Hvem
skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”? (e-bog), KJOELLER.dk
2014
|
BT
fortæller i dag (28-07-2015) i artiklen ”Forsker: Sass bag skandalebog”
om indholdet af min e-bog ”Hvem
skrev Den hemmelige socialdemokrat?” (SAXO.com 2014 med senere
opdateringer). Og gennem Socialdemokraternes
pressetjeneste oplyser Sass ifølge artiklen, at han er bortrejst på
ferie, men at han ”absolut intet har med tilblivelsen af ”Den hemmelige
socialdemokrat” at gøre.” Forlagsdirektør Jakob Kvist, People’sPress,
interviewes kort og meddeler, at han ”naturligvis ingen kommentarer
[har] til, hvem ”Den hemmelige socialdemokrat” er. Men jeg vil sige, at
Klaus Kjøller flere gange har udtalt sig sikkert og med stor autoritet
om forskellige navne. Det er ikke første gang, at han med stor
sikkerhed udpeger en eller anden til at være forfatteren.” Og Kvist
fremstiller min udpegning af Sass som endnu et gæt efter flere andre
gæt.
Link
til BT.dk: Forsker slår fast: Sass er den hemmelige socialdemokrat.
Link
til BT.dk: Ekspert står fast trods hug for Sass-påstand: Dybt godnat at
kalde det et letsindigt gætteri.
Det er alt sammen efter
bogen, at forfatter og forlægger må sige sådan. Men Kvists påstand om,
at jeg nu igen gætter løs, er grov manipulation. Den eneste anden
kandidat, jeg har peget på, er Rasmus Prehn. Men det var et skud fra
hoften, inden jeg havde haft mulighed for at studere bogen grundigt.
Jeg blev op til udgivelsen d. 10-02-2014 af en journalist spurgt, hvem
jeg troede, forfatteren var. Mit gæt var – som de flestes på det
tidspunkt – Prehn. Det fremsatte jeg bl.a. i TV2 News, hvor jeg
optrådte sammen med Bent Falbert, efter at have haft ca. en times tid
samme eftermiddag til at orientere mig i bogen.
Men efter de følgende
dage – også på en journalists opfordring – at have studeret et par
tekster, som Prehn tidligere havde begået, og samtidig have fået læst
bogen mere grundigt vurderede jeg ikke, at Prehn havde de tekstlige
evner og især de karakteregenskaber, som det har krævet at udtænke,
skrive og få udgivet bogen, herunder den kynisme at lade helt uskyldige
MF-kolleger lide i ugevis under mediers, kloge-Ågers og
politikerkollegers mistanke.
Teksten
fortsætter efter annoncen
Det er altså forkert –
man fristes til at sige løgn – når Kvist påstår, at jeg ”flere gange og
med stor autoritet” har udtalt mig om forskellige forfattermuligheder.
Jeg har på udgivelsesdagen peget på Prehn med alt muligt forbehold.
Siden da har jeg gentagne gange peget på én eneste mulig forfatter:
Sass. Og det gør jeg stadig – med al den sagkundskab, ekspertise og
muligvis autoritet, som jeg måtte have. Men Kvist, Sass og andre
skeptikere kan jo læse min grundige argumentation i bogen. Jeg
vil hermed udfordre dem til en dyst på argumenter. Lad os kæmpe på
argumenter. Lad enhver snak om gætterier forstumme, og lad os få
kendsgerningerne på bordet. Kendsgerningerne, som de fremgår af bogen
og hele kommunikationssituationen omkring den. Disse
kendsgerninger er jo alt vi har, indtil en af de ganske få personer,
der kan dokumentere, hvem forfatteren er, med forlagskontrakt, mails og
lignende, lækker sådant til pressen.
Læs Corydons
ambivalente afgang.
Og gid også
Henrik Qvortrup gad læse min e-bog, inden han siger sin mening om min
argumentation, som han i dag (stadig d. 28-07-2015) i MetroXpress
finder er ”en tynd kop te”. Men det, han karakteriserer, er
sin egen avis’ gengivelse af bogens argumentation. Og her er jeg helt
enig. Men man kan jo heller ikke få det hele med i en kort artikel i en
hurtig læst avis. Og Qvortrup har åbenbart fået indtryk af, at det, at
Køge er nævnt flere gange end Aarhus, er et vigtigt argument i min bog.
