|
|
Lederens fornemmelse for
Ingrid
Enhver leder bør tage
Ingrid-diplomet. Det udstedes efter en prøve, som består i, at lederen
en hel dag udelukkende lytter og kun siger ’ja’, ’nej’, ’øh’ og ’jeg
skal lige være helt sikker på, at jeg har forstået dig rigtigt’.
Af Klaus Kjøller
Intet er så
godt, at det ikke kan give anledning til bekymring. Næsten alle er i
arbejde. Godt, javel. Men de chefer, som ikke har fornemmelse for
arbejdmiljø, er i øjeblikket ekstra hårdt angrebet af høje
sygdomsstatistikker og personalegennemtræk. Der flygtes fra de dårlige
arbejdspladser som aldrig før. Ledere, som har svært ved vedligeholde
og styrke de ansattes lyst til arbejdet og til arbejdspladsen, må snart
lukke og slukke.
Alle ledere ved
selvfølgelig godt, at motivation er nøglen til trivsel og dermed
produktion. Men for at motivere skal man kunne lytte og forstå, hvad
man hører. Selv den mest diplombeklædte leder
er ikke bedre end hans evne til at lytte til
personalet i hverdagen.
Men det handler
om meget mere end at lytte. Det handler om at turde noget ansigt til
ansigt med de ansatte.
Tag lederen
Ingrid fra tv-serien Rejseholdet. Hun er i tæt menneskelig kontakt med
sine ansatte på godt og ondt. Selvfølgelig har hun formelle
magtbeføjelser, men udfordringen er at få de ansatte til at acceptere,
når hun bruger dem. Hvis hun tvinger en ansat til noget, som den
ansatte ikke kan se fornuften i, så svækker hun sin position som leder.
Man kan også sige, at hun svækker de varme positive følelser omkring
sin person, som hun har brug for hos personalet. Rejseholdet fungerer i
høj grad som en familie: Der er stor respekt for de individuelle
forskelle og en åbenhjertig diskussionsform. Ingrids evne til at holde
en intensiv og sagligt fokuseret diskussion i gang omkring sig er i
virkeligheden gruppens største aktiv. Ligegyldigt hvilke vanskeligheder
gruppen har internt og eksternt, så kan en tur gennem gruppens
diskussionsturbo finde en vej frem. Og når hun beslutter noget, så
sørger hun for, at selv den, der måtte være imod beslutningen, forstår,
at hun egentlig er ked af, at vedkommende ikke er enig.
Ja, jeg ved
godt, at Rejseholdet er fiktion, og at man i en populær tv-føljeton
selvfølgelig hele tiden skal se mysterier blive opklaret og
personalevanskeligheder falde i hak. Det er jo ren fiktion, når der
aldrig tales om ting som 37-timers arbejdsuge,
medarbejderudviklingssamtaler og ansattes ret til ferie. Og i
betragtning af de problemer, som politiet efter politireformen har haft
med at rykke ud til akutte politiopgaver, så er det også påfaldende, at
Rejseholdet altid fluks er på pletten.
Men Ingrid er
god at lære af, hvis man er en leder, der lider af personalegennemtræk.
Det, Ingrid hele tiden gør helt naturligt, er der en del ledere, som
desværre sjældent eller aldrig gør. Måske tør de ikke få personalet så
tæt på; måske orker de ikke al den diskussion. Men en del af dem har
også det problem, at de allerede betragter sig selv som lyttende
ledere. Derfor kan de efter deres egen bedste vurdering slet ikke lære
noget nyt af Ingrid.
Jo sværere en
leder har ved at finde fejl hos sig selv, jo sværere er han at ændre.
Nogle ledere er desværre alt for gode til at bruge deres formelle magt
til at tage ordet og beholde det for at male en sprækkeløs idyl frem.
Han hører slet ikke at personalet skærer tænder imens. Eller også hører
han det, men har ikke styrken og modet til andet end at fortsætte med
at prædike.
Enhver leder
bør derfor tage Ingrid-diplomet. Det udstedes efter en prøve, som
består i, at lederen en hel dag udelukkende lytter og kun siger ’ja’,
’nej’, ’øh’ og ’jeg skal lige være helt sikker på, at jeg har forstået
dig rigtigt’.
Hvis du
betragter dette forslag om Ingrid-diplomet som vanvid, så er dit
arbejdsmiljø allerede alvorligt forurenet.
Klaus
Kjøller, d. 21/8 2008
Øverst i dokumentet
|
|
