|
Kjøller forside à alle artikler
à
Manus: Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø |
[senest revideret 9/9 2011]
|
|
Titel
og medium
”Kurset, vi venter på” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 09 2011 (september). |
|
|
|
Kurset, vi venter påAf Klaus Kjøller,
forfatter og lektor
Det er svært at være imod kurser i sikkerhed, samarbejde og forebyggelse af mobning. Eller være imod, at hele afdelingen holder en temadag, hvor man finder sine fælles værdier og opstiller planer og mål for samarbejdet. Kurserne giver inspiration, viden og tekniske færdigheder til arbejdsmiljørepræsentanterne. Men én ting er at gå på kurser. Noget helt andet er at omsætte det, man lærer, i praksis. Man må nok også være ærlig og indrømme, at en del ansatte har haft negative oplevelser med sådanne kurser og temadage: en masse gode og måske endog imponerende store ord, som det er svært at få omsat til noget konkret i hverdagen. Min erfaring er, at det eneste garanterede udbytte ved at deltage i et kursus som tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant er, at man får snakket med kolleger fra andre arbejdspladser om alt muligt. Dette netværksarbejde er også værdifuldt og kan være hyggeligt. Og smalltalk i krogene kan tilmed afhjælpe et officielt programs lurende kedsomhed. Men udfordringen for de enkelte deltagere er altid at få kursets faglige indhold til at gøre en forskel i hverdagen. Det er jo den officielle idé med at bruge dyrebar arbejdstid på formålet. Men her gælder så arbejdsmiljøkursernes nådesløse Matthæusprincip: "For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod" (Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 29). Et dårligt miljø er ofte meget resistent over for kurser. Hvorimod et godt miljø vil suge kursernes indhold til sig. Umiddelbart kan det lyde mærkeligt. For hvis miljøet på en arbejdsplads er dårligt, så er der jo netop et særligt stort behov for at få omsat kursernes faglige indhold til gavn for alle. Men når arbejdsmiljøet er dårligt, så skyldes det som regel i høj grad, at ledelsen er dårlig. Og dårlige ledelser placerer ofte årsagen til det dårlige arbejdsmiljø alle andre steder end hos sig selv. En dårlig leder kan derfor bruge arbejdsmiljøkurser og temadage for personalet til at dokumentere opad i systemet, at han arbejder ihærdigt på at forbedre miljøet – samtidig med at han i realiteten blokerer for enhver væsentlig forbedring, fordi han nægter at indse, at han selv er problemet. Selv de mest velindrettede kurser, som fremføres af stjernepædagoger, vil derfor typisk prelle af på sådan en arbejdsplads. Vejen frem her er ikke flere kurser. Vejen frem er at tvinge lederen til at få en mere realistisk opfattelse af forholdene. Hvis arbejdsmiljøet derimod er godt, så er der ikke et stort, akut behov for kurser og temadage. Men til gengæld vil udbyttet blive stort, fordi ledelsen og de ansatte i forvejen er gode til at samarbejde om alt muligt. Derfor vil de også let få øje på selv små ting i kurserne, som kan gøre deres samarbejde endnu bedre. Selv et elendigt kursus afholdt af en søvndyssende underviser vil derfor kunne gøre sådan en arbejdsplads bedre. Og gode kurser kan føre til mirakler. Det kursus, som der nok er allermest brug for, er et kursus i, hvordan indholdet i alle de fine arbejdsmiljøkurser bliver omsat til virkelighed på arbejdspladserne – især på de arbejdspladser, hvor miljøet er dårligt. Sådan et kursus kunne ikke alene gøre danskere i arbejde endnu mere lykkelige og tilfredse end vi er i forvejen. Men også gøre Danmark til et forretningseventyr, som kunne skabe arbejde til alle.
|
|