|
Senest opdateret
01-10-2024
Mest solgte bøger september måned
Månedens antal solgte til nu:
|
|
32 (31)
|
|
|
|
|
|
1
|
|
|
|
Paperback
|
|
2
|
|
|
|
Paperback/ Print on demand
|
|
3
|
|
|
|
ePub
|
|
4
|
|
|
|
ePub
|
|
5
|
|
|
|
ePub
|
|
6
|
|
|
|
ePub
|
|
7
|
|
|
|
ePub
|
|
8 (9)
|
|
|
|
ePub
|
|
9 (8)s
|
|
|
|
ePub
|
|
|
|
|
|
Mislykket
bullshit hitter på tv
Mislykket
bullshit overgår vellykket bullshit som politisk tv-underholdning
|
|
Bullshit
kan praktiseres over ethvert emne. Men nogle emner er bedre end andre.
Derfor er det vigtigt, fx i et interview eller en debat, at vælge sit
emne med omhu. Et meget almindeligt forløb for politiske
interview-indslag i tv’s nyhedsudsendelser er derfor dette:
1.
Indslaget begynder
med en reportage om nogle nye tal eller en ny rapport, der er kommet,
som viser, at der – trods regeringens tidligere initiativer i sagen –
stadig er store problemer. I reportagen vises altid et eller flere
ofre, altså borgere, der er kommet i klemme: arbejdsløse, plejekrævende
gamle og lignende.
2.
Direkte interview,
hvor studieværten spørger, hvad ministeren vil gøre ved problemerne,
for de hidtidige tiltag virker åbenbart ikke godt nok.
3.
Ministeren
understreger, at det er et problem, som han og regeringen tager meget
alvorligt. Dette eksemplificeres ved, at ministeren fremholder
eksempler, som gør det muligt for ministeren at vise stor medfølelse og
engagement med ofrene. Herunder henviser ministeren også til de
eksempler, som tv netop har fremvist. Derefter gennemgår ministeren de
tiltag, som han og regeringen allerede har taget. Her vil den tid, som
er afsat til indslaget, ofte være gået, men hvis studieværten afbryder
og gentager sit spørgsmål, så kan ministeren fortsætte med at sige, at
man løbende overvåger, hvordan tiltagene virker og allerede er i gang
med at forbedre på de og de punkter.
4.
Nogle gange får
ministeren så også med, at det er op ad bakke, fordi den tidligere
regering afstedkom en masse ulykker på området, som den nuværende
regering bakser med at få udbedret. Også disse ulykker kan ministeren
give eksempler på, hvis studieværten ikke griber ind og forsøger at
stille spørgsmålet for tredje gang.
|
|
I stedet for at
give et kort og klart svar på spørgsmålet om, hvad ministeren vil gøre
ved problemet, benytter ministeren altså lejligheden til at skifte emne
(fra fremtiden) og fortælle en masse velkendt (om fortiden), som
journalisten ikke har spurgt om, men som giver ministeren lejlighed til
at bruge al tiden til at folde sig ud og demonstrere, at han både er
ærlig, idealistisk, stabil og kompetent. Vælgerne ved normalt ikke mere
om, hvad ministeren vil gøre ved det aktuelle problem, end de vidste
inden indslaget. Ministeren har fyldt vælgerne med varm luft om
substansen samtidig med, at han med alle midler har forsøgt at score
alle dyder.
Hvis politiske udsendelser
handlede om at forstå økonomi, jura og administration, altså
substansen, så ville det ikke være muligt at fylde nyhedsudsendelserne
med den slags. Det er kun muligt, fordi disse udsendelser i
virkeligheden handler om noget andet, som alle straks forstår: scoring af dyder ved at sige, hvad
alle godt ved i forvejen og er helt enige i (tapettale) og supplere med
selvros og angreb på modstandere (bullshit).
