|
|
|
Kronikken som den tog sig ud
i Berlingske Politiko 23-02-2013.
Kronikken findes ikke mere på
Berlingskes website
|
|
Teksten først lagt op 28-07-2024.
Senest opdateret 28-07-2024
14:06:45 [Portræt
og diverse oplysninger nederst i denne fil] Spin
som absurd komik
”Mogensen & Kristiansen” gav i lørdags et afskedsinterview i Berlingske. Samtidig med, at parret spinner løs, soler de sig i interviewet af at have overflødiggjort sig selv ved at have opdraget alle til at gennemskue spin. Det absurde medieoptrin lover godt for parrets fortsatte lærerige løjer i ”Tirsdagsanalysen”.Af
Klaus Kjøller, universitetslektor, kommentator TV 2 News’ ugentlige indenrigsmagasin, ”Mogensen & Kristiansen”, holder pause her i 2013. Om de vender tilbage i 2014 vides ikke. Af et dobbeltinterview med parret i Berlingske fremgik det, at seertallene pr. udsendelse har været særligt fine i valgåret 2011 (265.000), men at de i 2012 så faldt lidt (233.000). Som andre i den politiske elite har også jeg været en trofast seer af dette program. Seertallet viser, at denne elite omfatter ca. en kvart million danskere, eller ca. 5 pct. af befolkningen. Og vi har så siddet og nydt, at disse to garvede rådgivere og TV-charmetrolde har forklaret os udvalgte, hvordan politikere, rådgivere og medier har dummet sig. Og hvad de hellere burde have gjort, hvis de skulle have haft succes ude hos de 95 pct af befolkningen, som ikke kunne drømme om at se et program som ”Mogensen & Kristiansen.” Selvfølgelig er der også ind imellem uddelt ros, men det bærende har været at finde fejl og uddele ”ørerne”. Afskedsinterviewet i Berlingske er en opvisning i den mest grovkornede spin fra kommentatorparret. Som parret fremhæver i interviewet, så vrimler det i dag med politiske kommentatorer. Og parret vurderer, at markedet for politiske kommentarer i dag er overmættet med kommentatorer uden megen politisk substans og erfaring. Parret betragter sig selv som måske de mest lødige i dag. I modsætning til dengang, da de begyndte, hvor de var de mest folkelige. Og som et klart resultat af parrets indsats bliver politikernes spin og strategi nu gennemskuet langt bedre end tidligere. Danskerne er blevet bedre til at se forbi al udenomssnakken, symbolmeldingerne og selviscenesættelsen. Det særligt nye i deres program var, ifølge Mogensen: ”at vi begge har været på politikernes boldbane og nu går ud og snakker. Jeg vil ikke sige, at vi har taget epo sammen med dem, men det er lige før. (…) Og det kan politikerne mærke ved, at nu er det ikke bare journalister, der gætter på, hvad der sker. Nu er det simpelthen nogen, der ved konkret, hvad der sker. Det sætter grænser for, hvor meget crap de kan sige.” Min korte kommentar er, at det er lang tid siden, jeg har læst en så slem gang spincrap som i dette afskedsinterview. Og da interviewet står i Berlingske-tillægget for særligt politisk interesserede, Politiko, så læses det jo især lige netop af sådanne folk, som parret mener, at de har opdraget igennem fem et halvt års ”Mogensen & Kristiansen.” Det er jo rent nonsens med denne selviscenesættelse som de eneste, der har særligt internt kendskab til det politiske maskinrum. Allerede da de begyndte i 2007 var der flere andre forhenværende spindoktorer, som falbød deres arbejdskraft. Henrik Qvortrup var Foghs rådgiver før Kristiansen. Og Ralf Pittelkow var hos Nyrup. Og der er mange andre af lignende karat. Spindoktorbranchen har altid været usikker og præget af roterende kasketter. Den ene dag er man mørkets fyrste på Borgen, den næste politisk redaktør, den tredje selvstændig kommunikationsrådgiver og den fjerde politisk kommentator. Og sådan har det været de seneste 10-15 år. Men det mest komiske er, at parret har stor succes med dette spin. Ihvertfald hvis man kan tage Berlingske Politikos håndtering af deres udtalelser som typiske for, hvad et kritisk medium for selvstændigt tænkende, politiske interesserede borgere må antages at æde råt af selvpromoverende udtalelser. Og parret har også succes med det endnu værre spin om, at de skulle have haft en særlig