Kjøller forside >> alle artikler
>> Manus: Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø |
[Først lagt op marts 2015; senest
revideret 31/10
2019]
|
Titel
og medium
”Mohammed Jones mod terror” offentliggjort som klumme i Magasinet Arbejdsmiljø 03 2015 (marts). |
|
|
Mohammed Jones mod terrorAf Klaus Kjøller, forfatter og
universitetslektor Det
bedste værn mod terror mod en arbejdsplads er tilsyneladende, at
arbejdspladsen er usynlig. Således er den satiriske internet-tegneserie
”Jesus and Mo” nu udkommet som bog på dansk uden oplysning om forlag og
forfatter. Siden Jyllands-Postens Muhammedtegninger i 2005 har den
anonyme tegner, som kalder sig Mohammed Jones, og som aldrig står
offentligt frem, hver uge offentliggjort sin religionssatiriske stribe
med voksende succes. Hver gang terrorister har succes med at få
etablerede medier til at dæmpe satiren af frygt for konsekvenserne, så
vokser den anonyme tegneserie ”Jesus and Mo”s markedsandele, fordi
arbejdspladsen befinder sig i Ingenmandsland, hvor terrorister ikke kan
nå den. Den
terrorist-krænkende arbejdsplads ”Jesus and Mo” vokser altså i fred og
ro, fordi den benytter det billigste og mest effektive terrorværn:
anonymitet. Imens må andre terrortruede, synlige arbejdspladser bruge
stadig flere penge og mere tid på at øge sikkerheden og håbe, det
virker. Det
ville være smart, hvis også Folketinget, Kongehuset, synagoger,
moskéer, politistationer, kommuner og statslige institutioner kunne
bruge anonymitet som værn mod terror. Men det går ikke. Og anonymitet
duer heller ikke for arbejdspladser, der beskæftiger sig med
infrastruktur som eksempelvis havne, lufthavne, vandværker og firmaer,
der opbevarer store mængder data om borgere. Eller globale og kendte
virksomheder som Mærsk, Danfoss, Grundfos, Lego eller Arla og deres
afdelinger i udlandet, hvor hverken hovedsæder eller afdelinger i
udlandet kan være usynlige uden samtidig at ødelægge forretningen. Og
selv for Mohammed Jones og hans danske forlægger er det svært at bevare
anonymiteten, når de skal promovere ”Jesus og Mo”. Forfatter og
forlægger blev op til udgivelsen interviewet i tv af DR2 Deadline-vært
Niels Krause-Kjær. Deres stemmer var forvrængede og ansigtstrækkene
slørede, men det er åbenlyst for enhver potentiel terrorist, at
Krause-Kjær og formentlig hans redaktion i DR nu kender både Mohammed
Jones’ og den danske forlæggers identitet. I Berlingske ønskede den
journalist, som skrev en artikel om udgivelsen: ”Forlægger tør ikke
lægge navn til ny Muhammed-satire” hverken sit navn eller foto anført
ved artiklen. Men det er klart, at adskillige på redaktionen, bl.a.
avisens kultur- og chefredaktør ved, hvem journalisten er. En fanatisk
terrorist, som jagter trofæet Mohammed Jones, har altså i kølvandet på
boglanceringen fået flere knapper i store danske medier, som han kan
trykke voldeligt på, for at få Mohammed Jones’ og hans danske
forlæggers rigtige identitet udleveret.
Derfor
er der til syvende og sidst ikke andre midler mod terror end den dyre
forebyggelse med adgangskontroller, politi og PET. Selv om det engang
skulle lykkes os her i landet at få alle medborgere til at elske vores
demokrati så meget, at vi alle står ubrydeligt sammen mod terror, så
kan vi ikke hindre fanatikere fra en udenlandsk terroristlejr i at rejse hertil for at
score et trofæ, som gør dem til helte blandt deres egne. Hvis vi skulle
forebygge det, så skulle vi
pålægge os total selvcensur og aldrig sige noget, som kunne ”krænke” en
eller anden bevæbnet galning på denne jord. En
sådan selvcensur ville indebære, at hele vores land blev usynligt. Ikke
kun et usynligt demokrati, men endnu værre: et usynligt ikke-demokrati.
Og så kan det hele jo være ligemeget.
Klaus Kjøller, d. 23/2 2015
|
|