Sportens grusomme, trygge
verden
Sportsjournalistikkens sprog
Af Klaus Kjøller
Der er drama
mange steder i medierne: i politik, i erhvervslivet, i kulturlivet. Men
i sporten er sejre og nederlag særligt tydelige. Sportsfolkene kæmper
for øjnene af os på en åben scene, hvor vi kender reglerne. Det gør det
let at se, hvem der vinder, og hvem der taber. Sport er en forenklet
udgave af livet, hvor man let kan kende sine ægte venner og sine værste
fjender. Og reglerne er gennemskuelige. Og alle resultater gøres op i
tal.
Alt eller intet
Man kan se
sportens forenklede, klare verden i sportsjournalistikkens sprog. Det
er ikke en dansk leverpostejsverden. Det er en ekstrem, hysterisk
verden med katastrofer, chok, triumfer, fiaskoer, død, desperation:
·
Katastrofen lurede igen i går, men
denne gang holdt GOG stand
·
Getafe chokerede mestre
·
Køge-fusion tæt på døden
·
Michael Laudrup afviser desperate Celta
·
Spanien i chok. De ondskabsfulde
scener fra Betis-Sevilla ryster nationen
·
EM-braget Spanien – Danmark
·
Åben krig. Mourinho kritiserer
Arnesens arbejde.
Sportens verden
er aldrig en win-win-situation. Den enes fiasko er den andens triumf.
Vi er langt fra samtalekøkken og rundkredspædagogik.
Stort klichépensum
Men det er også
en sprogligt tryg verden. Trygheden og genkendeligheden skabes bl.a.
gennem de mange
klichéer. Tag fx udtrykket ”NN satte sin signatur på 10 GOG-mål”. Den
første gang, hvor udtrykket ’satte sin signatur på målet’ blev brugt,
var det et originalt og vittigt udtryk i sportsjournalistikken. Det er
jo normalt kunstmalere, der sætter deres signatur på et maleri. Ved at
bruge det om en boldspiller, signaleres det, at målet var et kunstværk
og altså, at den, der lavede det, er en kunstner. Men efterhånden som
udtrykket bruges igen og igen hver søndag af sportsjournalister, så
mister det jo sin nyhed som udtryk. Så bliver det en kliché, hvor man
siger noget på en mere indviklet og kunstfærdig måde end man egentlig
behøvede. Man kunne lige så godt bare sige ”NN lavede 10 GOG-mål”.
Se på disse
eksempler, og omskriv dem. Jeg har kursiveret klichéerne.
·
13 sekunder igen med
jysk favør på måltavlen
·
Nerverne sad
uden på tøjet
·
kravlede
øverst
på præmieskamlen
·
har fået en
kanon start, fortsatte de gode
takter, blæste ud af banen,
tilbage på vindersporet, klatrer længere op ad verdensranglisten,
var for stor en mundfuld, et vaskeægte hattrick, stort
løbepensum,
Ordspil
Da Caroline
Wozniacki havde tabt til Sjarapova i tennis i februar 2008, fik hun sit
billede på forsiden af Ekstra Bladet med teksten ”Ægløsning”. Det er
hvad kalder et ordspil, fordi ordet dels har forbindelse til det, at få
et æg i tennis, dvs. tabe 0 - 6, dels til en regelmæssig begivenhed,
som indtræffer i kvinders liv. Også en overskrift som ”Katango ka’” er
et ordspil, der kombinerer spillerens navn og det, at han kan score mål.
Metaforer, billeder i
sproget
Klichéer og
billeder i sportsjournalistik er ofte hentet fra krig. Det ligger
allerede i, at man kalder det en håndboldkamp,
men det viser sig på mange andre måder, fx således:
”Michael Laudrup fik en fornem skalp” hvor det
ovenikøbet er indianerkrig, ”FCK-veteranen blev udtaget” hvor ordet
’veteran’ er fra krigsverdenen. I ”nedtællingen til OL” sammenlignes OL
med affyring af en kanon. I samme sfære falder udtrykket ”støbte bolde
til Katango”, hvor boldene bliver til kanonkugler, som støbes. Og ord
som strategi og taktik er jo også hentet fra krigens ordforråd som fx
her: ”Getafes taktiske triumf”.
Bør
sportsjournalistikkens sprog forbedres? Gerne, men hvis man kritiserer,
bør man ikke glemme, at en sportsartikel typisk er frembragt under
stort tidspres. Og at den konkurrerer med andet stof om at vække
interesse.
Øverst i dokumentet
|