Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i TDC’s medarbejderblad Aspekt

[senest revideret 5/9 2008]

Titel og medium

”Hvorfor alle de nye ord?” offentliggjort som klumme i TDC’s medarbejderblad Aspekt 2008, august-nummeret. Under overskriften ”Den innovative diskurs skal dybdeimplementeres ultimativt”. Teksten blev bearbejdet af redaktøren inden offentliggørelsen.

© klaus@kjoeller.dk

[overskriftsmulighed: Hvorfor alle de nye ord?]

Hvorfor siger man ’task force’ i stedet for ’arbejdsgruppe’? Hvorfor ’implementere’ i stedet for ’anvende’ eller ’virkeliggøre’? Og ’eksekvere’ i stedet for ’udføre’?

Den, der bruger de særlige ord, signalerer, at han er med på det nye. Hvis din leder begynder at skrive ’FYI’ (= for your information) i sine e-mails til dig, så kræver det mere end almindeligt mod af dig at blive ved med at skrive ’Til din orientering’ til ham. Du kan ikke være ’omstillingsparat’ og ’forandringsklar’ og samtidig hænge fast i et gammelsprog, som din leder har forladt.

Men hvorfor begynder ledelsen at tale på nye måder? For at skabe og vedligeholde optimisme hos medarbejderne må ledelsen selv hele tiden være på vej. Dynamik og nytænkning signalerer ledelsen bl.a. i sprogbrugen, hvor man opsnapper nye ord fra ledelsesforskning og managementbranchen. Det ville være ledelsessvigt at lade organisationens sprogbrug være uændret. Sproget må hele tiden ændre sig for at signalere dynamik over for medarbejdere, aktionærer og journalister.

I øjeblikket sket det ved, at man bruger ord som ’outsourcing’, ’benchmark’, ’innovation’. ’coaching’ og ’kick off’, når man officielt taler om, hvad der sker i organisationen. Jeg gad nok se den ledelse, som fortsat tør bruge udtryk som ’købe tjenesteydelsen’, ’målepunkt’, ’finde på noget nyt’, ’vejlede’, ’begynde’ i stedet for de udtryk, som er hotte i øjeblikket. Ved at tale som de andre ledelser på vej frem signalerer man, at man selv er en ledelse på vej frem.

Og man sender de ansatte på kurser, hvor de bl.a. lærer om Lean Management. For ganske få år siden var det andre filosofier og dermed andre ord, man lærte på de stort set samme kurser. Det er nødvendigt for kursusbranchen at forny sig for at holde forretningen i gang. Men det gælder generelt inden for den humanistiske og sociale forskning, som ikke i så høj grad kan måle og veje, at der er et stort indre pres for hele tiden at signalere, at man flytter sig. Og her er sprogbrugen taknemmelig. Selve ordet ’sprogbrug’ har i øvrigt længe været forældet; nu hedder det ’diskurs’. Jo mindre tydeligt det er for de involverede og omverdenen, at man flytter sig på væsentlige områder, jo vigtigere er det at ændre på områder, som enhver kan få øje på: sproget og eventuelt også lave ændringer i organisationens struktur og flytte domicil eller bare bytte kontorer i organisationens bygning. Ændring af navn, logo og designmanual er også gode muligheder.

Når den sproglige operation lykkes, så skaber alle de nye ord og udtryk en slags ekstase i virksomheden, som giver energi til nye erobringer. Og hvis der skulle være enkelte ansatte, som stadig synes, at det er kejserens nye klæder, så må de bare supercoaches bedre. FYI: den innovative diskurs skal dybdeimplementeres ultimativt.

Øverst i dokumentet