mission, når det kommer an på at forstå politik. Sandheden er, at de forståelser, de har udbredt i deres programmer, ikke adskiller sig spor fra de forståelser, som alle de andre forhenværende politiske rådgivere leverer, hver gang de skriver eller interviewes på TV om, hvad der foregår i dansk politik. Kuppet med ”Mogensen & Kristiansen” og det særlige ved dem som kommentatorer ligger et helt andet sted: i samspillet mellem dem. Peter og Michael har det sjovt sammen, samtidig med at de tydeligt respekterer hinanden. Når man sidder og ser programmet, så ser man to kompetente, gode venner. Og det er faktisk en ren fornøjelse hver gang at leve med i deres ret frie, fælles improvisationer. Elskere af moderne jazz har samme oplevelse, når de hører altsaxofonisten Lee Konitz og tenorsaxofonisten Warne Marsh i en vellykket fællesimprovisation. At det er deres samspil, der er programmets indhold, afsløres de få gange, hvor det har været nødvendigt at indkalde en vikar. Jeg husker således, at henholdsvis Pittelkow og Hans Engell har vikarieret for en af dem i parrets andet fællesprogram ”Tirsdagsanalysen”. Med al respekt for disse udmærkede, yderst kompetente kommentatorer så mister programmet al sin glans, lige så snart man kun har Mogensen eller Kristiansen uden den faste partner. Programmet bliver så til to dygtige kommentatorer, som skiftes til at holde små foredrag, mens de konkurrerer om at være den mest kompetente. Substansen kan ofte vinde derved, men kors hvor bliver programmet kedeligt, når man kun har Mogensen uden Kristiansen. Eller omvendt. Kender jeg dem ret, ved de det, jeg her skriver, bedst af alle. Og de har før alle andre indset betydningen af, at de svinger godt sammen, at de har en fortid i henholdsvis rød og blå lejr, og at de har en kvik replik. De har, før alle andre, forstået værdien af at udforme disse kvaliteter i et tv-koncept. Og jeg er villig til at æde restoplaget af min gamle bog ”Spindoktor” (2001), hvis de to ikke har været rundt hos DR og hos TV 2 for lige at se, hvor man betalte bedst, inden de solgte sig til TV 2 News i 2007. Og nu har de så solgt deres frække, spin-nekrolog til Politikos læsere, som forventes at godtage parrets storhedsvanvittige selvspin om at have en ganske særlig substanskvalitet og indsigt. Og kronen på spinpræstationen er, at våsets påståede substans er historien om, at parret med succes har opdraget hele den danske befolkning til at gennemskue lige netop denne slags spinævl. Dette gør afskedsnekrologen til et stykke absurd spinkunst: Sjældent er spin blevet udformet med større sans for paradoksets skønhed. Men kunsten stopper ikke her. Vi når højere op. For det egentlige mesterskab i nekrologinterviewet er, at duoen Mogensen & Kristiansen slet ikke er det mindste død på TV 2 News. De giver fortsat deres succesforestilling for os i eliten i en endnu mere underholdende form hver tirsdag under betegnelsen ”Tirsdagsanalysen”. Og her er persongalleriet udvidet med den næsten endnu mere charmerende og dejlige studievært Lotte Mejlhede. Og det ved både Mogensen, Kristiansen og formentlig også alle Politikos læsere af afskedsinterviewet, mens vi alle andægtigt forenes i den gribende afskedsstund. Og da ingen andre åbenbart her vil give den som lille dreng i ’Kejserens nye klæder’, så vil jeg da gerne råbe, så alle kan høre det: Det dobbelte spinkadaver Mogensen & Kritiansen er i virkeligheden spillevende. Hvis ingen siger sandheden risikerer vi jo, at parrets afskedsfarce sendes til himmels som sandheden. Længe leve Mogensen og Kristiansen! Den politiske dækning i TV ville både være mindre oplysende og mindre underholdende uden dem. Så jeg er glad for, at deres afskedsinterview kun var spin. Men episoden har lært os, at vi mangler et program, som helt respektløst tager fat på, hvordan to gamle spindoktorer har held til at binde vælgere og medier en historie på ærmet om, at disse to tapre gamle spindoktorer har frelst dem fra at blive narret af politikerne. Og af medierne. Det er bare for groft. Og den gik altså heller ikke – denne gang.
|
|
||||||||||||
