Arbejde i
fremdrift 2021
Forfatterens første tanker om Arbejde i fremdrift 2021
Tankerne
har pudsigt nok vist sig at ligge langt væk fra den tekst som udkommer
færdig senere på foråret
De første tanker var ellers yderst
pirrende (advarsel:
teksten er indforstået og derfor ikke nær så tilgængelig som den
færdige roman):
Begyndelsen skal klart demonstrere
historiens strenge. Derefter neddæmpet om Arne som vil holde op i
gymnasiet og bestræbelserne på at få ham til at fortsætte. Så de scener
som jeg især har skitseret: eskallationen med Arnes galskab. Dernæst
udvidelse, nænsomt, til de andre historier – som jo ikke er andre men
den samme, bare udvidet – med stadig mere desperat kamp for at holde
sandheden skjult. Selvfølgelig også mord, som man også forsøger at
dække over, for at forhindre at udenforstående kommer ind og afdækker
hele spindelvævet.
Et tysk tv-hold er på besøg på øen!
Skrives som episoder i en føljeton. Og
den første historie skal være den bedste! Spørgsmål: Hvilken er den
bedste historie i denne gærende suppegryde. Der er mange muligheder.
Jeg skal vælge.
Lærerkrav.
Møde rektor, Arne, Tommy.
Møde rektor, Tommy.
Bliver ved.
Rektor foreslår at han forlader skolen
Men han bliver – af principielle
grunde.
Udsættes for chikane, trusler og
stigende antal “ulykker”
Rektor afviser at den slags sker på
skolen. Han må bortvises, eventuelt langvarig sygemelding mens tingene
falder lidt på plads.
hvem er det der forsøger at slå Arne
ihjel?
nymfoman
stoffer
hæleri
afpresning
magt
penge.
Arne Ossian er skoletræt og drømmer om
et helt andet liv. Så får klassen en vikar som underviser i skrivning
efter nye metoder, og Arne begynder at skrive, og opdager at han kan
lide det. Han skriver om skolen, om lærerne og om sit liv som elev. Han
skriver sandheden så godt han kan.
Snart begynder der at ske mærkelige
ting på skolen.
Noget af det første der sker er
dejligt. Klara forstår at Arne elsker hende. Skolebladet som altid
mangler stof, er nemlig begyndt at trykke Arnes tekst.
De næste ting der sker er knapt så
dejlige. Rektor kalder ham ind for at få ham til at stoppe. Lærerne
nedlægger arbejdet. Arne får alle imod sig. Rektor stopper skolebladet.
Én efter én forsøger forskellige lærere at stoppe Arne.
Men han bliver ved.
Så bliver den mest forhadte lærer på
skolen, fysik- og matematiklæreren, Frans Buhl, slået ned i
kemilokalet. Da han vågner er han overhældt med smørsyre.
Hr. Prince og Berrit Blåtårn optages i
ømme øjeblikke på sygeplejerskens kontor og det sendes ud over
højttaleren.
Arne er blevet en del af en lokal
autonom gruppe. Som han selvfølgelig også må skrive om. De bliver
rasende og jagter ham og han må drage bort. Sammen med sin kæreste
Klara drager de til en ø langt borte i Polynesien med en strand, en båd
og en hytte. Midt i 2. g. Hvor Klaras moster bor med en lokal
skiltemaler og to mindreårige børn.
|