Kjøller forside à alle artikler à Manus: Dansk, olé! Anmeldelse af Dansk Sprognævns Årsberetning 1983, 48 s. kr. 32,65. Gyldendal.

[senest revideret 16/4 2005]

Titel og medium

”Dansk, olé!”, anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 26/9 1984, af Dansk Sprognævns Årsberetning 1983, 48 s. kr. 32,65. Gyldendal..

Dansk, olé!

Klaus Kjøller

Dansk Sprognævn har besvaret 7246 mundtlige og 564 skriftlige spørgsmål i 1983 – om alt mellem himmel og jord

I 1983 har Dansk Sprognævn besvaret 7246 mundtlige spørgsmål og 564 skriftlige spørgsmål. En lille del af de skriftlige (23) er gengivet i årsberetningen.

Langt de fleste af spørgsmålene til nævnet kan besvares af den “vagthavende” ved opslag i ordbøger og eftersyn i nævnets store citatsamling som i 83 er vokset med 13.000 til i alt 655.000. Men visse særligt vanskelige eller prekære spørgsmål besvares først efter drøftelse i nævnets arbejdsudvalg. Det sker fx når Indenrigsministeriet spørger hvad man bør kalde nogle nye skoler til uddannelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Betegnelsen Skolen for ergo- og fysioterapeuter findes uheldig fordi man kan tro at det kun er en skole for færdiguddannede. Man anbefaler betegnelsen Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen efter en grundig overvejelse af 4—5 muligheder.

Arbejdsudvalget har også behandlet et spørgsmål fra en præst i folkekirken angående det nye forslag til ritual for brudevielse. Hvad er forskellen på at spørge: “Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?” og “Er det din vilje at leve med hende (ham) i troskab og kærlighed alle jeres livs dage, gode såvel som onde, efter den nåde, Gud vil give jer?” Er det der spørges efter i den første, nugældende version, et løfte om livsvarig kærlighed, mens der i det andet, nye forslag mindre forpligtende spørges efter brudeparrets redelige vilje og hensigt?

Nævnet synes ikke der er denne betydningsmæssige forskel som Kirkeministeriets liturgiske kommission har underbygget sit ændringsforslag med. Nævnet finder derfor at “begge spørgsmål til brudeparret vedblivende kan og bør formuleres med vil ligesom i vielsesritualerne af 1685, 1897 og 1912”.

Dette svar er utypisk fordi sprognævnet tilsyneladende blander sig i en terminologisk strid uden at være bedt om det. Mere typisk er det svar som nævnet giver til en part i en injurieretssag angående ordet fascisme. Svaret er pinligt neutralt og lige anvendeligt for anklager og forsvarer. [Her havde avisen ændret teksten til det mildest talt misvisende: ’pinligt og neutralt’ i stedet for manussets ’pinligt neutralt’]

Nævnets sprogfolk udtrykker sig klart og levende, for ikke at sige tæskelækkert, om ofte ret kringlede sager. Med helt ubetalelig kontrasteffekt har man også ladet Torben Brostrøm komme til orde for at definere knækprosa: “Det er såkaldte prosadigte eller frie vers, der må forstås som oplevelseshelheder, selvstændige meningshelheder, der har en anden intern sproglig organisation end ræsonnerende meningstilkendegivelser. Den talende er et fiktionsjeg, som arbejder med særlige under- og overtoner, koncentration af billeder, ironi, bevidste stilforskydninger fra vulgaritet til forfinelse. Resultatet kan gerne være et engageret virkelighedsudsagn, men ikke entydigt, prosaisk.”

Eller på almindeligt rugbrødsdansk “En udtryksform der i virkeligheden er prosa, men som på grund af den typografiske opstilling ser ud som lyrik.”

KLAUS KJØLLER

,