Men hvis den
udspørgende journalist er meget fræk og respektløs, kan det kræve en
mester at score dyder samtidig med, at man undgår at svare.
Og det kan være svært at afgøre,
om det lykkes. Lad os fx se på dengang, da TV 2’s daværende politiske
reporter Henrik Qvortrup interviewede
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen,
d. 5/12 2011 på Statens Museum
for Kunst. Interviewet foregik, mens Løkke stod op ad en hvid væg med
pressekorpset i en tæt halvkreds omkring sig.
Interviewet
nedenfor blev vist på TV 2 News, 05-12-2011 og lå på YouTube, da jeg
nedskrev det.
|
|
Lars
Løkke Rasmussen interviewes af Henrik Qvortrup, december 2011
Foto:
Tv 2 News/ YouTube/ Creative Commons
|
HENRIK QVORTRUP: Lars Løkke, har du læst den 9
sider lange redegørelse om Helle Thornings skatteforhold?
LARS LØKKE RASMUSSEN: Nej, det har jeg ikke.
QVORTRUP: Har du deltaget i møder om Helle
Thornings skatteforhold?
LØKKE: Det er et meget åbent spørgsmål, du
stiller dér. Øh det, der er helt afgørende, det er, der er to sager
her. Der er den sag, der handler om lækage af skattepapirer. Det er
strafbart. Det tager jeg på det skarpeste afstand fra, ligesom jeg på
det skarpeste tager afstand fra en hvilken som helst anden
lovovertrædelse. Og hvis man har deltaget i en sådan og begået et
alvorligt straffelovsbrud, så har man ingen fremtid i Venstre, hvad
enten man er ansat…
Som politisk
journalist har Qvortrup ret til at stille spørgsmål til en partileder.
Når partilederen ikke svarer, så har han ret til at stille spørgsmålet
igen. Og hver gang det sker, så trues politikerens idealismedyd og hans
ærlighedsdyd: Han har åbenbart noget at skjule over for dem, han
officielt tjener: vælgerne. Derfor er det spændende at følge, hvor godt
det lykkes for politikeren både at undgå at svare og samtidig forsvare
sine dyder.
QVORTRUP: Men jeg spørger lige igen: Har du deltaget i møder…
LØKKE: … eller folkevalgt. Det er den ene sag.
Så er der en sag, der handler om, hvordan den pågældende skatteyders
skattesag har været sagsbehandlet. Selvfølgelig har jeg ikke indgået i
sagsbehandlingen. Det siger sig selv.
Striden mellem de
to øges alene ved, at Løkke ikke svarer direkte på spørgsmålet, og ved,
at Qvortrup ikke opgiver, men insisterer. Almindelig høflighed ville jo
indebære, at Qvortrup accepterede, at Løkke ikke ønsker at svare på
spørgsmålet.
Oveni denne konflikt kommer så
konflikten om, hvad man overhovedet skal tale om. Først omtolker Løkke
Qvortrups spørgsmål til at handle om, om Løkke har lækket eller
deltaget i lækage af papirerne. Dernæst omtolker Løkke spørgsmålet til
at handle om, om Løkke har deltaget i sagsbehandlingen. Begge disse
ikke-stillede spørgsmål besvares med nej.
Men det løser ikke rigtigt Løkkes
problem, for enhver seer opfatter, at Løkke netop har udlagt Qvortrups
spørgsmål således, fordi det så ville være let for ham at svare klart
nej. Ingen seer har jo nogensinde forestillet sig, at Løkke personligt
har lækket papirerne eller personligt har indgået i sagsbehandlingen.
Løkkes operation med omtolkning af
spørgsmålene eskalerer altså konflikten mellem dem. Det er to mænd, som
under dække af at udføre et politisk interview, kæmper om magten til at
definere emnet for samtalen. Og denne magtkamp kan enhver følge, uanset
hvor lidt man ved om den substans, som interviewet officielt handler om.
