Bagside
Årtiets
ækleste bog. Handler om noget vi alle gør hver dag, hvad enten vi ved
det eller ej, hvad enten vi har lyst til det eller ej. Det er en
lærebog i manipulation.
Her
får du effektive metoder til at manipulere med andre:
Hvordan
får du din vilje over for tryghedsnarkomaner, karrieremagere,
fanatikere og skrankepaver? Skal du hidse dig op, snakke modstanderen
efter munden, gøre hende utryg, bekræfte hendes opfattelse eller bare
tyre hende?
Bogen
er også en vaccination mod manipulation:
Hvordan
undgår du at blive manipuleret? Hvad, hvem og hvornår skal du passe på?
Læs
bogen, træn dens øvelser og bliv bedre til at få din vilje!
Nu
i alt trykt i mere end 20.000 eksemplarer alene i Danmark.
Tidligere
udgaver
|
Kbh:
Borgen 1991 (1. udg. 3 oplag 1991-92).
Omslag:
John Ovesen/Marianne Tümmler.
ISBN
87-418-6253-8.
Udsolgt.
|
|
Kbh:
Bogklubben 12 Bøger 1992 (2. udg. 2 oplag, 1993).
Omslag:
Ole Kofod.
ISBN
87-89327-57-8
Udsolgt.
|
Udenlandske
udgaver
|
Kommentus
Förlag AB, 125 88 Älvsjö, Sverige 1993.
Oversættelse:
Peter Gissy.
Omslag:
Göran Durgé, Jupiter Reklam.
ISBN
91-7344-899-0
|
|
Oslo,
Norge: Forlaget EFI 1997.
Oversættelse:
Tore Fredriksen
Omslag
og layout: Ole-Jørgen Dahl og Seema Mathews
ISBN
82-90491-90-5.
|
Anmeldelse
i Weekendavisen, 25-31/10 91
Uanstændighedens teknikker
Tidsånd.
Vi er langt, langt væk fra "Make love, not war". Manipulation is all
you need
Hvis
man vil have gjort sit liv anderledes spændende ved hjælp af diverse
nye måder at tænke på eller særlige øvelser og teknikker, så er Borgens
Forlag altid leveringsdygtig i nye titler, for forbedringen af ens liv
er ikke altid så varig. Der må stadig nye bøger til, og vejen til den
nye tilværelse kan både gå gennem det kropslige og gennem forskellige
former for højere bevidsthed.
Nu
præsenteres så med fynd og klem en bog, som i virkeligheden giver
anvisning på lavere bevidsthed: beregning og
lumpenhed, og øvelser i den dertil hørende praksis.
Bogen
lanceres i stilen fra den lette ende af terapi- og management-markedet,
selv om den er skrevet af en lektor ved det humanistiske fakultet ved
Københavns Universitet. Men der er sandelig heller ikke meget
universitets-lugt ved bogen, for det her er en bog, der skal sælges, og
så er det ikke klogt at komme rendende med noget, der har mindste
mindelse om universitet endsige humanistisk tradition.
Nej,
nu er det effektiviteten, det gælder, ikke ædle tanker og rene
følelser, og al sarthed lægges til side. Du har vel ikke lyst til at
blive en taber? Derfor: "Betragt enhver omkring dig som potentiel
modstander. - Ethvert magttomrum omkring dig, som du lader stå
ubenyttet hen, vil blive erobret af dine modstandere. Enhver beslutning
du ikke tager, vil blive taget af dine modstandere." Derfor er det
ligefrem "livsvigtigt", skriver Klaus Kjøller,
at belægge sine ord og spille sit spil fx ved at tilpasse sig sin chef.
"For at kunne reagere hurtigt og effektivt på chefens hentydninger,
kommentarer og sladder i en almindelig uformel snak om vind og vejr -
såkaldt smalltalk - må du læse de aviser, se de
tv-nyheder og læse de faglige magasiner chefen læser og ser."
