s

 

KJOELLER.dk NO BULLSHIT

10. november 2024

 

 

 

 

 

Senest opdateret

10-11-2024

Mest solgte bøger november måned

Månedens antal solgte til nu:

 

 

9 (7)

 

 

 

1

scan0008

 

Paperback

2

 

ePub

3

 

ePub

 

 

Senest opdateret

01-11-2024

Mest solgte bøger oktober måned

Månedens antal solgte til nu:

 

 

28 (27)

 

 

 

1

scan0008

 

Paperback

2

 

Paperback/ Print on demand

3

 

ePub

 

 

Mest solgte bøger seneste måneder

 

august

 

juli

 

juni

 

 

 

 

NO BULLSHIT

FORSIDER

 

NO BULLSHIT-POLITIK

BEGRUNDES

 

 

BULLSHIT – FORKLARES UDEN BRUG AF BULLSHIT

 

 

MISLYKKET BULLSHIT HITTER PÅ TV

 

 

BULLSHITTETS BEFRIELSESHÆR AF LATTERMILDE UNDERSÅTTER

 

 

KUNSTIG INTELLIGENS PRODUCERER BULLSHIT

 

 

LÆSERBREVE BESVARES UDEN FORFATTER-BULLSHIT

 

 

 

 

 

 

Ny forside begrundes

 

Der er alt for meget udenomssnak på Kjoeller.dk som generer målrettede folk der søger hjælp. Derfor er der nu en ny forside her på Kjoeller.dk.

 

Jeg bliver i øjeblikket bombarderet med tilbud på Facebook fra firmaer som vil gøre Kjoeller.dk mere tilgængelig og fristende.

Det skal ifølge disse tjenesteklare firmaer klart fremgå, hvad det er brugerne kan få ud af at bruge tid på hjemmesiden Kjoeller.dk. Og så skal brugerne let kunne finde ud af hvad de skal gøre for at få fingre i det.

Jeg skal gå direkte til sagen. Ikke en masse fyldstof, som ingen alligevel interesserer sig for. Det skaber irritation og forvirring hos mine besøgende.

 

Jeg ville gerne kunne afvise rådene. I et par dage spurgte jeg mig selv om, hvad det var for noget sludder at mine besøgende skulle gå efter noget bestemt på Kjoeller.dk. De kunne vel bare boltre sig i de overdådigheder, som jeg siden 1998 har falbudt: kommentarer om næsten alt muligt, og et forfatterskab næsten også om alt muligt.

 

Og hvis man ikke lige kan finde hvad man søger, så kan man gå ind på Google og søge efter det specielt på Kjoeller.dk. Er man på udkig efter en letforståelig bog om demokratiet, så skriver man simpelthen i Google’s søgefelt:

en letforståelig bog om demokratiet site:kjoeller.dk/

Så får du simpelthen af Google serveret 8 tekster fra Kjoeller.dk, hvor der på flere findes billeder af/ link til bøger jeg har skrevet om vores demokrati.

Ganske vist er den øverste bog på Googles søgeliste Vælgeren og partiprogrammerne fra 1973, som de færreste nok i dag vil kalde letforståelig og aktuel. Men der er så også længere nede på resultatlisten flere henvisninger til pixibogen ”Tak fordi du kom”. Realityshowet DEMOKRATI fra 2017, som er den bog jeg personligt ville henvise alle ikke-nørdede mennesker til i dag.

 

Men ret skal være ret. Det skal være mere enkelt på Kjoeller.dk for en søgende at finde den bog, som netop kan hjælpe med lige præcis det man er på jagt efter.

Der er alt for meget udenomssnak som irriterer målrettede folk der søger særlig hjælp på siden. Der er for meget skvalderkål som sætter guldkornene i skyggen.

Derfor er der nu en ny forside her på Kjoeller.dk. Den hedder Kjoeller.dk no bullshit.

