Titel og medium

”Netværk, lobbyisme og kærlighed” offentliggjort som kronik i Berlingske Tidende, d. 20/2 2007. Under samme overskrift som i manus.

Netværk, lobbyisme og kærlighed

Den egentlige skandale i ”bestikkelsessagen” i Københavns Kommune er, at alle er tabere. Der er i virkeligheden tale om et kærlighedsopgør forklædt som korruptionssag.

Sagen om den påståede korruption i Københavns Kommune har kunnet følges i pressen, bl.a. fordi forskellige deltagere har røbet ting fra fortrolige møder og mails. Der er omkring sagen en stemning af, at vi her er vidne til noget meget usædvanligt. Det er vi også. Men det usædvanlige er ikke, at der laves fortrolige aftaler mellem politikere og ledere i erhvervslivet. Det usædvanlige er, at det slipper ud. For både politikere og ledere taber på det.

Hvor to eller flere personer jævnligt har brug for at finde løsninger til fælles gavn, opstår der selvfølgelig faste, uformelle kontakter mellem dem. Ingen politiker, ingen journalist, ingen leder og ingen embedsmand er noget værd uden en lang række, gode uformelle kontakter til folk, de har brug for i deres daglige arbejde. Det kaldes også netværk. Det bygger på fortrolighed, tillid, ja kærlighed.

Ideen med netværk er at skaffe hinanden tjenester. Det er meningen med det hele: noget for noget. Enhver dansker kender og bruger princippet: Jeg maler din carport mod, at du reparerer min bil. Det kommer ikke andre ved. Vi holder det mellem os.

Men det behøver selvfølgelig ikke kun være håndværkstjenester, der udveksles uden bilag. Det kan også være politiske og forretningsmæssige tjenester. Og disse sidste tjenester har ganske sikkert en langt højere værdi end de ca. 50 mia. kr., som det ordinære sorte arbejde koster årligt i Danmark. Det er ikke spor mærkeligt eller unaturligt.

Det er faktisk nødvendigt for at hele det formelle apparat kan fungere ordentligt.

At der opstår netværk i og omkring en officiel organisation, fx en kommune, skyldes at

· Det gør det lettere at udføre de pligter, man har som ansat, eller de opgaver, man har som politiker. Man kan skyde genvej gennem et terræn af stive formelle regler og procedurer. Og man kan aftale inden formelle møder, hvordan man bedst får sine beslutninger igennem.

· Det giver mulighed for at yde tjenester til netværksbrødre uden for kommunen, fx ved at koordinere flere ansattes eller medlemmers handlinger. Herved kan der opstå magtmisbrug, nepotisme og korruption. Men der kan også smidigt findes løsninger på svære problemer.

· Enhver ansat eller ethvert udvalgsmedlem begår af og til fejl. Her er et uformelt, stærkt netværk mellem de berørte det bedste middel til at de vanskeligheder, fejlen kan føre til, afbødes. Blandt andet kan ansatte stå sammen om at benægte udadtil, at der overhovedet har været tale om en fejl.

Men alle formelle regler skal selvfølgelig overholdes. Netværksarbejde i og omkring en officiel organisation drejer sig altid også om, hvordan de officielle dokumenter skal se ud. Hvis man skaffer sin datter et rengøringsjob foran en masse andre eller skaffer en netværksven i en god forretningskontrakt, så skal man også kunne levere en acceptabel officiel argumentation for, at alle formelle regler er overholdt. Det kræver dokumenter: breve, beslutningsreferater – eller mails. Og det forudsætter, at det netværksarbejde, som også er foregået, forbliver hemmeligt.

Denne hemmelighed og fortrolighed sikres bedst ved, at netværkets aftaler aldrig nedfældes i dokumenter. Når der ingen dokumenter findes, så er der heller intet der kan lækkes til pressen. Eller som kan afsløres ved aktindsigt.

Derfor lyder netværkets kommunikationsregel således: Tale er sølv, tavshed er guld, men tekst findes slet ikke. Og hvis det alligevel findes, fx i form af tilsyneladende henkastede, uformelle mails, så må det aldrig kunne bruges imod afsenderen. Søren Pind og NCC kan strides om to vidt forskellige tolkninger af samme møde, fordi ingen af dem kan dokumentere, hvordan ordene faktisk faldt. Ud fra deres erindring om samme møde kan de hver for sig anklage den anden deltager for at opfordre til bestikkelse. Ja, hele sagen om den påståede korruption bliver ikke til noget, fordi der mangler den rygende pistol, som nogle mener, de har set eller hørt.

