Ulven kommer ikke

De ulve- og natureksperter, som for offentlige midler har importeret ulve til vores natur, får først modspil i medierne den dag, vi står med det første menneskelig på bordet. Eller rettere i skovbunden.

Det er velkendt, at hvis nogen igen og igen råber ”ulven kommer!”, uden at ulven viser sig, så sløves advarslen. Til sidst trækker folk på skuldrene af advarslen. ”Godt med dig, gamle jas!” siger folk, ”Slap af! Ulven kommer jo ikke.”

Den dag ulven så måtte komme, opdager folk det for sent.

Men efter vi frivilligt her i landet har anskaffet ulve, så hører vi nu det modsatte: ”Ulven kommer ikke!” Ganske vist har flere og flere set den, og man har ved DNA-test fundet ud af at der lever mindst 17 ulve i Jylland. Formentlig hanulve, som strejfer alene rundt. Men biologer forventer, at der om få år vil være flere alvsdygtige ulveflokke i Jylland.

Forleden havde en ulv flået hovedet af tre stykker råvildt nær bymæssig bebyggelse, hvor der også færdes børn. Det er i forbindelse med sådanne historier i pressen, at folk fra Naturstyrelsen og biologer står frem og beroliger: ”Ulven kommer ikke!”, i hvert fald kommer den ikke og æder dig, for ulven er bange for mennesker. Og i går fortalte Politiken, at der, ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, kun er dræbt ni europæere af ulve siden 1950. Og fem af ulvene var smittet med rabies, men da der ikke er rabies i Tyskland, hvorfra de danske ulve kommer, så er der ikke noget at frygte: Ulvene kommer ikke. Sidste gang en skandinav blev dræbt af en ulv, som alligevel kom, var i 1881.

Det er eksperterne, der er gået ind for, at ulvene skal tilbage til den danske natur. Derfor skal der desværre lig på bordet, før de holder op med deres ”Ulven kommer ikke”. Og hvor langt eksperterne er villige til at gå, fremgik forleden i TV (kan ikke huske, hvilken af de utallige kanaler det var, muligvis TV 2 Lorry), hvor et ulvekobbel på fire ulve optrådte truende i jagtformation over for en børnefamilie, som bor syd for Hamborg. De, altså ulvene, var ikke spor bange for mennesker. De så os vist mest som en slags opretstående får uden hår. Heldigvis kunne de opretstående får uden hår flygte ind i en traktor og fise væk.

Men der skal mere end en skræmt familie, som trues af en jagtglad flok ulve, til at få eksperterne til at overgive sig og råbe: ”Ulven kommer!” Tværtimod kunne de berolige os alle sammen med at understrege, at ulve normalt var bange for mennesker. Alligevel var familien syd for Hamborg holdt op med at lade deres børn lege alene ude omkring deres landlige bolig.

Får og lam, som ikke har mulighed for at flygte i en traktor, kan let få hovederne flået af. Det giver eksperterne da også alle ret i, og eksperterne instruerer derfor nu danske bønder i, hvordan de forsvarer deres dyr mod ulve.

Det korte af det lange er, at alle andre end eksperterne er skræmt over ulvene. Mediernes skabelon for ulvehistorier er: reportage om, at folk er bange, efterfulgt af ekspertforsikringer om, at der ingen grund er til frygt. Ingen medier fortæller historier om skovbørnehaver, hvor ungerne og pædagogerne med jodlende forældre i baglandet jubler over at være omringet af et kobbel ulve på jagt.

Man kan som iagttager more sig hovedrystende over, at myndigheder i landet frivilligt skaber frygt i befolkningen ved at importere livsfarlige dyr til landet, fordi nogle eksperter kører et naturegotrip for offentlige midler. Men den alvorlige side af sagen, er, at eksperterne først får modspil i medierne den dag, vi står med det første menneskelig på bordet. Eller rettere i skovbunden.

Folk anklager mig ofte for at være kyniker, når jeg siger sådannoget. Selv synes jeg bare, at jeg siger indlysende sandheder. Jeg gør jo bare opmærksom på, at ulven faktisk kommer.

*********************************

Til toppen af siden