Titel og medium

”Facebook, du som er i cyberspace” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 6 2012 (juni).

Facebook, du som er i cyberspace

Af Klaus Kjøller, forfatter og lektor

Facebook og andre sociale medier har modbevist, at mennesket er ubodeligt ensomt, således som mange store forfattere og filosoffer har påvist i tykke, lærde værker. Vi er ikke alene. For vi er mere på end nogensinde. Det gælder selvfølgelig også chefer og ansatte i en virksomhed eller organisation.

De sociale medier giver ethvert menneske – og enhver ansat – ideelle muligheder for at vise sig frem – og dermed få anerkendelse og bekræftelse af det selvbillede, som vises frem. Og det har revolutioneret mange menneskers liv, at de har denne mulighed. Man bliver høj af det. Selv et almindeligt menneskeliv, som før facebook tog sig helt betydningsløst og gråt ud, kan de sociale medier give sus og glamour.

Det, de sociale medier giver – deres særlige produkt – er anerkendelse og selvbekræftelse. Og det er livsnødvendigt at få det. Uden det, bryder et menneske sammen. Det er en almindelig blødgøringsteknik ved tortur og hjernevask at begynde med helt at isolere en person fra enhver anerkendelse og selvbekræftelse. Mange facebookbrugere får derfor forståeligt nok svære abstinenser, når de ikke kan komme på.

Før facebook og twitter var det kun Gud, som var med én overalt i livets afkroge, og som derfor kunne anerkende og bekræfte værdien af alt, man gjorde. Hvis man altså troede på ham. Nu er alle ens venner og alle nysgerrige med én ned i livets detaljer. Du har chefen med, når du duplikerer sangen til barnedåben – hvis altså du laver en opdatering om det. Hvis bare man selv tror på, at det er værd at fortælle, så har man hele verden hængende over skuldrene: familie, kolleger, chefer, gamle kærester, skattemyndighederne. Det kan man i hvert fald forestille sig. Og det gør rigtig mange med stor vellyst.

Men det er selvfølgelig stadig kun Gud, der egentlig ved, hvad der i virkeligheden foregår inde bag alle opdateringer og åbenhjertige betroelser. Men Gud er aldrig på facebook og sætter aldrig flueben ved ”likes”, så mange tvivler på, om han stadig findes.

Men chefen findes. Også på facebook. Og også han kan bruge de sociale medier til at uddele anerkendelse og selvbekræftelse til sine ansatte. Og han og alle i virksomheden kan fremvise sig selv, således som man gerne vil se ud. Og alle kan bekræfte og anerkende hinanden. Men en leder, som ikke i forvejen er god til at lede ved at bekræfte og anerkende de ansatte, kan ikke bruge facebook til noget, som han ikke allerede kan bruge e-mail til.

Facebook er lumsk. For facebook forstørrer både gode og negative sider af lederens personlighed, fordi facebook kræver, at lederen bruger platformen til mere end lige præcis det at være Leder. En arbejdsplads, hvor der i forvejen er dårligt klima, risikerer derfor at alt det slemme bliver endnu værre med facebook som ekstra spionredskab og med udhængning til spot og spe. Men bruger man facebook vellykket i sin ledelse, får man samtidig personalet til at svulme af anerkendelse og bekræftelse.

Men alt med måde. Lederen må selvfølgelig passe på, at personalet ikke bliver så høje af hans opdateringer og likes, at de glemmer at løsrive sig for at passe kunderne ude i den rigtige virkelighed, som trods alt stadig findes. Så længe det varer.

Klaus Kjøller, d. 23/5 2012

Øverst i dokumentet