 

 

 

 

Et fremragende arbejdsredskab for både politikere, Iobbyister, spindoktorer og chefer og for de vælgere og medarbejdere, der gerne vil vide, hvad de kan blive udsat for, og som har lyst til at tage del i spillet om magten.

Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidendde

 

Bogen anbefales med den varmeste kynisme.

Jakob Levinsen, Jyllands-Posten, 5 stjerner

 

 En fræk og rap bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men nyttig for andre som vaccination mod tidens lumpenhed.

Johannes Værge, Weekendavisen

Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen. (Anna Libak, Weekendavisen).

 

Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora. (Erhvervsbladet).

 

Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende. (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet)

Aldrig udsendt til pressen, grundet forfatterens afsky for undertrykkelse.

Bibliotekerne fik dog mulighed for at lave en lektørudtalelse:

Selvhjælpsbog, hvor du i teori og letforståelig praksis lærer at bruge "magtens enkle teknikker". For alle der ønsker at blive klogere på, hvad magt er for en størrelse.

Forfriskende direkte bog om magt, der kan få alle til at reflektere over sin egen rolle i spillet om magten.

2023, paperback, 2. rev. udg. 17. oplag

Paperback/ Print on demand. ePub

ePub siden 2013

 

 

 

 

 

 

”Snyd ikke dig selv ved eksamen”:

Bogen, der skaffede mig til tops til klaps på universitetet

Jeg er vist den eneste forsker på Københavns Universitet, som nogensinde har fået forbud mod at sige ”røv”, når han taler med pressen. Men folk forstår nu engang bedst de råd, man giver, når man kalder en spade for en spade – og en røv for en røv.

 

 

 

 

 

 

 

 

Først lagt op 22-07-2024.

 

 

 

 

Foto: Privatfoto fra Politiken, 12-07-2024

 

Far til ca. 55 bøger

 

Som med børn kan de værste bøger set udefra være de mest elskede indefra.

 

Mærkelig situation. Jeg føler mig ydmyg, efter at have læst Politikens fødselsdagsportræt af mig 12-07-2024.

Der står så mange glædelige ting. Nu er jeg selvfølgelig heller ikke spor objektiv, men alligevel. Den fortættede tekst rummer mange glæder.

Bl.a. står der: ”Han har gennem sin karriere været en markant stemme i offentligheden og har bidraget væsentligt til forståelsen af kommunikationens rolle i samfundet.”

Og: ”Siden 1973 har han skrevet omkring 55 bøger, både baglitteratur og skønlitteratur. Flere har fokuseret på, hvordan sprog og kommunikation kan bruges til at påvirke og manipulere mennesker. Blandt titlerne er ’Manipulation. En håndbog’, ’Den politiske komedie’ og ’Opdræt af småbørn for begyndere’.”

 

 

Hvis Politiken havde ringet og spurgt, hvilke 3 bøger jeg selv ville fremhæve i dagens anledning, så kunne det i farten sagtens være blevet de samme 3. Selvom det selvfølgelig smerter mig at ingen skønlitterære er blandt dem. Som forælder til alle 55 bøger elsker jeg dem alle. Ofte af vidt forskellige grunde. Jeg ville derfor aldrig kunne vælge 52 bøger fra.

Som med børn kan de værste set udefra være de mest elskede indefra.

Derfor er jeg glad for at mit forhold til Politiken ikke er sådan at de ringer om så intime ting til mig.

Og derfor er det så glædeligt for mig at se resultatet. Især at se ’Den politiske komedie’ blandt dem, en bog som Politiken ved udgivelsen i 2011 frakendte enhver kvalitet i en stor anmeldelse.

Tak, tak og tak. 80 år kan ikke rundes bedre.

 

 

KLAUS KJØLLER

 

 

 

 

 

Kjoeller.dk no bullshit er først lagt op i 2024, senest opdateret 10-11-2024 14:40:46

 

 

© KLAUS KJØLLER