Billede af
den del af universet som foredragsholderen optræder i.
Foto:
sketchfab.com/3d-models/Creative commons
Oplev den bevægelige 3-dimensionale original-model her
….
--- Du må da have en
plan for foredraget! udbrød engang en tilhører ved et foredrag på Høje Tåstrup
Hovedbibliotek med titlen: ”Hvordan sikrer vi bogbestanden blandt
analfabeter? Og sikrer overholdelsen af udlånstiden?” --- Inden du
svarer, skal du vide, at jeg har vundet flere priser i Frit Mundhuggeri
i Modersmålsselskabets debatturneringer.
--- Nej, svarede
foredragsholderen.
--- Joh, sagde
spørgeren og rejste sig og viste tænder, klar til mundhug.
Foredragsholderen
trak sig et skridt baglæns, så han kom udenfor dårlig ånde- og
mundhugge-afstand og genfandt konceptet.
--- Hør nu, sagde han
blidt. --- Min beskedenhed som et af universets utallige overtallige,
oversete væsner forhindrer mig i at forsøge at give mine mundtlige
ordspredninger over andre lignende væsner på vores lokale cirkulerende
kugle en struktur som overgår universets egen struktur.
--- Rent volapyk!
råbte spørgeren og så sig krigerisk omkring for at hente støtte. ---
Dette foredrag er en kaotisk skandale. En ubetalelig rodebutik.
--- Der er betalt
forud, oplyste foredragsholderen. ---Og foredragets komposition kommer
fra højeste sted: Det univers som vi netop i dette øjeblik hvirvler
rundt i, uden helt nøjagtigt at vide hvor vi er, og hvor vi skal hen.
Han viste på
storskærmen ved tavlen det billede som pryder denne tekst.
--- Fantastisk smukt.
Vidunderligt. Utroligt. Den mest storslåede selfie jeg nogensinde har
set, udbrød flere tilhørere.
--- Dette foredrag er
en skændsel, fastholdt spørgeren og satte sig, mens flere tilhørere
tyssede på ham.
© KLAUS KJØLLER
|