Det er det ikke, men det indgår som en detalje i den større helhed, som
rummer mange andre og mere vægtige detaljer.
Link
til mx.dk: Qvortrup: Lektors afsløring af Sass er en tynd kop te.
Læs kommentaren
Den unævnelige socialdemokrat.
Læs kommentaren
Er Mogens Lykketoft den hemmelige socialdemokrat?.
Link: Se
overblik over medieoptrædender og budskaber i dagene efter 10-02-2014.
Forløbet efter de første
dage efter bogens udgivelse førte så til, at jeg skrev denne Groft
sagt i Berlingske (d. 18-02-2014):
Skide smart, Sass!
Socialdemokraterne
er på gruppemødet i dag nødt til at indse, at den fraværende Rasmus
Prehn, som de alle sammen mistænker for at være den anonyme kilde til
"Den hemmelige socialdemokrat", simpelthen ikke er smart nok til den
rolle. Hvis det var ham, så ville han i dagene, siden bogen udkom, have
fodret medierne med de steder i bogen, hvor han havde sørget for sit
alibi. Der er egentlig kun to i S-gruppen, der har intellektuel
kapacitet, frækhed, mod og kynisme nok til at være ophavsmand til den
bog. Det er Corydon og Sass. Da bogen hiver tæppet væk under Corydon og
Thorning, så er det indlysende, at kilden til "Den hemmelige
socialdemokrat" er Sass. Og da det eneste interessante og nye i bogen
er historien om, at Thorning og Corydon ventede med at PET-slagte Sass,
indtil han havde forhandlet regeringsgrundlaget igennem i tårnet, så
skal bogen bidrage til, at de to ekspederes ad Helvede til. Det
uskyldige forfattergidsel Prehn bør nyde sin skiferie i Norge med
familien. Mens Sass bør bombardere os med sine omhyggeligt forberedte
alibi-citater fra bogen, som beviser, at det ikke er ham.
|
Det medførte så et
interview i BT (18-02-2014), hvor jeg gentog argumentationen fra Groft
sagt. Selv om ingen herefter kunne være i tvivl om, at en
person, som BT præsenterer som ekspert i retorik og sprog, klart peger
på Sass som den mest sandsynlige forfatter, så har dette ikke, så vidt
jeg ved, medført andre reaktioner end en forarget afvisning i en
indskudt bemærkning kort efter fra Michael Kristiansen i
Tirsdagsanalysen på TV2 News. En bemærkning om, at der var en eller
anden, der havde peget på Sass, og at man ikke bare kunne tillade sig
at slynge den slags ud.
Og det har Kristiansen jo
ret i. Derfor skrev jeg med en koncentreret indsats de næste par
måneder e-bogen ”Hvem skrev Den hemmelige socialdemokrat?” Ikke for at
diske op med gætterier, men for at levere de argumenter, som min
faglige ekspertise og erfaring kunne give.
E-bogen viser, hvor langt
man med en tilstræbt objektiv sprog- og kommunikationsanalyse kan komme
på at afsløre, hvem forfatteren er. Og det er meget tæt. Faktisk
står jeg i samme situation, som den berømte TV-detektiv Colombo ofte
stod i: Han havde ved hjælp af skarpsindig analyse, psykologisk indsigt
og almindelig sund fornuft tidligt i forløbet regnet ud, hvem den
skyldige var med 99,8 procents sikkerhed, men han manglede endnu det
fældende bevis, som kunne overbevise en juridisk dommer.
Ud over e-bogen med
forfatterbestemmelse har jeg flere gange brugt bogen som øjenåbnende
reference i min daglige kommentator-gerning på Berlingske, som
bidragyder til den satiriske spalte Groft sagt (stoppet 01-09-2018, kk).
Det er til dags dato blevet i alt 17 Groft
sagt’er om den hemmelige socialdemokrat. Tallet 17
– som er steget fra 12, siden dengang jeg skulle finde relevante Groft
sagt’er frem for at skrive første version d. 28-07-2015 af
denne kommentar – er overraskende stort. Det er et af topemnerne blandt
mine Groft sagt’er. Enhver, som orker at læse
paraden af grovheder igennem nedenfor, må indse, at ingen
forlægger kan ønske sig bedre omtale, ja vel næsten reklame for en bog,
end det jeg har tildelt denne bog. Man skulle næsten tro, at
jeg arbejdede efter aftale med direktør Jakob Kvist og hans hemmelige
forfatter Sass for at skabe fortsat interesse for deres bog. Derfor er
det jo ret udannet, at Kvist reducerer al min møje til bare at være
ligegyldige gætterier.
