Gør som kongehuset
Som nyansat søger man en
fornuftig forklaring på absurditeter, som alle andre tilsyneladende
lever helt afslappet med
Af Klaus Kjøller
Den første dag
fik du at vide, at der ikke er faste pladser i frokoststuen. Men
virkeligheden viser sig at være en anden. Gennem trial and error dæmrer
det for dig, at nogle pladser skam er langt mere faste end andre.
Du kan som
nyansat have forberedt dig nok så godt ved at studere hjemmesiden og
læse eventuelle pjecer. Og ved at have stillet rigtigt fornuftige
spørgsmål ved ansættelsessamtalen.
Men bag enhver
officiel forklaring skjuler sig en virkelighed, som kan være
overraskende anderledes. Måske direkte modsat.
Alle modtager
dig med venlig opmærksomhed. Lederen holder måske en pæn lille
velkomsttale. Men alligevel kan der godt mangle banale ting, f.eks. en
fungerende computer på det kontor, hvor du kort efter forventes at gå i
gang med stabler af opgaver. Og hvis der står en fungerende computer,
så kan der mangle e-mail-adresse til dig og dermed kodeord og adgang
til arbejdspladsens it-system. Og det kan måske tage flere dage at få
det. Og det går kun i orden, fordi en anden ansat yder en helt
ekstraordinær indsats.
Som ny lærer
man gennem selvoplevede modsigelser. De er forhåbentlig ikke så grove
som dette eksempel. Men mindre kan også gøre det. Den ny er meget
følsom over for paradokser, løgne og hykleri på den nye arbejdsplads.
Man søger en fornuftig forklaring på absurditeter, som alle andre
tilsyneladende lever helt afslappet med. Samtidig med, at man hele
tiden mest muligt ligner én, der arbejder uden at være spor ramt af
kulturchok.
Men
udfordringerne går også den anden vej. Enhver nyansat er en prøvelse
for en arbejdsplads. Gennem den nye konfronteres alle på arbejdspladsen
med de selvmodsigelser, fortielser og ønsketænkninger, som alle har
vænnet sig til at leve trygt og godt med i det daglige. At modtage en
nyansat kan sammenlignes med at indføre en ny kæreste i en familie.
Familiens sære skikke og ritualer, familiemedlemmers skjulte galskaber,
slægtens tabuer – alt det og mere til skal man have den nye kæreste til
at acceptere. Eller i det mindste leve med. Enhver familie, som ofte
modtager nye kærester i deres midte, ved hvor udmattende det kan være,
når kærester fyres og en ny snart efter kommer på besøg. For ikke at
tale om skilsmisser.
På mange
arbejdspladser beder man den ene flytte, hvis der opstår en fast
pardannelse. Men på én arbejdsplads er det modsat. Her bygger hele
arbejdspladsen på, at alle er i tæt familie med hinanden. Det er
kongehuset. Uden rekrutteringsbureauer eller formelle
ansættelsessamtaler finder kongefamiliens kønsmodne medlemmer selv
partnere og dermed også arbejdskolleger til alle de andre i kongehuset.
Det kan ske over hele verden, til olympiader, på barer eller til fest
hos vennerne. Midlet mod mislykkede ansættelser og dermed hurtige
fyringer er en meget lang prøvetid, inden man officielt præsenteres for
chefen, dronningen, ansættes (via giftemål) og begynder det egentlige
arbejde med børneproduktion og repræsentation.
Rekrutteringsmetoden
er urealistisk de fleste steder, bl.a. fordi den er yderst tidskrævende
og med et meget svævende ansættelsestidspunkt. Alligevel kan enhver
kommune, styrelse eller privat virksomhed lære af kongehusets metode.
For jo mere de ansatte brænder for deres arbejdsplads, jo mere villige
er de til at investere deres personlige netværk i at finde en ny, som
passer ind på arbejdspladsen. Og nænsomt indvi den nye i
arbejdspladsens skjulte skandaler og kollegers ekcentriciteter i god
tid inden selve ansættelsen.
Klaus
Kjøller, d. 24/4 2009
Øverst i dokumentet
|
