA-tilvalgsstuderende

lærer

tidspunkt, lokale

Sprogbeskrivelse

39

24

Klaus Kjøller

tirs 13-16, 27.0.49

Sprog og norm

40

23

Jon Milner

fre 10-13, 4.1.15

Formidling

35

 

Mie Femø m.fl.

ma & tirs, se planen

Koko med praktik

30

 

Klaus Kjøller

tors 13-16, 27.0.49

 

Holdlister for Sproglig rådgivning 2002-3 (maj 02)

Listerne over tilmeldte til næste omgang SR ligger på nettet. Folk som mener de er tilmeldte, bedes gå ind og kontrollere om de faktisk også står på listen for det hold hvor de er tilmeldt. Fristen for tilmelding sluttede d. 1. juni 2002, men der er straks åbnet mulighed for tilmelding til kurserne 2003-4.

 Tilmeldingslister 2002-3: Sprogbeskrivelse, Sprog og norm, Formidling, Koko med praktik.

Tilmeldingslister 2003-4: Formidling, Koko med praktik.

 

Kommunikation og Sproglig rådgiver på Danskkandidaters eksamensbevis (marts 02)

Det har studielederen på Dansk spurgt Fakultetet om muligheden af. Formålet er at gøre disse særlige kvalifikationer mere synlige i omverdenen.

Vi har på Danskfaget 3 studiemønstre som udtrykkeligt handler om kommunikation i det aktuelle danske samfund:

·         Kulturformidling: to kurser på BA tilvalg a ¼ stå hver; koordinator af studiemønstret: John Chr. Jørgensen.

·         Kommunikation med praktik: ét kursus på Dansk OB på 1/2 stå eller praktikrapport på ¼ stå; koordinator: Poul Behrendt.

·         Sproglig rådgivning: to kurser på BA tilvalg (såkaldt SR 1), to kurser på Dansk OB (såkaldt SR 2 hvori der indgår praktik), alle kurser a ¼ stå; koordinator: Klaus Kjøller.

På initiativ af Mie Femø Nielsen, nyansat lektor som bl.a. i øjeblikket underviser på Formidling på Sproglig rådgivning, har de nævnte lærere og studieleder og medielærer, Palle Schantz Lauridsen, besluttet at spørge fakultetet om kandidater fra Dansk kan få skrevet ’kommunikation’ på deres eksamensbeviser. Forudsætningen er

·         at man har taget mindst 1 stå inden for ét eller flere af de nævnte studiemønstre eller blandt andre kommunikationsemner på Dansk kandidatuddannelse og

·         at man har skrevet speciale inden for det faglige område som defineres af de tre studiemønstre

·         yderligere krav kan tænkes, bl.a for at sikre bredde i uddannelsen mellem det teoretiske og det praktiske.

Studielederen har også spurgt fakultetet om kandidater som har taget alle 4 kurser i Sproglig rådgivning og skrevet speciale inden for området Sproglig rådgivning, kan få skrevet ’Sproglig rådgiver’ på deres eksamensbeviser.

Klaus Kjøller overtager Sprogbeskrivelse (jan 02)

Efter aftale med studielederen overtager Klaus Kjøller tilvalgsholdet i sprogbeskrivelse i foråret. Den sene beslutning skyldes at vi har måttet afvente forskellige beslutninger som havde indflydelse på hvilke lærere der var til rådighed her i foråret. Det blev først afklaret i forbindelse med årsskiftet.

Desværre har den sene afgørelse også medført at kk har måttet aflyse det netop annoncerede kursus Mundtligt laboratorium på overbygningen. Vi undskylder over for de studerende som allerede måtte have planlagt at følge dette kursus.

 

Tine Basse har fået ph.d.-stilling (nov. 01)

Vi skal have en ny lærer til tilvalgsholdet i Sprogbeskrivelse. Tine er tiltrådt en ph.d.-stilling på Danmarks Pædagogiske Universitet d. 1/11. Hun har dog været i stand til at fortsætte undervisningen hos os semestret ud, men må erstattes til februar, da hun skal koncentrere sig om sit ph.d.-studium.

Vi ønsker Tine et godt ph.d.-forløb. Det er selvfølgelig ærgerligt for alle at der må stoppes midt i et undervisningsforløb, men når man får mulighed for at gå fra en ekstern lektor-stilling til en ph.d.-stilling er der ikke andet at gøre end at sige ja tak og koncentrere sig om sit projekt. Tak til Tine for hendes indsats på Sproglig rådgivning i efteråret 2001.

Studielederen forventer at navnet på den nye lærer vil være klar ret snart. Og vi bringer det her så hurtigt som muligt.

 

Stor interesse for kurserne (sept. 01)

Studiemønstret oplever i øjeblikket en ekstraordinær stor søgning. Det gælder især OB-kurserne, men også BA-kurserne er godt med. Der vil snarest her på netstedet blive etableret muligheder for at tilmelde sig de kurser der starter i efteråret 2002.

 

Underviserne 2001-2002 (juni 01)

Tine Basse Christensen tager sig af Sprogbeskrivelse, Jon Milner af Sprog og norm, Mie Femø Nielsen af Formidling og Klaus Kjøller af Koko med praktik.

 

Så er tilvalget afklaret (17/4 01)

Studielederen har netop meddelt at der er 13 der har meldt sig til Sprogbeskrivelse og 16 til Sprog og norm. Der må hertil også regnes med nogle overbygningsstuderende. På de kurser der kører i øjeblikket er der ca. lige mange der tager dem som OB-emner og som BA-tilvalg. Der opereres med en overgrænse på 30. Det er nok ikke sandsynligt at den overskrides, men hvis der er OB-studerende der vil være sikre på at få plads, så send mig en mail og kom på deltagerlisten allerede nu.

 

Plan for Koko 2001-2

Så foreligger planen for overbygningskurset med det gebræklige, men præcise navn Kommunikationsanalyse og -vejledning som begynder september 2001 og kører til og med maj 2002. Se den her. Folk som vil være sikre på at komme på holdet til september, kan godt allerede melde sig nu på kkj@hum.ku.dk.

 

Hele mønstret til efteråret (forår 2001)

Til efteråret 2001 udbyder vi for første gang i lang tid hele studiemønstret, altså både tilvalgsdelen og de to emner som ligger på dansk overbygning. Som underviser på Sprog og norm har vi i øjeblikket aftale med Jon Milner som også kører det i øjeblikket. Jeg vil selv tage mig af Koko. For de to øvrige har vi endnu ikke underviserne på plads.

Men meld dig her allerede nu

Tilvalgsdelen bliver kun til noget hvis der melder sig tilstrækkeligt mange interesserede. Også folk på danskfagets overbygning kan tage det, men meld dig som interesseret hos kkj@hum.ku.dk så vi kan se hvor mange deltagere vi nogenlunde kan regne med. Det er selvfølgelig en helt uforpligtende tilmelding, men giver andre et signal om interessen for kurset.

Se teksten som er trykt i tilvalgsavisen for 2001-2002 her. Jeg var til stede på orienteringsdagen d. 27/3 2001 kl. 12-13 på torvet v. opgang 8.

Uformel forhåndstilmelding til kurserne på sproglig rådgivning, herunder BA-tilvalgene Sprog og Norm og Sprogbeskrivelse.