Link:
Find flere Groft sagt’er i Berlingske
Læservejledning: Hvis du
kun orker én, så læs den første nedenfor, ”Årets
hemmelige skandale”. Resten bringes i
kronologisk orden.
Groft sagt’er om bogen (se også
ovenfor: ”Skide smart, Sass!”)
1
Årets hemmelige skandale [bragt i
Berlingske 07-07-2014, underrubrikker bruges ikke fast i Groft
sagt i avisen]
1
Folketingsårets største skandale er,
at hverken stjerneanmeldere eller politiske kommentatorer har
gennemskuet det storslåede spin omkring og i bogen "Den hemmelige
socialdemokrat".
1
Hemmelig Machiavelli [13-02-2014]
1
Hvis MF Rasmus Prehn ikke er
forfatteren, så må det betyde, at der i den socialdemokratiske gruppe
sidder en hemmelig Machiavelli, som kynisk manipulerende har skrevet
bogen på en måde, så alle tror, at det er den uskyldige Prehn, der er
forfatteren.
1
Le kynismen bort [16-02-2014]
1
Politiske TV-serier, bøger og
kommentarer, som ikke opfattes gennem et humoristisk filter, er altid
direkte undergravende, fordi pointen altid er den samme, nemlig at
politikerne i virkeligheden mener noget andet, end det, de siger.
1
Bogspin og guldspind [20-02-2014]
1
Hvis den anonyme socialdemokrat skal
have banket sine salgstal op i nærheden af Ritt Bjerregaards
"Kommissærens dagbog" på 321.000, så bliver han nødt til også selv at
protestere voldsomt mod sin egen bog og kræve den destrueret.
1
Dr. Spins død [25.02.2014]
1
I sagen om, hvem der er forfatter til
successatiren over den socialdemokratiske folketingsgruppe, udviser
ellers helt ustyrlige politiske kommentatorer som Qvortrup, Falbert og
Michael Kristiansen en lammefrom kedsomhed.
1
Godmorgen i klubben [17-03-2014]
1
I politik gælder reglen om, at hvis
man ikke kan knuse sin fjende, så er det mest hensigtsmæssigt at slutte
sig sammen med ham. Så nu er Corydon blevet medlem af
"Morgenmadsklubben".
1
Den hemmelige Prehn [30-03-2014]
1
Hvordan kan Rasmus Prehn, Mogens
Jensen og andre være panikslagne ved tanken om at være forfatter til en
underholdende bog, som propaganderer for åbenhed, demokratiske forhold
i gruppen og politisk lederskab?
1
Reserverne til pumperne! [18-04-2014]
1
Bogen "Den hemmelige socialdemokrat"
har åbenbart gjort ledelsen opmærksom på folketingsgruppens skjulte
intelligensreserve af backbenchere. Nu dukker den ene efter den anden
anonyme frem fra gruppens dyb og kaster sig ind i partiets kamp for at
vinde næste valg.
1
Den hemmelige Q [07-11-2014]
1
Ved at udgive bogen "Den hemmelige
socialdemokrat" anonymt tvang Sass sin forlægger, Jakob Kvist, til at
tage slæbet med alle de dumme journalistinterview, som Qvortrup i
øjeblikket er nødt til selv at tage for at få solgt sin bog.
1
Thornings Helle-kampagne [02-04-2015]
1
Hvis det lykkes Thorning at importere
sig selv fra EU til Danmark, så må Løkke forblive i Græsted og Sass
vente med at springe ud som forfatter til ”Den hemmelige
socialdemokrat” og modtage velfortjent anerkendelse for sin ætsende
Helle-satire.
1
Sass desperat [16-06-2015]
1
Hvis det ikke handlede om landets
fremtid, burde annoncen fra "Den hemmelige socialdemokrat" med løfter
om mere ætsende satire få alle til at stemme socialdemokratisk.
1
Happy end for satire [03-01-2016]
1
Elskere af politisk satire kan i 2016
håbe på en ramsaltet fortsættelse, ”Den hemmelige socialdemokrat II”,
hvor Sass som Mette Frederiksens suveræne rådgiver kæmper desperat med
Dansk Folkeparti om flygtningeskræmte vælgere.