Hovedbudskabet
er, at beregning, forstillelse og manipulation er nødvendig for ikke at
blive en taber. Kjøllers anvisninger går ud på, "hvordan du skal tage
dig ud. Hvordan du skal være indeni blander jeg mig ikke i". Han
indrømmer, at forstillelse kan være anstrengende og usikker, så hvis
man kan få sit indre indrettet efter det hensigtsmæssige ydre, vil det
være en fordel. Manipulations-reglerne skal "ind i rygraden. Jo mindre
du skal tænke over dem når det går løs, jo bedre er du i stand til at
bruge dem."
Bogen
giver så anvisninger og øvelser på stribe i at manipulere sig frem i
verden. Man må finde image-sponsorer til afhjælpning af mangelfuld
troværdighed eller svag kompetence, man må træne sig i listig
mødeteknik (dagsordenens udformning, afstemningsprocedurer) og i timing
af, hvornår ens forslag skal frem i lyset. Men først og sidst gælder
det om at udnytte sine mangfoldige muligheder for at underminere
rivalernes selvtillid. Det kan gøres ved intriger, som det er vigtigt
at udfolde i det skjulte: "Hvis du er alt for gennemskuelig for de
andre på den arbejdsplads hvor i fx begge er ansat, så skader du
alvorligt dit eget image. På denne 'offentlige' arena skal du tværtimod
vise dig ekstremt positiv og konstruktiv over for din rival".
Et
andet redskab er selve sproget: Ved en raffineret tvetydighed i ens
udtalelser kan rivalen gøres usikker. Og "en af de vigtigste egenskaber
for en leder af en stor organisation er at kunne udtale sig flertydigt
- ofte på grænsen til det fuldstændigt intetsigende - med en mine som
var det en ny epokeskabende filosofisk sandhed der for første gang
kastede sit lys over menneskeheden. En god leder bør være fortrolig med
de banaliteter, vagheder og indholdstomme udsagn som sætter ham i stand
til at tale med vægt i enhver situation." Men enhver kan have gavn af
at kunne udtrykke sig med en passsende grad af uforståelighed: det
passiviserer andre. En anden sproglig kunst er det diskrete dolkestik; Klaus Kjøller
giver konkret anvisning.
Sådan
er bogens hovedspor. Men lektor Kjøller er jo et veluddannet menneske,
så han søger fermt at gardere sig mod de kritikere, der måtte synes,
det hele bliver rigelig kynisk.
På
passende steder i bogens forløb indføjer han et lille, diskret vigespor
som dette: "Det lyder måske brutalt, når disse kendsgerninger prentes
her på dette nydelige hvide papir. Men spørgsmålet er, om det er
rivalen eller dig der skal have de spændende opgaver, lønforhøjelsen og
det overordnede job. Hvis du mener det er dig der har fortjent det, så
må du også kende betingelserne. Det er op til dig selv at sige nej. Men
så lad være med at komme til mig bagefter for at klage din nød. I
øvrigt kan man leve særdeles godt uden at gøre særlig karriere. Sådan
betragter jeg i hvert fald mit eget tilfælde."
Straks
efter er vi imidlertid tilbage på hovedsporet, hvor Kjøller uden at
ryste på hånden har ladet alle de "kraftige redskaber som giver
mennesket magt over medmennesket" passere revy. Men i dette citat fra
bogens slutning kommer han - og det må virkelig være en lapsus - til at
udskifte sit sædvanlige 'rival' og 'modstander' med 'medmenneske'. Han
ville ikke have kunnet gennemføre sit forehavende med denne bog så
letløbende, hvis han havde tilladt sig at overveje undervejs, at
rivalen og modstanderen også er et medmenneske. Så ville ordet
'anstændighed', som er fraværende i bogen, have meldt sig som en
forstyrrelse.
