|
|
Den ildevarslende stilhed om dansk udlændingepolitik
Nu er også vores nuværende statsminister set med cykelhjelm
Af Klaus Kjøller
Ingen ved vist i øjeblikket, hvordan dansk udlændingepolitik egentlig er i
praksis. Sagen om dansk udlændingepolitiks nuværende tilstand er præget af
øredøvende stilhed fra hovedaktørerne. Stilheden brydes af og til markant af
selvmodsigelser, irettesættelser af pressen og benægtelser af fakta. Det
fortælles, at høner og andet fjerkræ kan ligge helt lamslået, når de
fornemmer, at de er ved at blive slagtet. Mærkeligt, for man skulle tro, at
deres instinkter bød dem at spæne alt, hvad de kan, for at undgå øksen.
Muligvis er det et lignende fænomen, som vi i øjeblikket oplever i dansk
politik.
Foghs hjemkomst fra fransk sommerferie var som sædvanlig ventet med
spænding. Pressen finder det egentlig provokerende, at en statsminister i
flere uger kan være utilgængelig. Dog var han under Tour de France set på et
fransk bjerg iført cykeludstyr, herunder cykelhjelm. Dette er en detalje, som
jeg endnu ikke har set nogen dansk kommentator drage de fulde konsekvenser
af. Det vil jeg vende tilbage til.
Fogh vendte ikke hjem med en løsning på, hvordan den danske
udlændingepolitik opretholdes. Det overraskede vist mange. Ganske vist
erklærede han, at regeringens ”faste og fair” udlændingepolitik ville
fortsætte, og han understregede, at der jo i direktiverne om arbejdskraftens
fri bevægelighed var en klausul om at ”svig og misbrug” skulle undgås. Og så
annoncerede han en henvendelse til EU angående den seneste kendelse fra
EF-domstolen, som tillod udlændinge, som uretmæssigt opholdt sig i et andet
EU-land, at komme lovligt her til landet, fx i kraft af ægteskab med en
EU-borger. Den kendelse ville man forsøge at få ændret. Den gik over stregen.
Foghs strategi over for det eksplosive emne, udlændingepolitikkens
kollision med EU-direktiverne, var altså: nedtoning. Der er ingen grund til
panik: Alt – eller næsten alt – er under den sædvanlige kontrol. Der er –
bortset fra detaljen med dem, der opholder sig ulovligt i EU – ikke noget at
komme efter.
Meningsmålinger har allerede sendt en alvorlig advarsel til regeringen. En
måling har givet oppositionen klart flertal. Dansk Folkeparti står til
betydelig fremgang i flere målinger. Det har længe været en grundlov i dansk
politik, at jo længere oppe på dagsordenen dansk udlændingepolitik står, jo
flere stemmer får Dansk Folkeparti. Det er faktisk den lov, der i sin tid
skaffede Fogh regeringsmagten. En anden alvorlig advarsel ligger i, at Dansk
Folkeparti lige fra sagens begyndelse tydeligt har sagt, at hvis ikke
regeringen udviser tilstrækkelig handlekraft i sagen, så vil DF ikke lægge
stemmer til regeringens finanslov.
Der er ingen tvivl om, at mange præmiejurister i ministerier og styrelser
allerede i flere måneder har arbejdet ihærdigt på forslag til, hvad man skal
gøre. Hvis de havde fundet en løsning på tidspunktet for Foghs hjemkomst, så
ville vi have hørt om den. Ingen statsminister, og slet ikke Fogh, går
frivilligt i defensiven, således som han gjorde, da han vendte hjem.
Siden var der radiodødt omkring spørgsmålet i et par uger. Selv Pia
Kjærsgaard var påfaldende tavs. Ganske vist blev hun dramatisk sat ud af
spillet i en uge efter sit ildebefindende på partiets sommergruppemøde, men
hun blev siden set bl.a. til en biografpremiere med to børnebørn. Og imens
varmede statsministerfruen op til sin deltagelse i tv-udsendelsen ”Vild med
dans”. Vi er blevet fyldigt og klart informeret både om vabler og hendes
yndlingsdans, vals, men hun er også til det latinske. Og det er ganske vist,
for vi har alle sammen set det.
Den eneste fornuftige analyse af stilheden ville være, at der samtidig var
intense kontakter mellem statsministeren og Pia Kjærsgaard, og mellem
finansminister Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl, finansordføreren fra DF.
Sådanne intense uformelle kontakter gør samtidige, kraftige udmeldinger i
offentligheden upraktiske. Men der var netop ikke den slags kontakter. De
eneste kontakter mellem parterne var efter sigende en buket blomster fra
statsministeren til partilederen på sygelejet. Og en kort telefonsamtale hvor
Løkke orienterede Thulesen Dahl om hovedtræk i det finanslovsforslag som
regeringen fremlagde d. 26. august.
Den eneste forklaring på den rungende stilhed både på de indre og de ydre
linjer er, at juristerne endnu ikke har fundet løsningen. De seneste tumulter
omkring integrationsministeren og hendes forhold til sin Udlændingeservice
har tegnet en administration, som danser på stedet. Hvor er de tidligere
tiders flamboyante Fogh, som sikkert fører sin dame i tangoen? Uanset om
damen hedder Pia, Helle eller Birthe. Det er Birthe der i øjeblikket
dominerer på dansegulvet. Hun træder en forrygende passo del diablo med
pressen. Der fnyses og trampes og knejses. Ingen tvivler på at lidenskaberne
er ægte. Den sportslige sværhedsgrad overstråler det æstetiske udtryk.
Forstærket med eksperter i forvaltningsret og oppositionspolitikere kræver
pressen Birthe nedlagt omgående. Samtidig melder Fogh, at der ikke er nogen
vaklen: Udlændingepolitik og Birthe er så faste i kødet, som de altid har
været.
Men det er Pia Kjærsgaard slet ikke enig i. Hun har i flere interview i
anledning af sit ildebefindende klart fået indflettet, at hun anser
statsministerens udsagn om
udlændingepolitikkens aktuelle tilstand for ”vrøvl”.
Og i politik er det nu engang sådan, at den, der sidder med de afgørende
stemmer, også i sidste ende har nøglen til, hvordan virkeligheden officielt
bør opfattes. Det ved Fogh og hans rådgivere selvfølgelig også bedst af alle.
Birthe Rønns berserkergang med pressen tvinger Fogh til at holde en kurs, som
han ved, han er nødt til at ændre inden længe, hvis han vil have Dansk
Folkepartis støtte til finansloven. Et af Fogh ledelsesprincipper er altid at
støtte en minister, som pressen dømmer ude. På denne måde har de ret tekniske
sager om Udlændingeservices information af borgerne, fået meget store
konsekvenser for, hvor fri Fogh er til at manøvrere i forholdet til Dansk
Folkeparti.
Hvis regeringen undervurderer Dansk Folkepartis mod til at vælte
regeringen på finansloven, så kan vi om nogle måneder have et folketing, som
ser meget anderledes ud. Men de jurister, som i øjeblikket ikke kan finde en
vej frem for regeringen, de vil jo stadig ikke kunne finde en vej frem for
ligegyldig, hvilken regering vi har.
Uhyggen breder sig. Og i sådanne situationer ligger det til den
menneskelige natur at tolke tildragelser som varsler for, hvad fremtiden
måtte bringe. Og her er det så, at det, at statsministeren i sommer viste sig
med cykelhjelm, ikke er til at komme udenom. Det er sket en gang før, at en
dansk statsminister viste sig med cykelhjelm. Og vi ved alle hvad der
derefter skete.
Øverst i dokumentet
|
|