1
Kofods selvmål [25-01-2016]
1
Tragisk, at Socialdemokratisk politik
justeres så hurtigt, at et artigt læserbrev fra partisoldat Kofod
bliver til et ufrivilligt satirisk selvmål, inden det når ud til
læserne.
1
Ligegyldig rettelse [03-02-2017]
1
Fremtrædende politiske kommentatorer
og eksperter mener, at det forkerte, lave væksttal fra Danmarks
Statistik kan have kostet S regeringsmagten ved valget i 2015.
1
Spring ud, Sass! [16-10-2017]
1
Det er på tide, at Henrik Sass Larsen
i åbenhed modtager sin fortjente hyldest for ”Den hemmelige
socialdemokrat”.
1
Lig i skabet
1
19-06-2018: Men så må denne Groft sagt ifølge oberst Møllers logik
være endnu mere skabs-antisocialdemokrat.
1
|
Årets
hemmelige skandale [bragt i Berlingske 07-07-2014, underrubrikker
bruges ikke fast i Groft sagt i avisen]
Når SF forlader
regeringen, Thornings lederskab anfægtes, og Lars Løkke får en kæmpe
nedtur, så er det, fordi en masse spin fra politikerne mislykkes.
Vellykket spin hører vi ikke meget om. Men det findes. Det klareste
tilfælde fra folketingsåret er bogen ”Den hemmelige socialdemokrat”,
som stadig lever blandt almindelige danskere, men som for længst er
forsvundet fra den politiske TV-føljeton som en skandale. Groft
sagt har (18/2) ud fra en kombineret spin- og tekst-analyse
påpeget, hvem forfatteren er. Men takket være en dygtig spin-indsats
fra forfatteren og forlæggeren i deres netværk i kommentariat og
medierne er denne skandalesag død. Og selv om S-ledelsens hær af
spindoktorer efter grundige studier af bogen og lidt omtanke også må
have indset, hvem forfatteren er, så er sandheden så partiødelæggende,
at Thorning og Corydon har været tvunget til at køre melodien om, at
bogen er ren fiktion og derfor ikke en politisk sag. Folketingsårets
største skandale er, at hverken stjerneanmeldere eller politiske
kommentatorer har gennemskuet det storslåede spin omkring og i denne
bog.
Hemmelig Machiavelli
[13-02-2014]
Bogen ”Den hemmelige
socialdemokrat” kan være skrevet af hundredvis af mennesker i den
politiske elite af politikere og journalister på Christiansborg. Men
forlagsdirektør Kvist siger, at forfatteren sidder i S-gruppen. Mange i
gruppen og et bookmakerbureau er enige om, at det så kun kan være
Rasmus Prehn. Men han benægter at være hemmelig socialdemokrat. Hvilket
også er rigtigt, for han er højt profileret som den MFer, der har gjort
mest åbent oprør mod Thornings og Corydons politiske linje. Hvis både
Kvist og Prehn taler sandt, så må det betyde, at der i gruppen sidder
en Machiavelli, som kynisk har skrevet bogen på en måde, så alle tror,
at det er den uskyldige Prehn, der er forfatteren. I dække af stakkels
Prehn nedbryder dette hemmelige monster den nuværende ledelse med
demoraliserende intern sladder. Sig ikke, at det er umuligt. Det er
faktisk muligt at leve hemmeligt i S-gruppen i årevis. For nylig
dukkede således en hemmelig Kirsten Brosbøl op og blev miljøminister.
Så der kan sagtens også gemme sig en hemmelig Machiavelli i gruppen.
TV-serien ”House of
Cards” markedsføres for tiden af Berlingske mere intensivt end to
Politikenanmeldende professorkolleger og Gyldendalforfattere nogensinde
har markedsført hinandens Gyldendalprodukter i Politiken. Samtidig er
forsigtige Berlingske bekymret for den kynisme, som serien fremmer. Og
som også bogen ”Den hemmelige socialdemokrat” synes at fremme. Groft
sagt må berolige Berlingske. Politik har altid kun været til
at holde ud, hvis det opfattes med humor. Politiske TV-serier, bøger og
kommentarer, som ikke opfattes gennem et humoristisk filter, er direkte
undergravende, fordi pointen altid er den samme, nemlig at politikerne
i virkeligheden mener noget andet, end det, de siger. Også politiske
kommentatorer er kun udholdelige, hvis de opfattes med humor. At
gennemleve en Tirsdagsanalyse på TV2 News med Mogensen &
Kristiansen uden humoristisk filter er en værre tortur, end det var for
Groft sagt’s moster, som desværre var
født helt uden humoristisk sans, at udholde en ”Gøg og Gokke”-film. Hun
var grådkvalt over de to mænd, som hun fandt uforståeligt kyniske og
onde.