Eller
er bogen simpelthen én stor, fræk uoprigtighed fra Kjøllers side?
Næppe. Men på sidste side antyder Kjøller - hvad læseren undervejs har
kunnet sige sig selv - at bogen også kan læses med det formål at øge
ens viden om, hvad der foregår i det virkelige liv, og i kraft af denne
viden imødegå andres manipulation. Og vi kan jo vælge at lade
interessen for Kjøllers motiver ligge og konkludere, at en fræk og rap
bog er det, ikke anbefalelsesværdig for svage, uanstændige sjæle, men
nyttig for andre som vaccination (uden garanti for fuld virkning) mod
tidens lumpenhed.
Johannes
Værge
Fyens
Stiftstidende, d. 2/11 91
Få din vilje
Få
det som du vil have det. Få de andre til at gøre, som DU vil, uanset om
de andre er din mand, dine børn eller forældre, skrankepaven - eller
hvorfor ikke chefen?
Hvorfor
skal det ikke være dig der bestemmer? Det kan jo sagtens lade sig gøre,
siger Klaus
Kjøller, lektor ved Københavns Universitet,
forfatter til bl.a. bøger om sprogbrug og kendt fra tv.
Redskabet
hedder manipulation, og brugsanvisningen er Kjøllers nyeste bog, Manipulation
- en håndbog. Han skriver selv, at den handler om 'en
dimension af tilværelsen som er lige så stort tabu som sex var for få
år siden'.
Læseren
opdager hurtigt, at manden har ret. Når man har læst de første 18 sider
af bogen, begynder skyldfølelsens sved at springe frem, omtrent som en
60'er-teenager må have følt det, når han midt i 3. kapitel af Fanny
Hill hørte Mor pusle rundt udenfor.
For
sidder man ikke der som det pæne menneske, man troede, man var, og har
nydt de første nyttige regler om, hvordan man kommer frem i Verden ved
at 'betragte enhver omkring sig som potentiel modstander'? Hvordan man
lærer 'at få din vilje med andre mennesker'?
Kan
man virkelig tillade sig at finde den slags interessant?
Se
det i øjnene
Ja
man kan, siger Klaus Kjøller på side 19.
Der er andre grunde end magtsyge til at interessere sig for
manipulation. Kender du ikke mekanismerne, bliver du selv manipuleret -
og det bliver du jo hver eneste dag.
Kjøller:
'Jo mere du stikker hovedet i busken, jo lettere spil har alle dem for
hvem det er helt indlysende at anlægge magtsynspunktet.' Og: 'Ved at
nægte at se de ubehagellige realiteter i øjnene som bogen handler om,
giver du alle dem som skamløst benytter disse realiteter til egen
fordel, endnu bedre betingelser end de har i forvejen.'
Alle
gør det
Således
styrket og udstyret med en antagelig undskyldning, hvis Mor - eller
chefen - skulle brase ind uden at banke på, kan man haste videre til
afsnittet om, hvordan man plejer sit image. Her kan man styrke
modstanderes opfattelse af ens ærlighed, idealisme, identitet og
kompetence med praktiske øvelser - som denne læser ærbart veg tilbage
for, kun for at opdage at mange af dem samtidig med at være øvelser
faktisk beskriver de rollespil, vi mere (men især mindre) ubevidst
spiller med hinanden hver dag. Sad jeg f.eks. ikke netop forleden og
fik en kollega til at tilgive mig en fejl ved at 'styrke min ærlighed
gennem svækket kompetence', selvom jeg slet ikke havde læst bogen på
det tidspunkt.
Metoden
er følgende: 'Du indrømmer fejlen. Herved udnytter du den fejl, der
ikke kan bortforklares til at styrke din ærlighed med'. Dette skal
følges op af, at man styrker den svækkede kompetence ved at forsikre at
'det skal aldrig ske igen' og 'jeg lærer af mine fejl'.
