|
Tak, fordi du
spørger, for det får mig
til at tænke over ting som jeg ellers ikke har tænkt nærmere over. Det
enkle svar er, at jeg siden jeg var ca. 20 år har satset på at blive
forfatter. Men ikke bare en forfatter som skrev bøger. En forfatter som
solgte bøger.
Da jeg så ved mødet
med universitetet hurtigt indså at filosofi, som jeg studerede de
første 3 år på universitetet og har som bifag, var brødløst, valgte jeg
danskfaget, som i høj grad handler om danske forfattere, altså sådan én
som mig, mente jeg selv allerede dengang. Selvom jeg aldrig havde fået
noget antaget hos et forlag. Og allerede dengang havde James Joyce og
Samuel Beckett som mine litterære inspiratorer. (Det eneste, jeg havde
fået udgivet, var et langt, John Lennon-inspireret, fiktivt interview med en reaktionær professor i
studenterbladet Q, 1968).
Og et par år senere
blev jeg så ansat på universitetet ved danskfaget efter at have skrevet
et absolut ikke-litterært, sprogvidenskabeligt speciale med titlen Sætningsskemaernes
Teori. En skitse til en analytisk beskrivelse af dansk syntaks. Og
et par år senere udkom så min første bog, Vælgeren og partiprogrammerne,
og blev en pæn faglitterær succes.
Hvis du ser spalte
4 i oversigten over bøger i mit forfatterskab,
så fremgår det at jeg i løbet af forholdsvis få år (1973 – 96), havde
afprøvet stort set alle mere eller mindre akademiske boggenrer. Og det
havde lært mig, at jeg især tændte på genre-eksperimenterende,
formidlende fagbøger som – ud over Manipulation I. En håndbog
-- omfattede Sprogets vej til sindets fred
I, Snyd ikke dig selv ved eksamen
I, Skriv bedre opgaver I. Og
den humoristiske roman Aktiv seer eller: Hvordan jeg lærte at elske
politikerne. Alle bøger som havde scoret pæn
omtale og/ eller godt salg.
Alle disse bøger
havde også lært mig at det, der vækker pressens interesse for mine
bøger, er, at jeg optræder som oprørsk universitetslektor.
Universitetslektor, fordi det sikrer bøgernes faglige kvalitet.
Oprørsk, fordi bogen så har en klar, kontroversiel pointe som det er
let for journalister at interviewe mig om, og anmeldere at tage
stilling til.
Men aldrig et
bittert, hadsk oprør. Altid oprør med let til fræk, respektløs humor,
som det passer sig for en oprører som kæmper for det gode = læsernes
livskvalitet og evne til at overleve.
Oprørsrollen og
appetitten på at udfolde mig på grænsen mellem de interne faglitterære
genrer og formidlende genrer til befolkningen havde jeg tidligt hentet
på universitetet hos professor i dansk sprog, Erik Hansen.
Ham kan jeg aldrig takke nok for inspiration til – som
universitetsansat -- at turde kaste mig ud i provokerende fagbøger til
almindelige mennesker. Jeg har altid følt at de udadvendte bøger jeg
skrev, simpelthen var en mere provokerende udgave af en danskfaglig
tradition som han var ophavsmand til.
Det korte svar på
dit spørgsmål om hvad der ligger bag mine skriveprocesser, da jeg skrev
bøgerne Manipulation og Netværk på godt og ondt, er,
at jeg
intet problem har med at spille denne oprører dag efter dag i de mange
måneder det tager at lave bøgerne. Jeg synes det er skægt, og glæder
mig mere og mere til at blive færdig med bogen, fordi min tro på at
have ramt den produktive balance mellem saglighed, brugbare råd og
inspirerende humor vokser dag for dag. Og hertil kommer, at min redaktør på disse to bøger og mange andre
bøger, Poul Henrik Westh, var enestående til at
få mig til at skrive ting som jeg næppe havde turdet gøre alene.
Det helt korte svar
er måske, at hverken universitetet eller den litterære institution
nogensinde har fået pillet mit oprør ud af mig. Et oprør som formentlig
skyldes, at min mor tidligt lærte mig at jeg var noget særligt. En
kærlig indoktrinering som stadig holder. Jeg er derfor aldrig faldet
rigtigt til patten nogen steder efter min mest spæde barndom. Men begge
institutioner har været nødvendige som grundlag for det oprør som jeg
har udført med enhver af mine faglige og fiktive bøger.
Så jeg er dybt taknemmelig over for begge. Læs eventuelt mere om det i Det, jeg aldrig kan gå ud med. Mit forfatterskabs
uanstændige dagbog.
|
