Først lagt op 27-12-2015, senest opdateret 21-06-2023 10:49:45

Corydons ambivalente afgang

Forfatteren til den anonyme politiske satire Den hemmelige socialdemokrat må ærgre sig over, at detroniserede Corydon så hurtigt blev befriet af sine brødre i McKinsey. Men gruppeformand Henrik Sass Larsen kan være godt tilfreds.

Bjarne Corydon forlader dansk politik. Han skal fra februar være global direktør for The McKinsey Center for Government og rykker dermed ind på en central plads i den verdenskendte management- og konsulentvirksomhed.

Som finansminister trak Corydon på McKinsey til flere vigtige – og politisk kontroversielle – opgaver, bl.a. til at føre folkeskolereformen ud i livet og til at udvikle en ny ledelsesmodel for den offentlige sektor i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen. Dette kan give Corydons jobskifte et mistænkeligt skær af noget for noget: Det kan se ud som om Corydon har brugt sin position som finansminister til at yde tjenester til McKinsey, således af McKinsey nu skylder ham gentjenester. Flere politikere har derfor været ude og kritisere jobskiftet, bl.a. Ritt Bjerregaard.

Noget for noget er en bærende regel i alt netværksarbejde.

Netværkets etiske grundlag: Noget for noget

Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig.

Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere (e-bog), KJOELLER.dk 2015

Dette er den første paragraf i Grundloven for netværk. Læs om Grundlovens øvrige fire paragraffer, netværkets kommunikationsregel og netværkets logiske begrundelse.

Corydon har begrundet sit jobskifte udmærket. Til Berlingske forklarede han: ”Det er en stilling med store muligheder for at gøre en forskel på et felt, som jeg brænder for. Det vil sige, hvordan får vi mest ud af vores menneskelige ressourcer, og hvordan får vi mest kvalitet for de penge, vi investerer i den offentlige sektor.”

Situationen med jobskiftet giver Corydon en ideel platform for at udfolde det, man i den politiske retorikforskning kalder ”bullshit”, dvs. ros af sig selv for at besidde de fire dyder.

Læs om de fire dyder.

Her roser han sig selv for dyden idealisme: han ønsker brændende at gøre en forskel. Der altså ikke tale om, at han vælger jobbet af egoistiske grunde. Bemærk også den tredobbelte brug af ordet ”vi” i anden sætning. Bullshittet i første sætning smitter af på disse tre ”vi”er, så kun meget tonedøve læsere kan tro, at ”vi” her skulle betyde ”McKinsey”. Tanken er selvfølgelig at ”vi” betyder Menneskeheden eller Samfundet.

Og Corydon begrunder også således: ”Jeg har været dybt engageret i politik, for jeg har altid syntes, at politik er vigtigt. Det mener jeg stadig, selv om jeg ikke længere skal være aktiv. Men jeg synes ikke, at det bør være sådan, at man siger - "én gang politik, altid politik". Jeg vil gerne gøre gavn på andre områder og lære nyt.”

Også her er vi langt væk fra enhver tanke om, at Corydon røvkeder sig som næstformand i Folketingsgruppen og som medlem af Morgenmadsklubben under Sass’ ledelse efter flere år som en af landets mægtigste mænd og mediestjerne. Og at han naturligvis derfor nu finder det passende, at McKinsey betaler de tjenester tilbage, som han ydede dem i sin ministertid. Han skifter for at få mulighed for at gøre gavn på andre områder og lære nyt. Idealismedyden fejrer altid triumfer, når store mænd skal begrunde deres jobskifte officielt.

Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (paperback), KJOELLER.dk 2015

Betegnelsen for den selvros, man altid hører i sådanne situationer, ”bullshit”, lyder nedvurderende. Det er uheldigt, for det antyder, at Corydon her kunne have valgt at begrunde sit jobskifte anderledes. Selvfølgelig kunne detaljer i ordvalget være anderledes, men kernen i budskabet: at begrunde jobskiftet ud fra de allerhøjeste idealer, står ikke til at ændre.

