Bagside
Skrot alle de gamle dårlige undskyldninger for at
udskyde dine opgaver! Her er en helt ny. Undskyldningen som alle
verdens opgaveskrivere har ventet på lige siden opfindelsen af den
første opgave:
Foretag dig intet før du har læst denne bog!
Den vil lære dig om alle genvejene til en god opgave.
Den vil måske ikke lære dig at elske at skrive opgaver.
Men den vil gøre din lærer mere lykkelig over
resultaterne.
Og glade lærere giver bedre karakterer.
Lektørudtalelse
(95/41) 2 104 473 3
Kjøller, Klaus: Skriv bedre opgaver
i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet. - Borgen. - 127 sider. -
19.1
Kjøller er universitetslektor og forfatter til en lang
række populærvidenskabelige bøger inden for sit fag: sprog og
kommunikation. Her skriver han om de store skriftlige opgaver, der skal
laves gennem hele undervisningssystemet. Teksten er delt op, så de
første ca. 35 sider retter sig mod folkeskole og gymnasium, de næste 60
mod studerende og de sidste 20 mod forskere, der skriver afhandlinger.
Der er gode råd og anvisninger på den praktiske tilrettelæggelse af
skrivearbejdet, opgavens disposition, sproglig stil, udformning af
litteraturliste etc. Synsvinklen er opgaveskriverens, og på sammemåde
som i Kjøllers Snyd ikke dig selv ved eksamen
(1993) er holdningen pragmatisk: en god opgave er en opgave, den
bedømmende lærer finder god. Valg af vejleder er derfor vigtig, og at
man er opmærksom på opgavens faktiske målgruppe: lærer og censor. Det
er, som man kunne forvente, en velskreven og velformuleret
fremstilling, hvor de enkelte dele sprogligt er tilpasset det niveau,
de henvender sig til. Størst interesse tror jeg der vil være fra
midtergruppen af universitetsstuderende og de mere ambitiøse
gymnasieelever, men de praktiske og nyttige råd er brugbare for alle,
der står over for at skulle lave et større skriftligt arbejde.
Søren Brunbech
Universitetslæreren nr. 95, juni 1996:
[Universitetslæreren
har siden ændret navn til Forskerforum]
Universitet som overlevelseskursus (uddrag)
Det er en utaknemmelig og derfor næsten heroisk opgave
at give universitetslærere råd om hvordan de kan og bør forbedre deres
undervisning. For det er som med den i sin tid populære tryksag, Vind
venner, indflydelse og fremgang: Hvis man hører til de heldige der har
alle tre dele, har man ikke brug for bogen, og hvis man savner disse
sociale goder, skyldes det nok egenskaber ved en, der er så dybt
forankrede at ingen nok så livserfaren rådgiver kan ændre noget
afgørende.
[...]
Provokeret af så megen forstandig planlægning føler jeg
mig til slut fristet til at forsvare den lidt rodede undervisning. En
skønne dag bliver stud.’en forhåbentlig cand. og vil på sit job gang på
gang komme til at stå i uoverskuelige, ja rent ud umulige situationer.
Det der tæller her er hans egen øvelse i og evne til at udholde
mangelen på relevante informationer, selv skaffe sig dem og skabe en
struktur i rodet. Man skal ikke overse, at et universitetsstudium også
er en slags overlevelseskursus. Har de studerende fået deres fag
præsenteret så veldisponeret og transparent som i Herskins
idealundervisning, kan mødet med den kaotiske virkelighed efter eksamen
godt blive en traumatisk oplevelse. Om de gennemfører deres studium
afhænger i høj grad af evnen til at kompensere for en halvdårlig eller
kedelig undervisning, eventuelt selv læse sig op i stoffet, og det er
denne styrke de tager med sig som et vigtigt aktiv for deres fremtidige
arbejdsgivere. I øvrigt vil de studerende allerede inde i deres
studieforløb uvægerligt komme ind i en fase, hvor det er deres, og ikke
lærerens, opgave at skabe overblik, formulere problemer og sætte
pointer, nemlig i specialeskrivningen. Lad os derfor glæde os over at
læreanstalternes stab ikke kun består af pædagogiske ørne, men også af
mindre ædelt fjerkræ.
Alle de klamme forbehold jeg her har ventileret opgiver
jeg til gengæld over for Klaus
Kjøllers "Skriv bedre opgaver". På 75 sider får
universitetsstuderende af alle fag en formidabelt veloplagt og
praksisnær vejledning, der rækker fra de helt basale spørgsmål
(litteraturliste, citatteknik o.s.v.) til de overordnede, men
påtrængende problemer, som forholdet til vejlederen, skriveprocessens
genvordigheder, og sågar doktoranders muligheder for diskret at påvirke
bedømmelsesudvalgs sammensætning. Der skal nok være læsere der stødes
af Kjøllers kynisme, men ret beset er der snarere tale om en kyndig
lods der håndfast gelejder sine skuder gennem et klippefyldt farvand.
Det er en bog jeg uden forbehold vil opfordre mine egne studerende til
at se at få læst i en fart.
Uffe Hansen,
KU-Litteraturvidenskab.
Herskin, Bjarne: Undervisningsteknik
for universitetslærere, København 1995 (Samfundslitteratur)
Kjøller, Klaus: Skriv bedre opgaver
- i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet , København 1995
(Borgen).
Berlingske Tidende
1/11 1995:
Gode råd om skoleskrivning
Et af de helt store pædagogiske projekter i disse år er
den voldsomme satsning på en bedre skriveundervisning i alle grene af
uddannelsessystemet. Baggrunden er naturligvis den umiddelbare
konstatering, at alt for mange har alt for store problemer med at
udtrykke sig på prent og det gælder naturligvis også uden for skolerne.
Engagementet i dette projekt kan have mange forskellige
begrundelser, der spænder lige fra en generel bekymring over kulturens
forfald og de mange funktionelle analfabeter i vore fængsler og til en
mere praktisk orienteret beskæfdgelse med at gøre livet nemmere for
alle dem, der sidder i bøvlet.
Det er der i de sidste år kommet en del bøger ud af. Klaus Kjøllers bog er en af
dem, der vil gøre livet nemmere, men det skal være sagt med det samme,
at det er meget begrænset hvem den kan gøre det nemmere for. Bogen er
skrevet med en erfaren universitetsvejleders synsvinkel og minder meget
om et slags udvidet kompendium for opgaveskrivere på universitetet (80
s.), tilsat kapitler om folkeskole og gymnasium (30 s.).
Og selv om Klaus Kjøller gør meget ud
af at solidarisere sig med de studerende (find ud af, hvad din lærer
kan lide!), er der mange gode, reelle råd og fif at hente for den, der
gerne vil overleve opgaveskrivningens særlige krav og strabadser.
Derimod tror jeg ikke, at elever i folkeskole og
gymnasium vil kunne bruge ret meget, heller ikke af de 30 sider, der er
beregnet til dem. De lærer ikke at skrive af denne bog, og konkrete
opgaver har jeg set bedre hjulpet på vej af de mange bud på
vejledninger, lærerne i marken selv har produceret.
Dette er en bog for studerende, som kan være god at
anskaffe, hvis man hurtigt og effektivt vil finde ud af, hvad man dog
skal snakke med sin vejleder om!
Søren
Søgaard
|