Retssystemet kan kun fungere med hårde kendsgerninger på bordet. Der skal kunne hentes noget konkret i journalen eller i regnskabet. Der kommer kun retssager om Klaus Riskær, Kurt Thorsen, Amdi Pedersen, Peter Brixtofte, fordi der er nogle hårde kendsgerninger i regnskaberne, der ikke umiddelbart kan bortforklares af netværket omkring personen. Og den amerikanske gansterkonge, Al Capone, blev også fældet på en skatteteknisk detalje. En afsløringsteknik som med succes anvendes af dansk politi mod rockere og indvandrerbanders kriminelle netværk. Det er ved at stille krav om dokumentation, at staten sikrer sig mod netværks hærgen. Og beskytter alle de borgere, som ikke er med i et stærkt netværk, mod magtmisbrug.

Derfor er den minimale betingelse for et godt netværksarbejde, at man ikke producerer bilag, som kan bruges mod den officielle historie, man går ud med. Herved sikrer man både, at retssystemet ikke har noget at komme efter, og at en Judas ikke fristes til at lække noget til pressen. Eller til andre netværk.

Hvis man frivilligt producerer tekst, så er det, fordi man sørger for ”livsforsikringer” fx i form af fortrolige mails, som kan lækkes til pressen, hvis behovet skulle opstå. Mails har en yderst stor gennemslagskraft som dokumentation, fordi de i pressen som regel opfattes som noget uformelt, ja privat.

Magthavere vil altid have en tendens til at reducere den formelle struktur, de leder, til at være en paradeforestilling, som spilles igennem, efter alt er klaret af i uformelle netværk. I disse uformelle netværk er der ingen besværlige krav til dokumentation, journalisering og regnskaber, derfor er evnen til at skabe og styrke sådanne netværk kernen i enhver magtudøvelse. Jo længere oppe i det formelle hierarki en netværksbroder sidder, jo bedre belønninger kan han sikre til sine folk i netværket. Men uden stor, helst ubegrænset loyalitet og tillid, går det ikke. Derfor er magthaverens evne til at give og modtage kærlighed, vigtig. Et godt netværk er som en velfungerende familie.

Netværkets foretrukne kommunikationsform er derfor samtalen ansigt-til-ansigt mellem så få som muligt, helst kun to.

Det er aldrig ondskab, begær eller magtbrynde, der i netværksbroderens selvforståelse ligger bag hans adfærd, når han hjælper sine egne fra netværket til eksempelvis gode job og kontrakter. Det er et brændende ønske om at nå nogle mål, som skal gøre det lettere og bedre at leve livet for en gruppe mennesker, han holder af og deler holdninger med. Ja, for hele verden, selv om verden ikke altid selv ved det. Det er troen på disse mål, der i netværkbroderens eget indre regnskab berettiger til brug af midler som mest muligt er hævet over enhver fare for afsløring af fjendtlige kræfter, dvs. folk, der er imod magthaveren og netværksbroderen. Det er netværksbrødrenes tro på at være gode, korrekte og rigtige, som giver netværket styrke og sammenhængskraft.

Pressen fokuserer meget på skandaler som individuelle undtagelser, hvor personligt begær efter magt, penge eller sex driver værket. Således også her i sagen om den mulige korruption i NCC’s byggesag. Men det er ikke spor usædvanligt, at en centralt placeret politiker taler realiteter med en interesseret virksomhed. Det mest usædvanlige i den aktuelle sag er, at detaljer fra sådanne samtaler slipper ud i medierne.

Meget tyder på, at vi har været vidne til et kærlighedsopgør forklædt som korruptionsssag. NCC har i god tro allerede brugt 70-80 mio kr. på et byggeri, som efter en kendelse i Naturklagenævnet viser sig at være ulovligt. Herefter er der ikke stemning i Bygge- og Teknikudvalget for at lave den ændring i lokalplanen, som vil lovliggøre byggeriet. NCC røber så over for et ungt socialdemokratisk medlem af udvalget, at de har oplevet mærkelige henvendelser fra en Venstrepolitiker i udvalget. Herefter lækkes sagen til Politiken, hvor den straks kommer på forsiden. Da alle involverede er professionelle, findes der ingen dokumentation, der kan fælde nogen. Derfor er det eneste forudsigelige resultat en forværring af samarbejdsklimaet for alle.

Det er egentlig her skandalen ligger.

Øverst i dokumentet