Indrøm
det. Klaus
Kjøller har ret igen: 'Dette fejlritual er en af
de helt elementære manipulationsfærdigheder vi alle sammen har'.
Ikke
en bog for tabere
Bedst
som læseren nu tror, han studerer manipulation ud fra stuerene motiver,
står der gudhjælpemig: 'Dette er ikke en bog for tabere …Det er en bog
for folk der klarer sig nogenlunde - dér hvor de nu er placeret - men
som godt vil gøre det virkelig godt, ja helst blive nr. 1.' Så sidder
man som læser i saksen igen: Hvad er egentlig ens
motiv for at læse bogen?
Den
måde at behandle læseren på, er på samme tid bogens styrke og svaghed.
Svaghed, fordi det distraherer, at man jævnligt er i tvivl om, hvorvidt
man skal anlægge manipulatorens eller det oplyste offers
indfaldsvinkel. Og styrke, fordi slutresultatet på samme tid er
selverkendelse og indsigt i sammenhænge.
Da
Schlüter var lidt for dygtig
Klaus
Kjøller er en fantastisk formidler.
At sige at han populariserer, ville være en fornærmelse. Han skriver,
så man føler sig som hans indforståede ligemand inden for et stof, der
sandsynligvis kunne skrives formel-stærke doktorafhandlinger om. Og så
er han sjov.
Med
'et eksempel, som er konstrueret, men vel ikke så langt fra
virkeligheden at det virker distraherende for læseren' afslører han
f.eks. hvordan Poul Schlüter, der 'har læst denne bog straks den udkom'
og 'studeret dette afsnit i denne bog en ekstra gang' manipulerer Svend
Auken og Uffe Ellemann, så de konservatives forslag om en
Øresundstunnel med panoramaruder ud til sundets flora og fauna, bliver
vedtaget. 'Bagefter havde Svend og Uffe en mærkelig fornemmelse af, at
Poul havde været lidt for dygtig den dag i sit sommerhus. Men det var
først mange år efter, i sin fembinds selvbiografi, at Poul Schlüter
røbede, hvorfra han fik ideen til afstemningsproceduren.'
Er
den historie alligevel for langt fra virkeligheden for enkelte læseres
smag, bringer bogen også ægte eksempler på vel- og mislykket
manipulation. Hitler, Watergate, Saddam Hussein, kuppet mod Gorbatjov,
tamilsagen og Ritts boligsag er alt sammen til at tage ved lære af.
Derfor
ser vi tv-avis
Og
apropos virkelighed: Ved De for resten, hvorfor så mange af os ser
tv-nyheder - eller for den sags skyld læser krimier? Jo, det skyldes,
at Danmark som et af Jordens mest stabile og homogene samfund er en
nation med udbredt tryghedsnarkomani. Og tryghedsnarkomaner elsker
'historier som handler om at en af samfundets etablerede institutioner
udfører sine opgaver under vanskelige forhold.'
I
detektivromanen 'udfordres tingenes tilstand ved at der begås et mord:
Der er én der gør oprør mod de trygge rammer. Herefter etableres den
herskende orden ved hjælp af 'systemet': detektiv, politi, domstol og
fængsel. Forbryderen får sin retfærdige straf og alle
tryghedsnarkomaner bekræftes i at de bør blive i deres velkendte
huller. Men også en almindelig tv-avis er et afsnit i en uendelig
føljeton om de etablerede organisationers evne til at håndtere
problemerne'.
Og
lad så denne læser gøre nogle af bogens sidste ord til sine: Bogen kan
også 'bruges af læsere som afskyr manipulation og som derfor ønsker at
bekæmpe den overalt hvor den forekommer. Med bogen i hånd er man slet
ikke dårligt rustet til et sådant korstog'.
Sådan
gør du
Bogen
rummer en række regler, man bør huske når man skal manipulere. Her er
nogle af dem:
Advokatreglen:
Spørg ikke hvordan virkeligheden er, for den er på tusind måder. Spørg
hvordan du bedst kan fremstille den på en måde som gavner din sag.
