|
Senest opdateret 26-07-2008 14:24:28 Den bulgarske politireformMan kunne få den tanke, at det er en genial spindoktor i det danske justitsministerium, som har pudset TV2 Nyhederne på den ide med at sende en række reportager hjem om politiarbejdet i Sunny Beach. Det får os rundt om i sommerlandet til at elske vores eget politi.TV2 Nyhederne har i nogle dage i juli haft en reporter i Sunny Beach, Bulgarien. Vi har derfor rundt om i sommerhusene kunnet følge med i, hvordan dansk ungdom ordentlig slipper drifterne løs med druk og lir. Vi har også hørt om en del overfald på de danske unge. Så går man normalt til politiet, bl.a. fordi man jo har brug for politirapporten til forsikringsselskabet. Sådan noget er børnelærdom herhjemme i idyldemokratiet Danmark. Men det er lettere sagt end gjort i det nye EU-land, Bulgarien. Der hersker mafia-metoder i Sunny Beach. Onde tunger vil hævde, at det kan man allerede se af navnet. Ingen turist besøger en bulgarsk badeby, som hedder Sunny Beach, ustraffet. Og ganske rigtigt: Hvis man går til politiet, så afviser de at tage sagen. Bare det at komme til at tale med en politimand kan kræve dagevis i kø ved den lokale politigård. Det kan ofte være lærerigt at se, hvordan et system bærer sig ad med at give en officiel forklaring på historier, som journalister graver frem. Journalistiske historier, som fortæller en helt anden sandhed end den officielle. Sådanne historier vil altid ligge på spring i enhver organisation. De ansatte i ethvert officielt system udnytter deres muligheder for at pleje deres private netværksinteresser. Her i Sunny Beach er det politifolk, som sælger deres ydelser til forbrydersyndikater i området. At modtage en rapport om et tyveri fra en dansk turist bliver så samtidig en aggressiv handling vendt mod den mafiagren, som tjener på det systematiserede hæleri i kølvandet på tyverierne. Og som den rapportskrivende betjent eller hans kolleger modtager netværkstjenester fra, fx forskellige naturalier, tjenesteydelser og håndholdte penge. Noget tyder på, at det bulgarske politi ved en genial, radikal intern nytænkning har opnået den ideelle situation, som alle politikorps officielt drømmer om: Ingen forbrydere, ingen forbrydelser, ingen rapporter. Der er kort sagt komplet arbejdsro og tid til fordybelse for alle ansatte. Selv om sagen er grotesk, er den alligevel ikke rigtig overraskende. Det er velkendt, at bureaukrater i de tidligere østlande i stort omfang har været nødt til at supplere deres elendige lønninger med modtagelse af diverse former for bestikkelse. Og den slags holder jo ikke op, bare fordi man kommer ind i EU. Det eneste sensationelle i sagen er i virkeligheden det bulgarske politis arrogance. Normalt gør et officielt system, som tages med bukserne nede, mere ud af at redde det officielle ansigt end man har gjort i denne sag i Sunny Beach. Så vidt jeg har kunnet følge med, er der ikke engang en lokal politiansvarlig, der har gidet stille sig til rådighed med en officiel forklaring. Ja, de har ikke engang gidet gøre det vanskeligt for den danske reporter at sende indslag på indslag hjem, som dokumenterer det lokale politis skamløse magtmisbrug. Man kunne få den tanke, at det er en genial spindoktor i det danske
justitsministerium, som har pudset TV2 Nyhederne på den ide med at sende en
række reportager hjem om politiarbejdet i Sunny Beach. Det får os rundt om i
sommerlandet til at elske vores eget politi. Også selv om politireformen
stadig indimellem gør det vanskeligt at få politiet til at rykke ud til
borgere i nød, som så måske kan være uheldige og dø. Men det skyldes aldrig
bestikkelse. Og politiet gør sig som regel umage med at forklare, hvorfor man
ikke kom eller kom for sent. |
|