|
Senest opdateret
23-09-2024
Mest solgte bøger september måned
Månedens antal solgte til nu:
|
|
22 (21)
|
|
|
|
|
|
1
|
|
|
|
Paperback
|
|
2
|
|
|
|
Paperback/ Print on demand
|
|
3
|
|
|
|
ePub
|
|
4
|
|
|
|
ePub
|
|
5 (-)
|
|
|
|
ePub
|
|
6 (5)
|
|
|
|
ePub
|
|
7 (6)
|
|
|
|
ePub
|
|
|
|
|
|
Bullshit – forklaret
uden brug af bullshit
|
|
Betyder ’bullshit’ ikke bare ’sludder og
vrøvl’? Hvorfor bruge det mærkelige ord ’bullshit’?
Bullshit er en
særlig form for sludder og vrøvl, som skal få afsenderen til at
fremtræde så fordelagtigt som muligt.
Men
så er det vel egentlig bare løgn?
Ikke nødvendigvis.
Løgn vil jo sige, at afsenderen siger noget, som han ved er forkert.
Men bullshit består i, at afsenderen udvælger fordelagtige
kendsgerninger og iklæder dem den mest fordelagtige sprogbrug.
Fordelagtige for ham ved at få ham til at fremtræde ærligt, drevet af
de højeste idealer, med fast identitet og yderst kompetent. Bullshit
får talen til at svulme, fordi afsenderen så bedre kan folde sine
kvaliteter ud for modtageren.
Men
så er det vel ikke sludder og vrøvl?
Joh, for det kan
ikke kontrolleres objektivt, om det, afsenderen siger, er sandt eller
falsk. Det kan heller ikke kontrolleres, om afsenderen selv faktisk
tror på det, han siger. Eller om det er hvide løgne. Men ofte tror
afsenderen selv på sit bullshit, bl.a. fordi han har hørt det så mange
gange. Og fordi han mærker, at det glider lettere ned hos tilhørerne,
hvis han selv tror på det.
I tæt familie med bullshit er
tapettale. Tapettale er grundlag for alt bullshit.
Tapettale
Består i at fremhæve, at alt er under kontrol
og forløber, som det skal. Der er intet at komme efter. Tapettale er
tale, som har til formål at få en sag til at gå i ét med tapetet, dvs.
forsvinde som noget, det er værd at beskæftige sig med.
Effekten af tapettale er, at man
kan afvise alle spørgsmål, som ikke forudsætter
- at
formalia er overholdt,
- at
alle udfylder deres formelle rolle, som de skal, og
- at
den officielle politik også er den reelle.
Tapettale bruges derfor, hvis nogle
kendsgerninger, som er gravet frem, mere end antyder, at formalia,
rolleforpligtelser og den erklærede politik netop ikke er overholdt.
Disse kendsgerninger bruges altså til angreb på den ansvarlige for at
mangle kompetence og stabilitet og muligvis også ærlighed og idealisme.
Den umiddelbare reaktion fra ministre, som møder anklager, er derfor
tapettale, dvs. genfortælling af formelle regler og i forvejen
erklærede politikker.
Tapettale kan altid bruges, og
hvis den lykkes, styrker den kompetencen og stabiliteten. Men teknikken
tærer også normalt på ærligheden og idealismen – fordi det er en
verbal, formel magtdemonstration af retten til at definere
virkeligheden.
Formålet med tapettale er at
sprede så meget uld over sagen, at den dør af kedsomhed. Og samtidig
styre dagsordenen væk fra spørgsmålet og dermed forsvare sin egen
faglige og administrative kompetence mod flere angreb.
Læs mere om tapettale i Det Politiske Sprog og i Den Politiske Komedie.
|
|
Bullshit – den angribende
tapettale
Men en minister, partileder, borgmester eller
embedsmand kan være trængt så meget af kendsgerningerne, at det er
nødvendigt at kombinere tapettalen med mest mulig restaurering af de
dyder, som kendsgerningerne anfægter. Dette kaldes tapettale
Xtra eller bullshit. I bullshit suppleres
tapettalens defensive ”her er ikke noget at komme efter” med
·
selvros for at besidde dyderne.
·
Ofte indgår der også angreb på modstanderen for
at mangle en eller flere af dyderne.
·
Dette sker ofte på basis af, at modstanderen
tillægges meningsløse eller selvmodsigende mål.
Den mest primitive form for bullshit består i,
at den angrebne erklærer, at han har de dyder, han anklages for at
mangle.
Læs mere om bullshit i Det Politiske Sprog – bl.a.
om hvorfor mislykket bullshit overgår vellykket bullshit som politisk
tv-underholdning.
Læs en omfattende, håndbogsagtig
behandling af bullshit i Håndbog for undertrykte – med nøgle til
kommissærernes bullshit.
Læs nedenfor om brugen af bullshit som
indoktrinering.
|
|
Det
farlige ved bullshit er at det er stærkt smitsomt – takket være
Indoktrineringsreglen
Tvang gør frivillig
Reglen
forklares her med et par citater fra Håndbog for undertrykte
|
|
At have magt over
nogle vil sige at kunne bestemme, hvad de skal gøre og sige eller
skrive. Magten kan være direkte: gennem fysisk kontrol. Eller indirekte
ved, at undersåtterne er indoktrineret, så de frivilligt gør, mener og
siger, hvad magthaveren vil have dem til at gøre, mene og sige.