Læs kommentaren No bullshit om bullshit.

Læs kommentaren Exit Thorning.

Den negative betegnelse for fænomenet skyldes, at mange forskere, især humanistisk uddannede sprogfolk og retorikere, tror, at den offentlige debat i demokratiet bør være en slags videnskabelig diskussion mellem ligemænd. De betragter derfor udtalelser som disse af Corydon som overflødig tomgangsnak. Derfor er der gennem tiden af disse forskere etableret en række nedvurderende betegnelser for den sproglige og retoriske debatpraksis som dagligt udfoldes af politikere.

Læs om disse forskeres misforståede kamp mod den offentlige politiske debat i Den politiske komedie, s. 189 og efterfølgende sider.

Læs om magthaveres systematiske brug af bullshit i Håndbog for undertrykte.

Den politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen (paperback), Hovedland 2011

Hvem skrev ”Den hemmelige socialdemokrat”? (e-bog), KJOELLER.dk 2014

Kan forfatteren til den anonyme satire Den hemmelige socialdemokrat, Henrik Sass Larsen, være tilfreds med Corydons afgang til det private erhvervsliv? Nej. Kan gruppeformand og genoprettede grå eminence i Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, være tilfreds med Corydons afgang? Ja.

Forklaring:

Plottet i Den hemmelige socialdemokrat består i, at den garvede, loyale politiker, Sass, lige efter forhandlingerne i ”Det sorte tårn” franarres en fortjent belønning, finansministerposten, af sin egen assistent, Corydon, og derefter ved egen kraft arbejder sig tilbage i nærheden af sin tidligere position. At bogens helt vender tilbage rummer en vis forløsning og retfærdighed for læseren. Men bogen fører ikke plottet igennem til den fuldstændige forløsning, som jo først og fremmest ville være, at den politisk-økonomiske embedsmand mistede den topministerpost og position som førsterådgiver af statsminister Thorning, som han havde raget til sig med urette. Ja, det bedste ville være, hvis han helt forsvandt fra gruppen og partiet efter en smertefuld nedtur med en masse ydmygelser.

Sådan går det ikke i bogen. Den hemmelige socialdemokrat er altså ikke nogen god fortælling. Vi mangler nemlig slutningen. Læseren sidder frustreret tilbage. Skurken Corydon sidder (sad) stadig på flæsket.

Det er for at give historien en god slutning, Sass har skrevet bogen Den hemmelige socialdemokrat. En god slutning ude i den virkelighed, som bogen påstås at handle om. Skurken Corydon skal ude i den virkelighed miste alt det, han elsker mest. Skurken skal have sin velfortjente straf. Han skal lide mindst lige så meget, som Sass har lidt, ifølge jegets historie, helst mere. Det skal bogens mange læsere og vælgere, herunder mange socialdemokratiske vælgere, partimedlemmer og borgmestre, hjælpe Sass med.

Ganske vist kendte de fleste allerede historien om Sass’ nedtur og genrejsning fra medierne, da Den hemmelige socialdemokrat udkom i februar 2014. Men bogen visualiserer og intensiverer følelserne i historien ved at forstørre den og forsyne den med illustrerende detaljer. Selv om nogle af detaljerne måske er forkerte og Sass’ og ghostwriterens gætværk, så virker de sammen med de kendte hårde kendsgerninger på en måde, som giver historien nærvær og følelsesintensitet. Dette gør bogen til et yderst effektivt stykke politisk retorik, som giver sine læsere stor lyst til at være med til at straffe skurken.

I det mindste skulle læserne/ vælgerne konkret hjælpe med at forhindre, at det skulle lykkes Corydon at overtage partiet, når Thorning gik. Det ville være den dårligst tænkelige slutning på historien. En himmelråbende uretfærdighed.

Som bekendt lykkedes det perfekt umiddelbart efter valget at erstatte Thorning med Mette Frederiksen. Og bl.a. Dong-sagen havde svækket Corydon så meget, at han selv formentlig indså, at han var chanceløs som Thornings efterfølger.