Uanset hvad man mener om
bogen ”Den hemmelige socialdemokrat”, så er det den politiske bog, som
er lanceret bedst i Danmark siden Ritt Bjerregaards ”Kommissærens
dagbog”, som i 1995 solgte 321.000 eksemplarer i form af pirattryk som
tillæg til dagbladet Politiken. Læren af begge bøger er, at politiske
bøger sælger bedst, når de 1) handler om, at kollegerne til forfatteren
er magtbegærlige og forfængelige, og 2) udkommer under stærke
protester. Enten fra forfatteren selv og forlaget, således som Ritts
bog. Eller fra alle dem, som bogen udleverer, således som ”Den
hemmelige socialdemokrat”. Bogen er snart solgt i 25.000 eksemplarer,
hvilket vil give ca. 1 mio kr. i forfatterindtægter. Men man fornemmer
efter gruppemødet tirsdag en vis afmatning i S-gruppens protester. Det
er ødelæggende for det fortsatte salg. Hvis den anonyme socialdemokrat
skal have banket sine salgstal op i nærheden af Ritts, så bliver han
nødt til også selv at protestere voldsomt mod sin egen bog og kræve den
destrueret. Hvilket forlaget selvfølgelig skal nægte. Så vil
millionerne vælte ind.
Skarpe og ofte morsomme
politiske kommentatorer som Henrik Qvortrup (TV2) og Bent Falbert
(Ekstra Bladet) forpasser normalt ikke den mindste anledning til at
lade galden flyde. Men i sagen om, hvem der er forfatter til
successatiren over den socialdemokratiske folketingsgruppe, udviser de
to og alle andre kloge-Åger på Christiansborg og omegn en lammefrom
kedsomhed. Den ellers gennemkyniske skarpretter Qvortrup har endda
optrådt som dydens vogter og advaret mod ”justitsmord” på den person,
som S-gruppen i øjeblikket mistænker. Og i Tirsdagsanalysen (TV2 News)
måtte selveste dr. Spin, Michael Kristiansen, fortvivlet med dybe
panderynker opgive at finde en mening med bogen. Toppolitikere som
Thorning og Løkke har med en voksende hær af særlige rådgivere igennem
mange år uden held forsøgt at få kontrol over strømmen af gætterier og
fantasier fra nådesløse kommentatorer som Qvortrup, Falbert og
Kristiansen. Men der skulle altså bare en enkelt anonym socialdemokrat
til at omgøre dem til tre harmløst pludrende tanter.
Godmorgen i klubben
[17-03-2014]
Groft sagts
læser har i en mail spurgt, om det, at Bjarne Corydon nu er blevet
medlem af ”Morgenmadsklubben”, en af kaffeklubberne i den
socialdemokratiske folketingsgruppe, betyder, at forfatteren til den
satiriske bestseller Den hemmelige socialdemokrat
så ikke skal findes i denne kaffeklub. For forfatteren afskyr Corydon,
som er bogens magtliderlige, kyniske overskurk, der styrer usikre
Thorning med fast hånd. Så hvis forfatteren er medlem af
Morgenmadsklubben – argumenterer læseren – så ville han aldrig have
godkendt Corydon som fortrolig kaffeklubbroder, fordi han ikke kan døje
ham. Groft sagt giver læseren ret i, at sådan vil
normale mennesker ræsonnere. Men i politik er det stik modsat. Her
gælder reglen om, at hvis man ikke kan knuse sin fjende, så er det mest
hensigtsmæssigt at slutte sig sammen med ham. Denne regel bandt den
berømte firebande, Nyrup, Auken, Ritt og Lykketoft ubrydeligt sammen i
mange år. Og samme regel har allerede få dage efter bogudgivelsen
tvunget de to dødsfjender, Corydon og den anonyme forfatter, til at
dele intriger, rundstykker og kaffe.
