|
Kjøller forside à alle
artikler à Manus: Anmeldelse af Retskrivningsordbogen 1986. |
[senest revideret 18/4 2005]
Titel og medium
Anmeldelse af Retskrivningsordbogen 1986 i Kristeligt Dagblad 25/9 86. |
|
|
|
|
|
|
De fleste læsere kan sikkert stadig huske sprogdebatten i sommeren 85. Mange deltog, få kendte til de realiteter den handlede om, og de sprogfolk som pludselig befandt sig i mediernes søgelys, var desorienterede. Men nu er den her altså, den bog det hele drejede sig om, godt et år efter afslutningen på den debat den vakte. Retskrivningsordbogen udarbejdes af Dansk Sprognævn og godkendes af Kulturministeren. Det er den bog som fastsætter hvorledes man skal stave i alle eksamensberettigede skoler og statslige institutioner (ministerier og styrelser m.m.) Men den har stor praktisk betydning overalt hvor der produceres tekster, særligt inden for avis- og litteraturindustrien. Men forbindelsen går også i høj grad den anden vej. Langt størteparten af de citater Nævnet dagligt indsamler til sin enorme seddelsamling, hentes fra aviserne, endda fra et meget begrænset udvalg. Man kan, lidt respektløst, beskrive Retskrivningsorbogen som sprogforskernes status over 30 års stavestrømninger i først og fremmest den københavnske dagspresse. NÆVNET ER forsigtigt. Lad det være sagt med det samme: Der er ikke i denne ny udgave noget som kan måle sig med revolutionen i 48 hvor de små begyndelsesbogstaver indførtes i navneordene, å afløste aa, og datidsformerne kunne, skulle og ville, erstattede kunde, skulde og vilde. Men Nævnet er også sejt. I indledningen læser man følgende om debatten i 85: “Resultatet blev, at Sprognævnet ændrede manuskriptet til ordbogen mht. enkelte detaljer, hvoraf den vigtigste var, at optagelsen af former som fx gymnasie ved siden af gymnasium blev udskudt til en senere udgave af ordbogen.” Det er svært ikke at komme til at tænke på den engelske satiriske serie i TV, og bryde ud i et ”Majonæs, minister!” Dette var altså den indrømmelse disse sprog-embedsmænd gav ministeren. Sikken dog en antiklimaks til de lidenskaber som bar debatten. DEN MEST iøjnefaldende forskel mellem den gamle og den ny er formatet: den er blevet tykkere: 622 s. mod den gamles ca. 330; hertil kommer at papirkvaliteten er blevet tykkere. Men bogen fremtræder særdeles velproportioneret og ligger langt bedre i
hånden end den gamle som faktisk altid har været for tynd til at man kunne få
rigtig fat. Og den gamles militæriske mørkegrønne med hvide bogstaver er
blevet Men nok så væsentligt er naturligvis indholdet: Ordmaterialet er blevet moderniseret og antallet af opslagsord er blevet forøget fra 50.000 til 60.000. Vejledningen er blevet væsentligt forbedret og udvidet: I den gamle optog den 30 sider, i den nye fylder den 115. RETSKRIVNINGSORDBOGEN er resultatet af et højt kvalificeret teamwork (ja, dette er nu et anerkendt dansk ord). Siden 1970 har der været i alt 31 forskellige sprogkyndige personer involveret direkte i forskellige dele af arbejdet. Undertegnede anmelder kan naturligvis ikke konkurrere med dette opbud af lærdom og omhu. Men jeg kan da fortælle lidt om mine indtryk efter nogle dages samliv med bogen. Grundlaget for de stavninger Nævnet anbefaler er i de fleste tilfælde at “den har stor udbredelse blandt sikre og omhyggelige sprogbrugere”. Dette illustreres og forklares forbilledligt i heftet som ledsager Retskrivningsordbogen: “Om den nye Retskrivningsordbog”. Dette princip er bærende for langt størsteparten af staveændringerne. Men hertil kommer at Nævnet ved enkelte ord lancerer nye stavemåder som prøveballoner. Slår de ikke an blandt de sikre skribenter, så tages de af bordet i en senere udgave. Denne prøveballon-virksomhed skyldes en bekendtgørelse fra 1892 som
tilråder fordanskning af ord “der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og
i Udtalen have tabt de fremmede Lyde.” Det er derfor vi nu har ‘majonæse’ , ‘remulade’
Kort sagt: man kan anbefale majonæse- og rostbøf-hadere at sørge for at redaktionssekretærerne fastholder de gamle staveformer: så glider disse ord lige så stille ud i den næste retskrivningsordbog. TIL SIDST vil jeg fremhæve de 115 siders retskrivningsvejledning sidst bogen.
Her er der ikke bare tale om ajourføring som i ordlisten: Det er en
pædagogisk, systematisk og klar fremstilling – virkeligt et stort spring fremad ;. for
dansk retskrivning – som vil gøre livet betydeligt lettere for alle danske skrivekarle.
Jeg må anbefale at det danske folk foranstalter én eller anden æresbevisning
til amanuensis i Sprognævnets sekretariat, Helt personligt vil jeg her bekende at jeg i en del år har haft en svaghed
for det undervurderede tegn: kolon’et. Det kan ofte gøre en tekst langt
lettere hvis man her og der benytter et kolon i stedet for et komma eller et
punktum: For at angive at det efterfølgende uddyber det foranstående.
Desværre var den gamle ordbogs vejledning angåede dette tegn barbarisk
mangelfuld, og man kunne føle sig PÅ FALDEREBET: Det har drøjet længe med denne bog. Men det kunne let have drøjet endnu længere. Kun takket være en række private sponsorer får dette lands skolebørn og kontorchefer og alle os andre nu en officiel up-to-date skrive-bibel at holde os til. Det kan ikke være rigtigt! RETSKRIVNINGSORDBOGEN, udarbejdet og udgivet af Dansk Sprognævn 622 s., Indb. kr 70,00. Begge Gyldendal. |
|
|
|
|
|