Elskovs-reglen:
Jo mere sympati modstanderen har for dig, jo svagere er hun. Få
modstanderen til at elske dig mest muligt.
Hospitals-reglen:
Folk, der har håb om at du kan hjælpe dem, er lettere at have med at
gøre end folk der ikke har håb om at du kan hjælpe dem.
Modstander-reglen:
Betragt
enhver omkring dig som potentiel modstander.
Secret
Service-reglen:
Undgå at modstanderen får indtryk af at du opfatter hende som
modstander.
Vinder-reglen:
Få altid det der (nødvendigvis) sker, til at se ud som en sejr for dig.
Marie
Jung
Anmeldelse
i Jyllands-Posten
Søndag, d. 27/10 91
Manipulation er vejen til magt
"Betragt
enhver omkring dig som potentiel modstander", står der først i bogen.
Det
er normalt ikke svært, men efter at have læst håndbogen "Manipulation"
er det ikke nok at trække på skulderen af verdens ondskab.
Nu
skal alle vi blåøjede offerlam nemlig til at gøre noget ved det.
Både
på arbejde og derhjemme.
Nu
er det os, der med en tilpas portion aggression og
bogen i hånden kan vinde hverdagens mortér-slag om magt, indflydelse og
status.
Det
skriver forfatteren, lektor Klaus Kjøller
fra Københavns Universitet. Han har i årevis studeret og skrevet bøger
om, hvad der sker, når nogle får andre til at gøre noget, som de
egentlig ikke havde tænkt sig.
Og
det er lige fra Watergate, Tamil-sagen og kuppet i Kreml til
skænderierne om opvasken i de 2,5 millioner danske hjem.
Nu
har Kjøller udsendt en håndbog i at få sin vilje. Og værktøjet er manipulation.
Et
grimt ord
Det
er på dansk et rigtig grimt ord, men Kjøller anfører, at det er der
bare ikke noget at gøre ved, for alle manipulerer,
hvad enten vi kan lide det eller ej.
Og
så kan man så selv vælge, om vi vil manipulere eller manipuleres med.
Hans
forlag har klart valgt det første. For på bogens omslag og i
pressemeddelelsen gøres der meget ud af, at denne udgivelse er at
betragte som årtiets ækleste bog.
Det
er trods alt en påstand, når vi kun skriver 1991.
Nå,
men Klaus
Kjøller er slet ikke nogen ækel skribent.
Faktisk
er bogen en meget ordrig indføring i magtens smarte tricks og frække
finter, som de bevidst anvendes af politikere, chefer og drevne
forhandlere. Og mere eller mindre ubevidst af os alle sammen.
For
eksempel kan man lære at udstråle samme idealisme
som de diktatorer, der foran TV-kameraer ustandselig tager små børn op
på armen og krammer dem. Denne gestus kræver dog, at befolkningen
normalt bedømmer en som ærlig. Ellers virker
handlingen modsat, hvad Iraks Sadam Hussein pludselig måtte sande.
Indrømmelser
Men
ærligheden kan man også styrke ved at komme med indrømmelser. Det var
en teknik, som statsminister Jens Otto Krag scorede point på i sin
berømte udtalelse fra 1966: "Man har et standpunkt, til man tager et
nyt".
Og
bogen giver grundige anvisninger i, hvordan man snakker sig fra
fejltagelser, bommerter og almindeligt sløseri.
Til
alle skoleelever har Kjøller et konkret manipulations-råd: Gå af og til
op til læreren og sig, at du desværre ikke har forberedt dig til timen.
Det signalerer ærlighed og er samtidig en melding om, at du normalt er
velforberedt.
Bogen
anbefaler, at man i udstrakt grad bruger smiger
overfor dine modstandere - ja, det er endda forfatterens erfaring, at
selv overdreven smiger virker positivt på modstanderen.