Man kan godt mene, at skurken Corydon ikke straffes hårdt nok, når han kun i så kort tid har skullet sidde som næstformand i gruppen under Sass med sin tidligere statsminister som backbencher-skygge af sig selv. Forfatteren Sass kunne godt have ønsket sig en langt hårdere straf til sin superskurk for at tilfredsstille sine læsere. Bedst ville det have været, hvis magtabstinenser hos Corydon havde ført til åbenlyse dumheder, således som det skete for Løkke, mens han var i opposition under Thorning. Så ville bogens mange læsere opleve, at skurken Corydon virkelig led og dermed fik sin retfærdige straf. Men som partiets overstrateg har Sass grund til at være yderst tilfreds. Han er nu sluppet gnidningsfrit af med Corydon. Ligeså gnidningsfrit som han slap af med Thorning allerede på valgaftenen.

Læs kommentaren Løkke som elastikspringer.

En af de spændende ting ved 2016 bliver, om det danske skattevæsen stadig vil være i stand til at holde på hemmeligheden om, hvem der er forfatter til Den hemmelige socialdemokrat. Som bekendt går udbetalingen af millionhonoraret til et selskab, hvorfra forfatteren på et selvvalgt tidspunkt kan vælge at trække beløbet ud. Efter almindelig skik i forlagsbranchen udbetales honoraret fra 2014, hvor bogen udkom og solgte de fleste eksemplarer i foråret, senest i juni 2015. Denne udbetaling skal så af selskabet normalt opgives til skattevæsenet i løbet af efteråret 2015. Hvis altså selskabet ikke befinder sig i skattely. Hvornår Sass vælger at trække dele af honoraret ud og efterfølgende opgiver det til skattevæsnet som indkomst, vides selvfølgelig ikke. Men i betragtning af, at enhver i den socialdemokratiske gruppe med minimalt omløb i pæren efterhånden må have indset, at kun Sass kan være forfatteren. Og i betragtning af, at det magtskifte, som bogen skulle fremme, er vel i hus. Og i betragtning af, at gruppeformand Sass har fået alt, hvad han kunne ønske, så kan han jo lige så godt stå frem nu.

Læs kommentaren ”Den afslørede socialdemokrat” – bl.a. med oversigt over 13 Groft sagt’er om Sass’ hemmelige satire.

Men det kan selvfølgelig også være, at han ønsker officielt at bevare sin anonymitet for at kunne publicere en anonym fortsættelse: en ramsaltet satire om forholdene under den ny ledelse med ham selv som Mette Frederiksens suveræne rådgiver i et parti som kæmper desperat med Dansk Folkeparti om flygtningeskræmte vælgere. En sådan satire ville gøre både dansk presse og danske vælgere ellevilde. Og Sass ville kunne gøre alle spekulationer om sit forfatterskab til skamme ved at gøre sig selv til en endnu værre skurk, end han gjorde Corydon til i den første.

Læs Groft sagt’en ”Happy end for satire” (Berlingske 03-01-2016).

**********************

Opdatering 28-12-2015: rettelse af et par korrekturfejl, og et par finpudsninger af teksten.

17-01-2016: indsættelse af et par link til senere kommentarer.

08-01-2019: Layoutforbedring, opdatering af links.

BOG: HVEM SKREV ’DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT’?

KØLLETÆPPEBANK: DEN AFSLØREDE SOCIALDEMOKRAT

KOMMENTAR: DEN UNÆVNELIGE SOCIALDEMOKRAT.

KOMMENTAR: CORYDONS AMBIVALENTE AFGANG.

KOMMENTAR: ER MOGENS LYKKETOFT DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT?

KOMMENTAR: SPRING UD, SASS!

STORYBOARD: EXODUS – VEJEN FREM FOR SASS

SASS, TIDSINDSTILLET FINANSMINISTER

BREVKASSEN: GØR SASS’ SYGEMELDING DET LETTERE ELLER SVÆRERE FOR HAM?