Titel og medium

”Frivilligt overarbejde” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 12 2011 (december).

Frivilligt overarbejde

Af Klaus Kjøller, forfatter og lektor

Det frivillige arbejde breder sig overalt.

Da mængden af danskere uden lønnet arbejde er kraftigt vokset de senere år, så er markedet for frivilligt arbejde også vokset. Og det er ikke mere bare Røde Kors og det lokale frivilligheds- og aktivitetscenter, man går hen til, hvis man ønsker at berige sig selv og andre med sin frivillige indsats. Der er også opstået rejsebureauer, som har specialiseret sig i at gøre det muligt for frivillige at hjælpe børn i Afrika, bygge en skole i Asien, redde skilpadder i Sydamerika eller arbejde med løver, elefanter og orangutanger. Udvalget inden for frivilligt arbejde er efterhånden uendeligt.

Og også sprogligt har det frivillige arbejde bredt sig. Selve betegnelsen ’frivilligt arbejde’ gør jo automatisk alle almindelige lønmodtagere til nogen, der udfører ufrivilligt arbejde dvs. arbejder under tvang, hvilket jo er klart negativt, ja afskyeligt. Derfor er det egentlig groft manipulerende at det er lykkedes at markedsføre betegnelsen ’frivilligt arbejde’ overalt. Fordi man så samtidig stempler almindeligt arbejde som ’tvangsarbejde’.

Det man kalder ’frivilligt arbejde’ burde jo rettelig hedde ’ulønnet arbejde’. Men denne nøgterne betegnelse lyder politisk ukorrekt og undertrykkende, fordi den fokuserer på, at personer, som udfører sådanne aktiviteter, faktisk ikke udfører et rigtigt, nemlig lønnet arbejde.

Det frivillige arbejde har også bredt sig sprogligt langt ind på de territorier, som tidligere tilhørte det rigtige arbejde: jobformidling. F.eks. skriver Frivilligcenter Bistand på sin hjemmeside www.sr-bistand.dk således:

”I frivilligformidlingen lægger vi stor vægt på at formidle netop dét job, der passer til dine ønsker og kvalifikationer. Samtidig forsøger vi at skabe overensstemmelse mellem dine forventninger til jobbet og organisationens forventninger til dig. Gennem en samtale med vores frivilligkoordinator foretages en afklaring samt en søgning i vores jobdatabase for at finde det job, der matcher dig.”

Bortset fra udtrykket ’frivillig’, så kunne denne tekst bruges af ethvert center, der formidlede rigtige, lønnede jobs til rigtige arbejdssøgende. Ovenikøbet tilbyder frivilligcentret også samtaler, hvor ”du kan høre mere om nogle af de mange muligheder, der kan være for netop dig.”

Men det lønnede arbejde har endnu ikke helt opgivet kampen mod at blive marginaliseret af det frivillige arbejde. F.eks. kan en socialrådgiver på dagpenge eller efterløn godt arbejde frivilligt i et krisecenter, men kun de første fire timer om ugen. Hvis socialrådgiveren arbejder fem eller flere timer om ugen, arbejder hun altså ikke længere frivilligt, men ufrivilligt og skal i tilgift bøde med fradrag i dagpenge eller efterløn. Hun arbejder altså ikke alene under tvang, men skal samtidig selv betale en del af sin løn.

Dette er naturligvis et hårdt slag, som det lønnede arbejde her retter mod det frivillige.

Men spørgsmålet er, om det lønnede arbejde kan holde skansen i længden. For hvis man opfinder og udbreder udtrykket ’frivilligt overarbejde’, så kan enhver jo straks høre, hvor absurd det lyder, at det frivillige overarbejde, som socialrådgiveren udfører, skal hun selv betale for. Ikke engang offentligt ansatte DJØFere som i gennemsnit har 5 timers overarbejde hver uge, skal jo selv betale for at få lov til at udføre deres overarbejde. De får lov at arbejde helt gratis.

Klaus Kjøller, d. 21/11 2011

Øverst i dokumentet