Blandt
bogens mere nedrige tricks hører kapitlet om intriger og undergravning
af rivalers selvtillid.
Ved
møder er det for eksempel vigtigt, at man forhindrer sin modstander i
at komme med en konklusion. Ifølge Kjøller vil ethvert møde søge en
faderfigur, der kan runde af. Og netop den rolle er der prestige i.
Fem
typer
Det
er også vigtigt at kende sin modstander. Bogen opererer med fem typer:
Tryghedsnarkomanen, karrieremageren, fanatikeren, formanden og
statsmanden. De har alle forskellige fjendebilleder og skal derfor også
ifølge håndbogen bekæmpes med forskellige midler.
Klaus
Kjøller er en dreven
lærebogsforfatter og har selvfølgelig udstyret sin håndbog med mange
øvelser. De er dog ligeså urealistiske som en TV-reklame for
vaskepulver. Hvem gider for eksempel fortælle en løgn til en kollega,
der ved, at det er løgn, blot for at måle reaktionen?
I
disse afsnit bliver bogen ligeså populariserende plat som de
personligheds-prøver i stil med Er du ærlig? eller Tror
du på dig selv? der normalt trykkes i danske aviser 2.
juledag.
Disse
øvelser irriterer ligeså meget som forfatterens åbenbare stolthed over
sin læsehæmmende fonetiske tegnsætning og er på nippet til at sende
"Manipulation" ind på reolen ved siden af Kend din kat
og Sådan bliver du en bedre elsker.
Men
bogen reddes på reolkanten af de spændende analyser af magtspillet i de
politiske cirkler og det rammende signalement af den daglige, ubevidste
manipulation lige fra bestyrelsesværelset til dobbeltsengen.
Men
som gør-det-selv-bog? Nej aldrig, det vil svare til at kaste sig i
Stillehavet efter at have læst en bog om brystsvømning.
Stig
Olesen
Lektørudtalelse
fra Indbindingscentralen (91/50) 727 608 7
Kjøller,
Klaus: Manipulation: en håndbog. - Borgen. - 200 sider. - 15.2
Lektor
ved Københavns Universitet Klaus Kjøller har tidligere
skrevet flere bøger om sprogbrug og anvendelsen heraf i medierne. Han
postulerer, at læseren gennem tilegnelse af stoffet i nærværende bog
vil være i stand til at manipulere sine modstandere. Ved at benytte sig
af de fire dyder ærlighed, idealisme, identitet og kompetence kan man
manipulere de fem modstandertyper: tryghedsnarkomanen, karrieremageren,
fanatikeren, formanden og statsmanden. Bogen er logisk opbygget med
øvelser til hvert afsnit, oversigt over manipulationsregler og et
fyldigt stikord, som gør bogen let at bruge som håndbog. En del af det
teoretiske stof er noget tørt, men teksten krydres af ofte helt
aktuelle eksempler på manipulation af politikere og andre. Bogens
gennemgående holdning er, at al interaktion mellem mennesker er
manipulation. Selvom nogle af beskrivelserne er for forenklede, rummer
håndbogen tilstrækkelig viden til, at man uden videre selv med succes
kan forsøge sig som manipulator. Adskillige potentielle læsere vil være
bedre tjent med en bog om taleteknik eller selvtillid, mens Klaus Kjøllers bog for
andre vil give nye og interessante indgangsvinkler til emnet
kommunikation. Enkelte litteraturhenvisninger over anvendt litteratur.
Gert
Fabrin
Politiken,
16/10 91
Årtiets ækleste håndbog
'Dette
er årtiets ækleste bog.' Sådan introducerer forlaget Borgen sin nye
udgivelse 'Manipulation - En Håndbog', der udkommer på tirsdag og
handler om, hvordan man får sin vilje over for omgivelserne i hjemmet,
på arbejdspladsen og alle andre steder.