LØKKE (fortsat): Øh det fyger i luften med
påstande. Om magt-misbrug. Om ulovlig pression. Jeg har kun én
interesse, det er at få afdækket de påstande. Jeg har så sent som i går
spurgt den tidligere skatteminister, som i går gik ind og bekræftede
over for mig, at han 100 pct. kan stå bag sin ageren som skatteminister
i den sag. Det lægger jeg til grund…
QVORTRUP: Undskyld, Lars Løkke, du svarede ikke
på mit spørgsmål: Har du deltaget i møder om denne her sag?
Løkke fremhæver
sine idealistiske hensigter: at få afdækket sandheden. Og han indfører
sin tidligere skatteminister, hvorved Løkke styrker sin kompetence som
tidligere statsminister, som tidligere fagministre garanterer ting
overfor.
Men Qvortrup fortsætter uanfægtet
og eskalerer konflikten ved at begrunde sit gentagne spørgsmål ved at
eksplicitere, at Løkke ikke har svaret.
LØKKE: Jeg har ikke deltaget i
sagsbehandlingsmøder.
QVORTRUP: Det er ikke det, jeg spørger om: Har
du deltaget i møder om Helle Thornings skattesag i Venstreregi?
LØKKE: Du spørger, øh og du får svar, som du øh
spørger. Fordi det …
QVORTRUP: Jeg spørger da meget præcist, gør jeg
ikke det?
LØKKE: Det synes jeg faktisk ikke, du gør.
QVORTRUP: Har du deltaget i møder i Venstreregi
om Helle Thornings skattesag?
LØKKE: Men det er ikke noget præcist spørgsmål,
du stiller.
(mellemspil med et spørgsmål fra en anden
journalist, Bent Stuckert, TV Avisen)
Enhver kan her se,
at Løkkes karakteristik af Qvortrups spørgsmål som upræcist, er
misvisende. Herved taber Løkke kompetence. Enhver kan se, at Løkke har
afvist at have deltaget i sagsbehandlingen. Men det er der vel heller
ikke nogen, der har forestillet sig, at han gjorde. Til gengæld kan
enhver så også se, at han med alle midler undgår at svare på det ret
præcise spørgsmål, som Qvortrup stiller, ved at erklære, at det er
upræcist.
|
|
QVORTRUP: Men Lars Løkke, hvorfor kan du ikke
svare på et spørgsmål, om du har deltaget i et møde om Helle Thornings
skattesag?
LØKKE: Kan jeg ikke få lov at tale færdig? Så
kan du få lov at stille alle de spørgsmål, du har lyst til, bagefter.
Her ser vi igen
det gennemgående slagsmål i interviewet om at bestemme, hvad der skal
tales om.
LØKKE (fortsat): Og så er der en sag, der
handler om sagsbehandlingen. Har jeg deltaget i sagsbehandlingen?
Selvfølgelig har jeg ik…
QVORTRUP: Det er ikke det, jeg spørger om. Det
er ikke det, jeg spørger om.
Eskaleringen når
her klimaks.
LØKKE: Prøv lige at slappe af, og lad mig få
lov at tale ud. Altså, det jeg kan sige til jer, det er, at jeg har kun
én interesse, Venstre har kun én interesse. Det er, at de alvorlige
beskyldninger, som I nu bringer frem med så stor iver, at din mikrofon
ryster i hånden på dig, det er jo alvorlige ting, og de skal
selvfølgelig afdækkes.
Igen fremhæver
Løkke sin idealisme: Hans og Venstres interesse i at få alt afdækket.
Samtidig angriber han Qvortrups kompetence ved at bede ham slappe af og
ikke være så optændt af sine følelser, at mikrofonen ryster. Det
antydes her, at Qvortrup misbruger sin rolle som politisk journalist
til at føre en irrationel, personlig hetz mod Løkke.