Rasmus Prehns afvisninger
af at være den hemmelige socialdemokrat, som har skrevet bogen af samme
navn, har åbenbart været for effektive. For han sank hurtigt igen hen i
glemsel. Derfor er Prehn nu gået ud med denne melding: ”Der er måske
altid et eller andet i sådan en bog, partiet kan lære af, for eksempel
at være knap så topstyret og mere inkluderende. Men sådan gik det ikke.
Inden vi så os om, begyndte en mindre heksejagt.” Og Henrik Qvortrup,
TV2 News, som altid er på jagt efter noget, som kan pustes op til
sensation, mente, at Prehn nu igen måtte være hovedmistænkt. Men det
mest sensationelle ved bogen er, at der ikke er opstået en kappestrid
om forfatterskabet. Hvem kan dog være modstander af en underholdende
bog, som propaganderer for åbenhed, demokratiske forhold i gruppen og
politisk lederskab? Når man tænker på de bjerge af opbyggelig politisk
litteratur, som dræber alt omkring sig under læsningen, så bør
forfatteren af denne bog være stolt over al den latter og indsigt, han
har skabt ved kakkelbordene. Groft sagt påtager sig
gerne forfatterskabet, hvis ingen andre vil.
Mange spørger stadig,
hvem det mystiske jeg i den anonyme bog ”Den hemmelige socialdemokrat”,
mon er. Dette jeg er en person med stor kreativitet og en sjælden evne
til skarp politisk og psykologisk analyse. Hvordan kan S-ledelsen lade
en så talentfuld person sidde på bageste bænk i mange år i
folketingsgruppen i en tid, hvor partiet har desperat brug for alle
talenter? Men nu har bogen så åbenbart gjort ledelsen opmærksom på
folketingsgruppens skjulte intelligensreserve. Tidligere på året
udnævnte man den helt ukendte backbencher Kirsten Brosbøl til
miljøminister. Så dukkede den endnu mere ukendte Leif Lahn Jensen frem
med et forslag i Berlingske onsdag om, at det bl.a. skal deklareres på
mælkekartonerne, hvor mange penge mejeriet betaler til politiske
partier. Hvem bliver den næste backbencher på banen med det
revolutionerende innovative politiske forslag, som redder S ved næste
valg? Der er stadig en syv-otte ukendte og anonyme medlemmer i gruppens
hemmelige politiske talentmasse, som nu bør rejse sig og kæmpe som
partiets Holger Danske. Ingen nævnt, ingen glemt.
Henrik Sass Larsen var
langt smartere til at lancere sin bog ”Den hemmelige socialdemokrat”
end Henrik Qvortrup, som i øjeblikket må slide sig igennem ydmygende
interviews for at sælge sin bog ”Q” ved at forklare, at der ikke er
nogen forskel på tys-tys-kilden og så en hospitalsansat, som lækker
detaljer fra kendissers sygejournaler. Det ville have ødelagt salget af
”Den hemmelige socialdemokrat”, og spoleret Sass’ karriere, hvis han i
det ene interview efter det andet havde forklaret, at han var blevet
urimeligt behandlet, dengang han ikke blev finansminister, og derfor nu
havde skrevet en bog som fortalte sandheden, både om Thorning, Corydon
og Mette Frederiksen og ikke mindst Sass selv. Ved at skrive bogen
anonymt tvang Sass forlægger Jakob Kvist til at tage slæbet med alle de
dumme journalistinterview. Og fordi så mange i S-gruppen ikke kan læse
indenad, så skældte gruppemedlemmer hinanden ud for at være
forfatteren. Så medietoget kørte for fuld damp, og alle vælgerne købte
bogen for at løse gåden om, hvem forfatteren er. Og det vil man fortsat
gætte på, længe efter ”Q” er glemt.
Socialdemokraterne har
haft succes med forårets Helle-kampagne, som begyndte med hendes
indholdsløse, men følelsesstærke nytårstale. Helle har teoretisk alle
muligheder som politiker: en køn, yngre blondine, som automatisk vækker
opsigt i enhver forsamling af statsledere. Og egentlig drømmer alle
danskere om en statsminister med lidt glamour, som vi kan beundre i den
politiske grødmasse af anonymiteter, trivialiteter og teknikaliteter.
Helles problem har været, at hun virker kold og usikker, når hun tumler
med lokale danske småproblemer som dagpenge. Hvis hun med kampagnen
formår at udskifte den krampagtige, hakkende Ishøj-Helle med den fra EU
importerede skudsikre glamour- og charme-Helle med det ekstra gear, så
må Løkke efter næste valg genoptage sin karriere som Lille Lars, der
egentlig aldrig forlod Græsted. Og Sass må vente med at springe ud som
forfatter til ”Den hemmelige socialdemokrat” og modtage velfortjent
anerkendelse for sin ætsende Helle-satire.