De to former for magt: den direkte
fysiske og den indirekte gennem undersåtternes selvkontrol, er tæt
forbundne.
Når du er tvunget til at handle og
formulere dig på bestemte måder igennem længere tid, så vil du
efterhånden retfærdiggøre det på en måde, som bevarer din selvrespekt.
Det er grundlaget for hjernevask,
men samme mekanisme er på spil, når undersåtter udsættes for mildere
former for påvirkning, fx i opdragelsen, skolegangen, og når man skal
socialiseres ind på en arbejdsplads. Det betyder, at det, som Big
Brother tvinger dig og de andre undersåtter til at gøre og sige eller
skrive, gradvis bliver en del af jeres indre virkelighed – fordi det på
den ene eller anden måde er nødvendigt for jer at retfærdiggøre over
for jer selv, at I gør, siger og skriver sådan.
Der er ikke meget selvrespekt at
hente i at være en undersåt, der gør ting af tvang. Eller som
efterplaprer chefens bullshit. Derfor bliver du og de andre undersåtter
efterhånden selv, hvad Big Brother oprindeligt tvang jer til at gøre,
sige eller skrive: Stille og roligt begynder du og andre undersåtter
frivilligt at gøre, hvad I tidligere gjorde af tvang, og I kommer til
at synes, at Big Brother’s meninger egentlig er ganske fornuftige.
I dine og alle andre undersåtters
behov for at
·
anerkende og
respektere sig selv og
·
få anerkendelse
fra sine omgivelser
·
skabe og bekræfte
en mening med sit liv
ligger enhver Big
Brother’s bedste muligheder for at få total magt over jer.
|
Når
undersåtter tvinges til at handle og formulere sig på bestemte måder
igennem længere tid, så vil de efterhånden retfærdiggøre det over for
sig selv på en måde, som styrker deres selvrespekt og livsmening.
|
Den fysiske
kontrol over undersåtter er nødvendig, men aldrig tilstrækkelig. Kun
ved at få undersåtterne til at kontrollere sig selv på sin
måde kan Big Brother kontrollere dem 100 %.
|
|
|
Takket være reglen
Tvang gør frivillig
så vil den selvcensur, som undersåtterne praktiserer, når de skjuler
deres ydmygelser, efterhånden medføre, at de ikke oplever magthaverens
tvang som ydmygelser, men fx som et tegn på omsorg eller kærlighed fra
magthaveren. Det, de først opfattede som ydmygende, opfatter de
efterhånden som noget, der bekræfter deres selvrespekt og betydning.
Således skaber Big
Brother den Ydre respekt og kærlighed hos undersåtterne, i kraft af
reglen Tvang gør frivillig. Og
samtidig opbygges og styrkes Big Brother den Indre, Store Ånd, i
undersåtterne.
Det er næsten altid en stor fordel
for Big Brother, at undersåtterne slet ikke bemærker hans magt, fordi
de elsker ham så meget, at hans eller hendes ord er lov. Der gælder
denne regel:
|
Jo
mere sympati undersåtterne har for dig, jo mindre modstand gør de. Få
undersåtterne til at elske dig mest muligt.
|
Kærlighedsreglen
er bindeleddet mellem Big Brother den Ydre og Big Brother den Indre.
Big Brother den Indre, Store Ånd, gror frem af undersåtternes kærlighed
til Big Brother den Ydre, Kolossen på Lerfødder.
Derfor er kærlighed også
fremtrædende i Big Brother’s Bullshit. Mest direkte i Aftershit Gengældt Kærlighed: Jeg
elsker mine ansatte, borgerne,
klienterne, patienterne. Og kærligheden er gengældt.
|
Jeg
elsker mine ansatte, borgerne, klienterne, patienterne. Og kærligheden
er gengældt.
|
Hvis Big Brother
den Ydre – bl.a. gennem gentagen brug af dette aftershit – ikke kan
skabe denne kærlighed, så er hans eneste midler over for undersåtterne
fysisk kontrol: et udbygget efterretningsvæsen, eventuelt støttet af
terror. Men på en almindelig dansk arbejdsplads er sådan noget jo ikke
realistisk. Dels vil fagforeningen protestere, dels kan de ansatte sige
op.
Evnen til at skabe kærlighed og
hengivenhed omkring sig er i høj grad en personlig kvalitet ved Big
Brother den Ydre. Det betyder, at magt altid i høj grad bygger på de
personlige kvaliteter, som undersåtter oplever hos Big Brother, når de
er sammen med ham ansigt-til-ansigt – eller ser ham på TV. Big
Brothers, som har en særlig stærk evne til at skabe drømme og kærlighed
omkring sig, kaldes karismatiske.
De er næsten allerede fra begyndelsen accepteret som Stor Ånd af enhver
undersåt, som oplever dem.
|
|
|