LØKKE (fortsat): Den rigtige måde at afdække
den sag på, det er at få en undersøgelseskommission. For tre uger siden
har jeg udtrykt støtte til det. Jeg glæder mig til at den bliver
nedsat.
(klip)
QVORTRUP: Du kan vel sige, om du har deltaget i
møder i Venstre om den skattesag. Det ved du vel godt?
Her går Qvortrup
så til modangreb ved at antyde, at Løkke selvfølgelig har den viden,
som Qvortrup vil have. Heri ligger der angreb både på Løkkes ærlighed
og idealisme: Forklaringen på Løkkes ikke-svar må være, at han bare
ikke vil indrømme, at han har deltaget i sådanne Venstremøder.
LØKKE: Om den skattesag? Men hvad betyder det
spørgsmål? Betyder det, om der har været sammenkomster i Venstre eller
i noget som helst andet regi, hvor man har drøftet eller diskuteret, at
der har været en skattesag? I så fald så må jeg sige, at hvis jeg
sagde, at jeg overhovedet ikke havde været med til i nogen som helst
sammenhænge, privat eller andetsteds, at ytre et ord om, at der var en
skattesag, så ville jeg nok være den eneste i hele verden, der ikke
havde været med til det.
Her undgår Løkke
så igen at svare på Qvortrups spørgsmål. Denne gang ved at trivialisere
spørgsmålet til at være et spørgsmål om, om Løkke overhovedet i nogen
som helst sammenhænge til nogen person har sagt noget om skattesagen.
QVORTRUP: Deltog du i møder, hvor sagen har
været på dagsordenen?
LØKKE: I forhold til det, som den her sag
handler om, nemlig – og det er en meget alvorlig sag – har der været,
har der fundet magtmisbrug sted? Har der været en pression på
embedsværket? En ulovlig pression? Jeg kan sige, at der har jeg
fuldstændig rene hænder.
Her undgår Løkke
så igen at svare ved at omtolke spørgsmålet til at handle om, om Løkke
har begået magtmisbrug, og om han har udøvet ulovlig pression på
embedsværket.
Det er en udbredt teknik i
debatter, at politikere udlægger hinandens udtalelser og holdninger på
en måde, som er selvindlysende absurd. Herved omskaber man sin
modstander til et ubehjælpsomt monstrum, som det er let gå til angreb
på og besejre. I denne konfrontation med Qvortrup anvender Løkke
teknikken på en journalist, som får sit åbenbart svære spørgsmål
omtolket til en række spørgsmål, som næsten besvarer sig selv. Herved
undgår politikeren at svare på spørgsmålet. Men prisen har været, at
hans dyder har taget skade, især idealismedyden, men også
ærlighedsdyden.
Seeren finder det svært at
acceptere, at det skulle være noget problem for Løkke at fortælle, at
der har været møder i Venstreregi, hvor Thorning-skattesagen har stået
på dagsordenen. Han kunne jo bare have fortalt, at det især skyldtes,
at han ville indskærpe over for alle, at man skulle holde fingrene fra
sagen.
Hele interviewet efterlader
indtrykket af to mænd i en magtkamp, som kun giver mening som et
personligt opgør. Og at Qvortrup vinder, fordi Løkke, når han har
succes med at bruge sin formelle magt til ikke at svare en journalist,
så samtidig skader sine dyder i vælgernes øjne. Og han skader ikke kun
sin ærlighed og idealisme, men også sin kompetence, fordi vælgerne ikke
forstår, hvorfor han ikke bare svarer. Det virker teknisk inkompetent.
Set i et rationelt politisk perspektiv giver interviewet ingen mening,
men det er stærkt underholdende og fuldt forståeligt som dramatik.
Højdepunkter fra det er da også blevet vist igen og igen i tv. Det er
blevet en klassiker. Mislykket bullshit overgår vellykket bullshit som
politisk tv-underholdning.
Teksten citeret fra Kjøller
“Det politiske sprog”, paperback-udgaven, s. 57-64
|
|
|