Sass desperat
[16-06-2015]
Hvis Thorning fortsætter
som statsminister efter valget, vil Løkke hade det. Men de, som vil
hade det allermest, findes i Socialdemokratiet. For som bekendt er det
således i politik, at de værste fjender ikke er dine politiske
modstandere i andre partier. De værste fjender er dem i dit eget parti.
Magtkampe, soloridt, brud på kollegiale aftaler osv. trækker bitre spor
i ethvert politisk parti. Nu har ”Den hemmelige socialdemokrat” i
desperation over muligheden af en sejr til Helle og Corydon ladet sit
forlag indrykke en anonym helsides annonce i Politiken, som lyder ”Stem
socialdemokratisk – og få flere interessante historier fra
Christiansborg.” Som mange stadig husker, er ”Den hemmelige
socialdemokrat” en nådesløs satire over en usikker, inkompetent
partileder, der er i lommen på Corydon, som samvittighedsløst udnytter
Sass’ tillid til ham, og Helles naivitet til at tryne Sass med
PET-anklager og selv score finansministerposten. Hvis det ikke handlede
om landets fremtid, burde denne annonce med løfter om mere ætsende
satire få alle til at stemme socialdemokratisk.
Corydon har mange
tekniske kvaliteter. Det fremgår klart af bestseller-satiren fra 2014
”Den hemmelige socialdemokrat”, hvor han er én af dansk
satirelitteraturs fæleste skurke. Men trods sine mange tekniske
kvaliteter, har Corydon næppe evnerne til at lave en anonym satire om,
hvordan han narrede Henrik Sass Larsen og huggede finansministerposten
for næsen af ham i 2011. Derfor er det en glædelig ting for dansk
satire, at det er Corydon, der nu er blevet befriet fra Christiansborgs
politiske trædemølle af sine netværksbrødre i McKinsey, og at det er
Sass, der bliver. Det varsler godt for landets mange elskere af
politisk satire. Vi kan nu håbe på en ramsaltet fortsættelse, ”Den
hemmelige socialdemokrat II”, hvor Sass som Mette Frederiksens suveræne
rådgiver kæmper desperat med Dansk Folkeparti om flygtningeskræmte
vælgere. Og Sass vil kunne sikre sin fortsatte anonymitet som forfatter
ved at gøre sig selv til en endnu værre skurk, end Corydon var i den
første.
Læs
kommentaren Corydons ambivalente afgang.
EU-parlamentsmedlem Jeppe
Kofod (S) havde et læserbrev i Politiken tirsdag med overskriften ”Jeg
får klaustrofobi, når Dansk Folkeparti leger fort”. Her sammenligner
han ”grænsehegnet” i Kastrup og politibetjentene ved grænsen til
Tyskland med små børn, der leger fort ved at slæbe dyner, luftmadrasser
og gamle flyttekasser ind i stuen, og som absolut ikke gider dele deres
lakridssnørebånd med Mohammed, som står uden for fortet og er blevet
lidt brødflov. Alt sammen meget morsomt. Og så alligevel uhyggeligt, ja
tragisk. For læserbrevet slutter profetisk således: "Når Tulle, Lille
Lars og Inger har fået lov at lege færdig, skal dynefortet pilles ned
igen." Her er Kofod jo blevet overhalet af lynudviklingen i hans eget
parti, således at "den hemmelige socialdemokrat, Sass, og Mette F." nu
også burde indgå i denne opremsning. Tragisk, at Socialdemokratisk
politik justeres så hurtigt, at et artigt læserbrev fra partisoldat
Kofod bliver til et ufrivilligt satirisk selvmål, inden det når ud til
læserne.
Danmarks Statistik (DS)
har meddelt, at væksten i 2012-15 var 1,1 procent og ikke 0,5 procent,
som man først meldte ud. Fremtrædende politiske kommentatorer og
eksperter mener, at det forkerte, lave tal fra DS kan have kostet S
regeringsmagten ved valget i 2015. Men rettelsen har afstedkommet
absolut intet postyr blandt politikere. Det skyldes, at rettelsen ikke
kan bruges af et hold politikere til at angribe et andet hold
politikere med. Hvem gider angribe DS? Og Mette F. og Sass Larsen er
desuden så lykkelige over at være sluppet af med Thorning og Corydon,
at de ikke vil himle det mindste op om, at Thorning og Corydon egentlig
fortsat burde regere – også fordi Sass så ville have været nødt til at
skrive en fortsættelse af sin satire ”Den hemmelige socialdemokrat”
(2014) for at få gjort endegyldigt kål på dem.