Bogen
er skrevet af universitetslektor Klaus Kjøller,
og han viser, hvordan man med fordel kan inddele mennesker i typer som
tryghedsnarkomaner, karrieremagere, fanatikere, skrankepaver m.v., og
hvordan man så drejer situationen efter sin egen næse.
Det
gør man blandt andet ved at blive opfattet som 'sympatisk' af
omgivelserne, og forfatteren skriver:
'Uanset
modstanderens antal og art så gælder det, at jo mere sympati en person
har for dig, jo bedre muligheder har du for at få ham eller hende til
at gøre det, du vil have. Det gælder derfor ikke bare om at træde i
profil. Det er vigtigt at profilen er sympatisk.
Det
kan formuleres i denne 'elskovsregel': Jo mere sympati modstanderen har
for dig, jo svagere er hun. Få modstanderen til at elske dig mest
muligt.'
For
at fremtræde sympatisk er det vigtigt at optræde med ærlighed,
idealisme, identitet og kompetence, men hvorvidt man virkelig besidder
disse fire dyder er underordnet ifølge Klaus Kjøller,
som fastslår:
'Når
jeg opstiller disse fire krav til et ordentligt image, så tager jeg
ikke stilling til, om du også rent faktisk - i moralsk forstand - skal
være ærlig, idealistisk osv. Det eneste, jeg siger, er, at jo mere du
har af disse fire dyder i modstanderens øjne, jo bedre chancer har du
for at nå, hvad du vil med dén modstander.
Det
eneste, jeg udtaler mig om, er, hvordan du skal tage dig ud. Hvordan du
skal være indeni, blander jeg mig ikke i.'
jerte
Kvällsposten
(Sverige), d. 5/4 92
Charmerande uppriktig cynism
Det
var i samband med Ebbe Carlsson-affären som bokförlagare Thomas Fischer
tog sig friheten att formulera det offentliga Sverigas hemliga
moral öppet. Det är dumt att ljuga, framhöll han i en intervju om sitt
ekonomiska stöd till Ebbe Carlsson, om man kan bli avslöjad.
Underförstått så han alltså: annars är det OK. Till denna Thomas
Fischers machiavelliska insikt kan man möjligen tillägga att det som
regel är lika dumt att ljuga som att tale sanning. Glöm allt hyckleri
om etik. Det är med halvsanningar, de rätta halvsanningarna vid det
rätta tillfället i det rätta sammanhanget, som man åstadkommer
någonting. Eller räddar sitt skinn, om det är det det gäller. Fråga Ian
Wachtmeister.
För
den som saknar Ian Wachtmeisters manipulativa naturbegavning finns en
grundlig dansk handbok att ta till, användbar i alla sammanhang, i
sängkammaren, vid krogbordet och på jobbet: språkvetaren Klaus Kjøllers
Manipulation (Borgen). Förlaget kallar den
årtiondets äckligaske bok i baksidestexten, men äcklig är kanske inte
rätt uttryck i sammanhanget. Jag skulle hellre tala om en charamerande
uppriktig cynism. Vad Kjøller gör er helt enkelt att sammanfatta all
psykologisk, sociologisk og språkvetenskablig kunskap om manipulation,
ställa upp ett antal praktiska tumregler, diskutera olika
manipulationsstategier och komplettera alltihop med konkreta
övningsuppgifter. Vem som helst kan lära sig manipulera sin omgivning,
forsäkrar han.
Somliga
av tumreglerna är inte dumma alls. "Fråga inte hur verkligheten är, för
den kan vara på tusen sätt. Fråga hur du bäst kan framställa den på ett
sätt som gagnar din sak" (Advokatregeln). "Betrakta var och en omkring
dig som potentiell motståndare" (Motståndarregeln). "Varje makttomrum
omkring dig som du låter stå outnyttjat kommer att erövras av din
motståndare" (Mig eller dig-regeln). "Ju mer sympati motståndaren har
för dig, desto svagare är hon (sic). Få motståndaren att älska dig så
mycket som möjligt" (Kärleksregeln).
