Til Løkke med tankerne

Løkke har allerede med det igangværende gruppearbejde sat dagsordenen i Venstre, og det er en forudsætning for at kunne sætte den i hele landet. Men det er naivt at tro at alt dette arbejde med mål, visioner og andet godt kommer til at betyde meget i den daglige administration af landet.

Nu har finansminister Lars Løkke Rasmussen ifølge Berlingske Tidende 15/3 09 nedsat 6 arbejdsgrupper der skal klargøre nye politiske udspil som skal lægges frem vistnok efter sommerferien. Uddannelse, integration, sundhed, familiepolitik, retspolitik og ældrepolitik. Grupperne skal på internatophold de næste dage. Og de politiske ordførere har indleveret i alt 130 -150 forslag til hvordan Venstre får skabt større frihed. Alle disse forslag må ifølge Venstres ledelse ikke lækkes til pressen. De skal bruges til udspil når tiden er moden.

Det er ikke spor mærkeligt at den nye leder sætter organisationens elite til at producere tekster. Alle er oppe på mærkerne og vil spytte deres bedste ideer i arbejdet. I enhver karriere kommer der afgørende tidspunkter. Det er det man i professionel fodbold kalder ’transfer window’, altså den periode hvor det er tilladt spillere at flytte klub. Det tidspunkt er indtrådt for eliten i Venstre i øjeblikket. Man flytter ikke klub, men positionerer sig. Og politik er jo mødestedet for folk med ambitioner, så hele organisationen syder. I kampen om næstformandsposten står forsvarsminister Søren Gade suverænt efter han har meldt fra med den begrundelse at han er alenefar med to døtre. Denne post går så til skatteminister Kristian Jensen på afbud.

Der er ingen tvivl om at Lars Løkke gør det rigtige når han igangsætter dette idepolitiske arbejde. En politisk leder skal sørge for at hans organisation hele tiden producerer nye ideer. Det er en forudsætning for at fremstå dynamisk i pressen og sætte dagsordenen. Samtidig vil samtalerne i arbejdsgrupperne i høj grad handle om hvordan politikken bliver under Løkke. I stedet for udelukkende at dreje sig om vurdering af den æstetiske side af Foghs exit. Løkke har allerede med dette gruppearbejde sat dagsordenen i Venstre, og det er en forudsætning for at kunne sætte den i hele landet.

Men det er naivt at tro at alt dette arbejde med mål, visioner og andet godt kommer til at betyde meget i den daglige administration af landet. Arbejdet må nydes af deltagerne som en ren tekstlig øvelse. Det er beskæftigelsesterapi for politikere og politiske journalister og kommentatorer. Det er stort set det eneste konkrete der nogensinde kommer ud af dette. Og altså som nævnt visse karriereforskydninger.

I praksis kører dette land ikke ved at politikere hælder værdier ned i systemet fra oven. Det kører ved at embedsmænd der synes at noget er for galt, og kritiske journalister (ofte i forening) bringer oprørende historier til torvs. Herefter debatteres det i pressen hvad der eventuelt bør justeres i administrationen for at undgå gentagelser. Og så justerer den pågældende styrelse i sin administration, eventuelt efter at sagen har været en tur i Folketinget.

Alt dette kører fint helt uden værdidokumenter. Noget andet er at værdidokumenter normalt er så intetsigende at de let af en retorisk kompetent minister (og enhver anden topleder) kan bruges til at begrunde hvad som helst og derfor naturligvis også det man beslutter at gøre. Eller ikke at gøre.

Men toppolitikere og enhver leder er nødt til altid at fastholde dogmet om at de værdier organisationen kører efter, skam er noget som de udsender. Og at den kostbare tid som personalet bruger på at sidde og digte de selvfølgelige og abstrakte løfter og målsætninger, er godt givet ud. Det er ikke spor karrierefremmende for en ansat at antyde at der er tale om varm luft. Det ved enhver ansat. Derfor gennemføres disse ritualer uanfægtet igen og igen, og med samme intetsigende resultat. Og mens personalet diskuterer værdier i time- og dagevis, hober de ventende mails i inboxene sig op og kunderne må vente.

Fordelen ved det arbejde Lars Løkke har sat i gang, er at det tilsyneladende udelukkende omfatter politikere. Der er altså ikke tale om at der er ansatte sagsbehandlere der hælder uerstattelig arbejdstid ned i projektet. De ansatte kan heldigvis uanfægtet fortsætte deres daglige arbejde, ovenikøbet i relativ fred fra de ministre, ordførere og andre som jo ikke kan være to steder på samme tid.

Og jeg vil gerne understrege at jeg ikke mener der er grund til at frygte at de papirer som kommer ud af arbejdet, er ringere end den slags papirer normalt er. Tværtimod.

Til toppen af siden