Thorning er gået meget
igennem, så titlen på hendes ny bog, ”Hvad man ikke dør af”, kan godt
bruges om hende. Men den passer langt bedre på Henrik Sass Larsen; for
i hans tilfælde er man ikke i tvivl om, at det, han ikke døde af, også
har gjort ham stærkere. Corydon og Thorning sendte ham til tælling, og
Corydon tog i Det sorte Tårn den finansministerpost, Sass længe havde
drømt om. Men Sass vendte stærkt tilbage ved egen kraft og er i dag
mægtig gruppeformand og statsrevisor. Derfor er det på tide, at Sass i
åbenhed modtager sin fortjente hyldest for ”Den hemmelige
socialdemokrat”. Sass turde (med ghostwriter) skrive en satire om
Thorning og Corydon, mens alle andre stadig tav. Og han kan med
velgørende satirisk virkning bruge Thornings bogtitel som ny
indholdsmættet undertitel til sin egen.
Læs
kommentaren Spring ud, Sass!
19-06-2018: Men
så må denne Groft sagt ifølge oberst Møllers logik
være endnu mere skabs-antisocialdemokrat.
Kollega Lars Møller mente
d. 14/6, at denne Groft sagt er
skabssocialdemokrat, fordi jeg i Berlingske nogle dage forinden
vurderede, at det var uartigt, at Løkke havde stemt for 13 af
Thorning-regeringens 45 udlændingelempelser uden at sige det i
Folketingets afslutningsdebat.
Men så må jeg ifølge den
møllerske logik
være endnu mere skabs-antisocialdemokrat. For 16 gange har jeg her i
Groft sagt klart påpeget, hvilken topsocialdemokrat der er forfatter
til den herlige satire over socialdemokratiet, ”Den hemmelige
socialdemokrat” (2014).
Og her ville hele den
socialdemokratiske top inderligt ønske, at forfatteren i stedet var
oberst Møller. Men så let slipper de ikke.
--- Ja, det var det hele.
I alt har Berlingske som sagt til dato bragt 17 Groft sagt’er
af mig om, at den hemmelige socialdemokrat ikke er spor hemmelig.
Læs kommentaren
Den unævnelige socialdemokrat.
Læs
kommentaren Corydons ambivalente afgang.
Læs
kommentaren Spring ud, Sass!
Læs Køllebank’en Dansk Trump
Link:
Find flere Groft sagt’er i Berlingske.
*********************************
Klaus
Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk
Opdateringer:
19-12-2015: Groft sagt’en
”Dr. Spins død” [25-02-2014] tilføjet – og konsekvensrettelser udført.
Det var en fejl, at denne ikke var med fra begyndelsen.
03-01-2016: Groft sagt’en
”Happy end for satire” [03-01-2016] tilføjet – og konsekvensrettelser
udført.
25-01-2016: Groft sagt’en
”Kofods selvmål” [25-01-2016] tilføjet – og konsekvensrettelser udført.
01-02-2016: Link indsat.
03-02-2017: Endnu en Groft
sagt ”Ligegyldig rettelse” [03-02-2017] tilføjet,
så der nu har været bragt i alt 15, som er relevante for sagen. Desuden
typografiske forbedringer.
11-10-2017: Link indsat til
kommentaren Spring ud, Sass!
16-10-2017: Endnu en Groft
sagt ”Spring ud, Sass!” tilføjet, så der nu har været bragt i
alt 16, som er relevante for sagen. Desuden konsekvensrettelser.
04 og 05-05-2018:
Layoutforbedringer og kontrol af links.
23-10-2018: Layoutforbedringer med
top- og bundmenu
04-11-2018: Groft
sagt nr. 17 fra d. 19-06-2018 tilføjet.
10-12-2018: layoutforbedring. Link
indsat til Køllebank: Dansk Trump.
08-01-2019: layoutforbedringer.
12-11-2021: layoutforbedringer.
Læs flere Kølletæppebank.
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|