Följer
man de här reglerna till punkt og pricka, införlivar dem med hele sin
personlighet, bliver man säkert en utomordentlig manipulatör med tiden.
Om man inte blir så paranoid att man hamnar på hispan i stället, vill
säga.
Det
Kjøller lämnar utanför sin eleganta ekvation är, ironisk nog, det som
gör att manipulation, en viss slags manipulation i alla fall,
överhuvudtaget är möjlig: våra omedvetna behov och motiv. Sådana har
förstås manipulatören själv också. Det vet The Continential Op, den
moraliskt något tvivelaktige deckarhjälten i Dashiell Hammets Röd
Skörd, en af den hårdkokta deckarskolans stora klassiker och
en annan sorts handbok, en något råara sådan, i manipulationens konst.
När Hammetts hjälte rensar upp i den gansterkontrollerade gruvstaden
Personville låter han gansterbossarna själva göra det smutsiga jobbet,
ha ihjäl varandra alltså.
Det
enda han gör är egentligen att gång på gång störa den ömtåliga
maktbalansen i staden med små försåtliga manipulationer: han levererar
konsekvent rätt halvsanning vid rätt tilfälle i rätt sammanhang.
Förvirringen och misstänksamheten bare ökar. Och till slut bryter den
stora skjutglada paranoian ut.
"Det
händer att den som genomskådar spelets regler blir likgiltig för
spelet", skriver Willy Kyrklund. Men frågan är om inte en viss
likgiltighet för spelet är en forudsättning för att man ska kunna spela
rigtigt bra, med hela sin intuitiva kapacitet. Det gäller, som i så
många sammanhang, att hålla huvudet kallt, inte minst inför egna
missgrepp. Det gör The Continental Op. Och det gjorde Thomas Fischer.
Vem förknippar längre hans namn med den patetiska Ebbe Carlsson-affären?
Nils
Aage Larsson
Ingeniøren,
d. 10/1 92
Homo Manipulatus
Der
er mange måder at skaffe en bog opmærksomhed på. Denne fremstilles som
årtiets ækleste, en påstand som savner bevis, men som måske styrker
salget, fordi man søger at manipulere os til at tro, at den er så slem.
Den
handler altså om at trække andre mennesker rundt i manegen. Egentlig
betyder manipulation at behandle med hånden. Manuskript betyder helt
præcist håndskrift, og engang var der en malkemaskine som hed Manus.
Flere
og flere lever af at manipulere. Det er noget, mennesker gør hver dag,
bevidst eller ubevidst. Nogle gør det bogstaveligt. Politikere gør det,
journalister gør det, ekspeditricer gør det, reklamefolk gør det, Mick
Jagger og Hans Bandman gør det, skolelærere, boksere, tryllekunstnere,
massører, udspekulerede hustruer og chefen gør det, hans underordnede
prøver at gøre det, Klaus Kjøller gør det.
Blandt andet ved at skrive denne bog.
Det
gør han frisk og veloplagt. Ordene cykler deruda'. Men kan vi stole på
ham, når vi kender hans ærinde?
Bogen
fortæller også, hvordan man undgår at blive manipuleret. Og forfatteren
hævder, at man med bogen i hånden kan bekæmpe manipulation.
Klaus
Kjøller er lektor ved Københavns
Universitet. Han har før skrevet bøger blandt andet om politikeres
sprog i TV og om bureaukraters sprog. Som lærer og forfatter er han
godt i gang med at etablere sig som en guru som TV og andre medier kan
bruge på forskellige områder, når de skal have en rask kommentar om
dette og ikke mindst hint. Hvordan kan vi beskytte os mod ham?
Kurt
Sørensen
|